Vesterbro og lidt om god opførsel

Som ung nyuddannet pædagog købte jeg en lille lejlighed i Tove Ditlevsens barndomsgade.

Det var her jeg boede, da jeg mødte mit livs kærlighed, og vi var begge vilde med Vesterbro.

Vi brugte naturligvis værtshusene og caféerne, men også Søndermarken og Frederiksberg Have var blandt yndlingsstederne i sommermånederne.

Men det endte hverken værre eller bedre med, at jeg flyttede ud til Ole i hans lejlighed på (meget ydre) Østerbro.

Her har vi boet siden.

Nu er vores ældste datter flyttet til Vesterbro.

Og det betyder, at vi kommer der af og til.

Og vi elsker det.

Denne lille fyr her kravler op af muren i Dannebrogsgade.

(Sådan noget har vi bare ikke på Yderste Østerbro!).

Og den anden aften inviterede selv samme datter os på restaurant i Istedgade 27.

"Spicylicious".

Og det var både spicy og delecious!

Kan virkelig anbefales.

Her serveres thailandsk og vietnamesisk mad.

I fine enkle omgivelser;

  (læs: ikke for mange elefanter, kunstige blomster og tingeltangel på væggene).

Vi fik en menu til 200,- hvor vi smagte fire forskellige forretter.

Det er det I ser på billedet herunder.

(Bemærk den lille orkidé).

Hovedretterne var også fire forskellige retter, så vi fik mulighed for at smage lidt af hvert.

Superlækkert!

Og virkelig sød og venlig betjening.

Også da restauranten blev fyldt til bristepunktet af sultne forventningsfulde gæster.

Jeg ville gerne have resterne med hjem, men det syntes resten af selskabet var nærmest pinligt!

Jeg bragte miljøet ind i min argumentation, men de bed ikke på.

Jeg var bare for meget.

Indtil den virkelig søde tjener spurgte, om vi da ikke ville have en doggy-bag med hjem.

 Det ville da være ærgerligt at smide maden ud.

Jo, det ville JEG gerne.

Frokosten næste dag var reddet.

MUMS!

Hvad tænker I?

Er det pinligt at tage rester med hjem fra en restaurant?

Jægerspris slot

Idag spiste vi frokost på Café Danner på Jægerspris slot.

Caféen er økologisk, og iøvrigt et revaliderings- og uddannelsestilbud for ledige, som har brug for en særlig indsats for at komme tilbage, eller ind på arbejdsmarkedet.

Maden var rigtig dejlig og det var servicen også.

Omgivelserne er selvsagt fine og royale.

Efter frokosten gik vi over i Rebekkasalen og så en fotoudstilling af Jan Bruun Andersen.

 

Fotografen havde taget nogle meget smukke stemningsbilleder fra Nordskoven og parken omkring slottet.

Rebekkasalen var en fin ramme for billederne.

 

Dejlig begyndelse på påskeferien.

Café Ludies

I Masnedøgade har der gennem årene ligget skiftende restauranter og caféer, i byggeriet, der støder op til Garvergården. Nu er der kommet et nyt skud på stammen, og det vil jeg gerne slå et slag for. Grunden er, at der ikke ligger nogen caféer på den del af Østerbro, og det synes jeg er ærgeligt. Jovist der er hyggeligt på Kapers og på Øster Fælled Torv, men alligevel....Det kunne være så dejligt, hvis bare lidt af den gode stemning kunne brede sig over til os på "Ydre" (læs: Ydre Østerbro, som strækker sig helt til Emdrup, hvor jeg bor, og hvor der ikke bliver mindre kedeligt, jo længere væk man kommer fra Østerbrogade, skal jeg hilse og sige)
Det er Café Ludies jeg taler om. Den er italiensk. Vi bestilte dog begge en okseburger, og den var rigtig god. Til burgeren fulgte en stor portion pommes frites. Jeg syntes ciabattabollen var lidt kedelig - den kunne sagtens have været ristet lidt mere og været lidt mere lun og sprød, men ellers var det en "rigtig caféburger". Ikke særlig italiensk, men ligesom man finder den andre steder - og også lidt bedre end man finder den de fleste steder. Prisen var 89 kr.
Til burgerne fik vi hver en fadøl. Den kostede 40 kr. Egentlig ganske rimeligt.

Tjeneren var en virkelig sød ung pige. Det gik ikke lynende hurtigt, men vi var vist også ankommet samtidig med to andre borde, og vi skulle alle have frokost.
Indretningen af caféen er lige i øjet. Et sammensurium af gamle borde og stole, der sammen med tændte stearinlys, olie og eddikeflasker på alle bordene, reoler, der bugnede af vin og fine kuriositeter at kigge på både i stueetagen og på 1. sal, skabte en dejlig rustik stemning, der nemt kunne lede tankerne hen på en lille restaurant i Italien.

Det var en dejlig detalje, at lysene på alle bordene var tændte - også selvom der endnu ikke sad gæster ved dem. Det skabte en fin stemning.
På toiletterne var der også tændte lys, og et stort smukt ciseleret spejl, samt en hylde fyldt med rene frottéhåndklæder, så man selv kunne skifte. Dejligt og lidt eksklusivt.
Jeg har læst et par anbefalinger af restauranten her, og det lyder bestemt som om vi skal derover igen og spise middag en aften.