Tanker // Gedanken

 

Jeg er her endnu... Til tider overvejer jeg dog at lukke bloggen ned da jeg mærker at tiden ikke rækker som den har gjort... Jeg får hverken kigget ind til jer andre eller kommenteret... Jeg får ikke taget billeder - det er lidt som om luften er ude... Faktisk siden min fars død, det føles en gang imellem forkert eller mærkeligt, måske endda overfladisk at blogge som jeg gør set i betragtning af det der er sket... Måske er det fordi jeg har behov for at finde mig tilrette i mit nye liv med organisation af kursus og lektier... Min tid er pludselig blevet mere kostbar og jeg nyder at være sammen med mine når jeg kommer hjem. Måske er det også bare fordi at det er februar? Eller fordi jeg i virkeligheden godt kunne tænke mig at give bloggen en ny retning, men ikke rigtig ved hvordan... Jeg ser det lidt an og mærker indad... 


Ich bin noch da... Obwohl ich immer wieder in letzter Zeit überlege aufzuhören - ich merke dass die Zeit nicht reicht wie früher, wie bisher... Ich schaffe es nicht bei Euch vorbeizuschauen, geschweige denn irgendwo zu kommentieren... Eigentlich ist es seit dem Tod meines Vaters so, als wäre das Bloggen falsch oder gar oberflächlich... Zumindest empfinde ich es teilweise so... Vielleicht muss ich mich auch nur zu recht finden in meinem neuen Leben mit Kursen und Hausaufgaben... Meine Zeit ist plötzlich noch kostbarer geworden und ich geniesse es mit den Kindern zusammen zu sein wenn wir dann alle zu Hause sind... Vielleicht weil es Februar ist... Oder vielleicht weil ich insgeheim gerne dejligheder eine andere Richtung geben würde und nicht so recht weiss wie... Ich gebe mir noch ein bisschen Zeit und fühle nach...

UND : ich habe Euch nicht vergessen bzgl. des Give Aways - ich habe mir gedacht dass die dänische CD wahrscheinlich nicht ganz so interessant für Euch ist und deswegen kommt demnächst etwas wo alle dabei sein können...

Jul - trods alt...

Jeg ved at mit sidste indlæg for mange sikkert har været grænseoverskridende og måske hører det heller ikke til herinde - men jeg så det som min eneste mulighed for at komme af med tanker og ord i en for mig fuldstændig uforståelig situation - min far døde og blev begravet og jeg fik ikke lov at tage del... Jeg vidste det ikke, jeg fik ikke noget at vide... Ingen mulighed for afsked overhovedet... Jeg tror aldrig at jeg kommer til at forstå dette - med forstanden måske, men aldrig med hjertet... Jeg takker for jeres fine beskeder og mails - det gjorde godt at få luft og blive hørt...


Det bliver også jul her, selvfølgelig gør det det...
Vores julerier består i øjeblikket mest af de små ting... Vi tænder masser af lys og laver æble-nellike-kanel te som breder den fineste juleduft i hele huset... Vi hører julemusik og spiser mandariner... Pakker de første julegaver ind og pynter lidt her og der... Stille og roligt er det og jeg tror at vi alle har brug for netop det. Vi giver os lov til at være langsomme og sørgmodige og det er faktisk ok...

Inde hos min mindste står vores jule-krybbe med hjemmestrikkede Steiner får og et kæmpe-æsel og en lille hæklet hellig familie... Det er jul når den er kommet frem... Trods alt.

Mens jeg tænker... // Während ich nachdenke...

Der sker ikke så meget her iøjeblikket - det er lidt som om at jeg er gået i stand-by-modus - jeg har sagt mit arbejde op, jeg er nået til et punkt hvor jeg kan mærke at det ikke er lige meget hvad man laver - at jeg har brugt mange år på min uddannelse er ok, men det passer bare ikke mere og jeg skal have kigget grundigt indad... Hvilken retning skal arbejdslivet tage - hvad er realistisk... Det er ikke nemt, men det er spændende faktisk, jeg synes at man begynder at se helt nyt på sig selv og tænker tanker som er nye og som måske kan bringe een videre... Jeg skal have prøvet diverse ideer af, skal bare i gang! Det hele er i hovedet - det skal ud... Og alt imens plukker vi de sidste blomster i haven - vi plukker de lækreste æbler, spiser kage og jeg hækler på det nye tæppe... Det er nok det der er brug for lige nu - hverdagsting...

