Invitationer til børnefødselsdag

Kan I huske de fødselsdagsinvitationer vi fik - og sendte til vores venner - da vi var børn. De var fortrykte og lige til at udfylde.

Disse fandt jeg på loppemarkedet i Remisen på Trianglen. De er nok rester fra en lille drengs invitationer. Som jeg husker det, gik vi i Rønbjerg Legetøj og købte invitationerne (eller også var det bare gaverne, man købte dér. Skøn butik i øvrigt. Lå den i Borgergade?, og de lå pakket i små poser med et bestemt antal i hver.

Jeg ville ønske jeg havde gemt nogle af mine. Både dem jeg fik og dem jeg selv sendte ud hvert år i november. Mine var med mere pigede motiver som små kattekillinger. Fælles for kortene var, at de kunne noget.

Der var altid noget man kunne trække i, så kortet blev tredimensionelt eller så noget bevægede sig. Store Stygge Ulv bøjer sig ned over grisene, Georg Gearløs løfter pengetanken med sin kran, og de to indianere danser krigsdans. Fint og enkelt.

God weekend allesammen

Affektionsværdi

Da jeg var ganske ung og lige flyttet på kollegie arvede jeg en del af min Tante Theas møbler og ting. Dette billede hang i flere år i mine forældres sommerhus, indtil jeg fik fingre i det. Det forestiller kong Christian den 9. til hest. Det hang i Tante Theas entré. Hun havde også et andet billede, som jeg den dag i dag stadig leder efter (for det tog jeg desværre ikke). Det forestiller kong Salomon, der skal til at dele et lille barn i to dele med sit sværd, for at afgøre en uenighed mellem to kvinder, der begge påstår at være barnets mor. Absurd billede, men det var kilde til megen undren og fantaseren da jeg var barn. Dette billede hang over tantes sofa. Tak for kaffe.

De gamle skudsmålsbøger har jeg fået af min mors kusine. Det stammer fra mine tipoldeforældre (tror jeg nok). De er næsten ikke til at tyde, men sjove at have og smukke at se på, så de ligger lige nu i vores vindueskarm.

Kimbøgerne samlede Ole på, da han var dreng. Han har læst dem allesammen. Desværre er hans egne bøger gået tabt, men vi kigger hver gang vi kommer ind i en genbrugsbutik eller på et loppemarked, og nu mangler vi bare to.

Forsiderne var dramatiske, naturligvis. Det er sjovt at se de forskellige forsider op gennem årene, når bøgerne blev trykt i nye oplag. Kim og Co. blev noget mere 70'er tjekkede og langhårede på de sidste forsidebilleder.

Det er dejligt at have ting omkring sig, som har historie, vækker minder eller på anden måde har betydning for én.

God dag til Jer alle, der læser med.