Vi holder, som de fleste andre, påskeferie. Og vi nyder det. Eneste skår i glæden er, at vi plejer at åbne sommerhytten op til Påske, men i år har vi bare været deroppe et par dage i weekenden. Resten af ferien tilbringes i byen.
Billederne herunder er fra den pyntede stue, og fra påskemiddagen forleden. Her fik vi pulled pork, og jo, den kan sagtens laves i ovnen, når nu Weberen står på landet! Lidt besynderligt, at stå op om natten (ja, man er kommet i den alder), til duften af stegt kød, men når dyret skal have 11-12 timer på 150 grader, så er man nødt til at sætte den i ovnen om aftenen inden man går i seng. Resultatet blev også denne gang forrygende lækkert. Kan kun anbefales.
Resten af ferien bruges på afslapning, og på at lave badeværelse i forældrekøbet i Brønshøj! Hårdt arbejde, men det bliver fint. Snart ! Forhåbentlig!
Nyd denne korte dag. Er faktisk lidt sur over, at få stjålet en time af min værdifulde søndag!
Viser opslag med etiketten Påske. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Påske. Vis alle opslag
søndag den 31. marts 2013
lørdag den 7. april 2012
Påskehygge
Vi har haft nogle dejlige påskedage heroppe i sommerhytten.
Vi sørgede for at pynte med blomster, der kunne tåle lidt nattefrost, og det var godt tænkt.
Så snart det var vejr til det, sad vi på terrassen med tændt terrassevarmer.
Her fik vi blandt andet dyppet marcipanæg i chokolade iført pels og vanter nej, det sidste var bare for sjov.
Og så blev der rokeret om i sommerhytten og dækket forårsbord til grillmiddag.
Og der kom gæster med blomster og påskegaver. Det var næsten som til jul.
Den stribede pakke indeholdt en smuk lanterne....til mig :-)
Og så var stegene færdige. 3x2 kilo, der havde simret 12 timer i ovn og grill.
Pulled pork hedder det, og det var saft suseme godt.
Og det var åbenbart mandearbejde at trække kødet fra hinanden på den helt rigtige måde....
Udestuen var gjort klar med øl og vin, og solen skinnede ind gennem vinduerne som var den betalt for det.
Tusinde tak for det.
fredag den 30. marts 2012
Påskefreaks
Hvem Sørensen er det der kommer der....
Er det ikke Tante Theas gamle påskekyllinger, som jeg har arvet!
Jo det er det da. Men var den lyserøde kylling ikke skadet, så hun ikke længere kunne holde sin hals?
Joh, det var der vist noget om.
Men se da, hvor fint hun er blevet repareret. Man kan da næsten ikke se det!
Og se, hvor glad den lille kyllingeven er, nu hvor hans veninde igen kan spankulere omkring med strakt hals....
Tror nok lige de to påskevenner skal få en glad påskeferie, nu de igen kan gå rundt på frokostbordet og gøre sig til - og måske gøre kur til hinanden....
Var der nogen, der sagde freaks? SHHHH....
Abonner på:
Opslag (Atom)