Während ich darüber nachdenke wie ich beruflich weiterkomme - ich habe gekündigt, eine schwere Entscheidung, aber eine gute - machen wir schöne Sachen... Wir pflücken die letzten Blumen im Garten, wir ernten die Äpfel, essen Kuchen und ich häkle an der neuen Decke...
Ich könnte Dänischkurse geben, ein Häkel-Buch schreiben, einen Laden aufmachen - war schon immer mein Traum, meinen Dawanda-Shop ausbauen... Aber davon leben kann man nicht, also denke ich weiter... Ich bin noch in der Phase wo alles möglich ist und wo ich ich Neues denken kann, es ist eigentlich spannend, denn man sieht sich plötzlich mit anderen Augen...

Forandringer // Veränderungen

De sidste mange dage har stået i afskedens tegn - vi har pakket, organiseret, grint og grædt og bare været sammen... Dodo er nu i Danmark - og det var hårdt at få hende afsted, hårdt for alle. Ja, jeg ved godt at hun er i nærheden - at det kun er indtil næste juli - at hun er i de bedste hænder overhovedet, men det ændrer ikke noget på savnet... Så jeg render lidt forvirret-og-tom-indeni-rundt-på-gulvet indtil jeg måske vænner mig til at mit elskede barn altså bare nyder sit år i Danmark...
Der har hverken været tid eller lyst til krea eller blog eller noget af det jeg ellers holder af - det har bare været helt i baggrunden, noget jeg slet ikke kender... Så jeg er bagud med en masse ting og sager - jeg overvejer en give away i anledning af bloggens 1 års dag og jeg har ideer og ting på min liste, som jeg gerne vil i gang med... Snart... Og mens jeg venter på at komme i gang med listen kan jeg sidde på den røde havestol ved mit nyeste bord-fund og overveje om jeg synes at jeg kan holde ud at kigge på så meget rødt på een gang...

Die letzten Tage waren voll... Voll Emotionen, Gepacke, Organisation... Meine Grosse ist jetzt für ein Jahr in Dänemark - es war hart sie loszulassen, hart für alle... Ja, ich weiss - sie ist nicht weit weg - es ist nur bis Juli 2013 - sie ist in den besten Händen überhaupt, aber sie fehlt hier - bei mir... Ich bin immer noch ein wenig benommen und leer - warte darauf dass ich mich vielleicht daran gewöhne...
Ich hatte entweder Zeit noch Lust auf all die Sachen die ich sonst brauche um mich wohl zu fühlen - aber, aber ich zwinge mich jetzt dazu, ich weiss dass es gut tut... Also da bin ich wieder - mit neuem Tisch und roter Gartenstuhl...

Vores dage... // Unsere Zeit...

Sol og udeliv og dejlig beskidte børn, lidt syning om aftenen - denne gang en rosa sag...
Jeg arbejder på højtryk med at finde noget arbejde jeg har lyst til da jeg om 2 uger skal i gang igen. Men jeg kan mærke at det jeg bliver betalt for ikke er det jeg vil. Har længe gået med ideen om at kunne få shoppen til at fungere men må nok indse at jeg bare ikke sælger nok, eller at jeg ikke har tiden til at lave så meget at der også bliver solgt mere. Så nu er det virkelig ved at være tid til at komme videre, måske endda til at sige farvel til drømmen om at kunne arbejde hjemmefra... Jeg håber stadigvæk lidt at det jeg leder efter pludselig ligger lige foran mig - hvem ved hvad der venter rundt om hjørnet... Og indtil jeg har fundet det lækre nye arbejde nyder vi hinanden og vores dage...

Sonne - draussen sein - schmutzige Kinder - Abends ein bisschen Nähen, diesmal eine rosa Sache...
In 2 Wochen fängt das wirkliche Leben an, ich muss wieder arbeiten... Aber ich merke dass das wofür ich bezahlt werde nicht das ist was ich will... Muss leider einsehen dass ich nicht genug mit meinem Dawanda-Shop verdiene - ich verkaufe nicht genug bzw. habe nicht genug Zeit um mehr zu nähen und damit mehr zu verkaufen. Der Traum von zu Hause arbeiten zu können ist vorbei. Ich hoffe immer noch dass da draussen genau das Richtige wartet - ich muss es nur finden... Und bis dahin geniessen wir einander und unsere Zeit zusammen...