Viser opslag med etiketten Opstilling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Opstilling. Vis alle opslag

torsdag den 13. oktober 2011

Æggeforme

Jeg så disse fine æggeforme på Pias blog. Hun sælger ud af sine gemmer, og jeg synes formene er rigtig fine og dekorative. Selvom de nok mest er til påske, tror jeg, jeg vil have dem liggende fremme til jul også - måske hele året.

Lige nu er de arrangeret i en melonklokke sammen med en gammel salmebog og et par gamle skudsmålsbøger samt en enkelt valdnød.

Hele herligheden står på en opsats fra keramikeren Jesper Packness, der har forretning og værksted i Store Kongens Gade.

Ved siden af står de gamle karafler - måske venter de på at blive fyldt med portvin, når vi nærmer os december!

Dejlig efterårsdag til Jer alle.

lørdag den 8. oktober 2011

En lille opstilling med Oles ventilator

For et stykke tid siden købte jeg denne ventilator til Ole. Den er fra Frankrig, og jeg skal love for at den virker.


Jeg synes den er meget cool at sætte under det fine gamle tryk af Chr.IX, som jeg har arvet fra Tante Thea.


På rammen hænger denne lille stjerne, som er købt på vores ferie i Calgary for et par år siden. Den var egentlig tænkt som juledekoration, men den er så fin, så den kom aldrig ned, da julen var ovre.


De små apotekerflasker fik jeg forærende. De skulle have været solgt i butikken, men nu har jeg selv "taget" dem:-). Det lille marsvin fik jeg af en sød ældre dame, da jeg var en lille pige. Hun forærede mig den, da mine to marsvin døde, O'Malley og Duchess, opkaldt efter kattene i Aristocats, (på trods af, at marsvinene var mor og datter!)


Hele herligheden står på en kommode, som vi fiskede op af en container for et par måneder siden, dresset lidt hyggeligt op med en lyskæde. Jeg elsker lyskæder....
Metalæsken ligner noget, der har ligget i en gammel bankboks. Nu indeholder den regnskaber og den slags. Hvem-Hvad-Hvor-bøgerne er fra 1962 og 1965, som er Oles og mit fødselsår. Foran ligger Tante Theas gamle salmebog samt mine oldeforældres skudsmålsbøger.


Superdejlig lørdag ønsker jeg Jer allesammen.