I et hjørne af stuen har Ole og jeg indrettet et område, hvor det er så som så med de pastelfarvede og feminine indslag.
Sandheden er, at jeg synes rigtig godt om indretningen i Oles hjørne.
Oles bjørnehjørne!
Oles mellemnavn er Bjørn - efter hans far, så det er oplagt at tænke i bjørnetema på alle fronter.
Den lille fyr herover lå og råbte på os på containerpladsen.
Den var blevet kasseret.
Hvad giver I mig?
Hjørnet var blevet lidt rodet og det "fungerede" ikke rigtigt.
Men nu er der kommet styr på sagerne.
Bøgerne er blevet placeret lidt anderledes på reolen, Knapstrup-skålen er kommet på plads - flankeret af sølvpletvasen, og på hylden ved siden af, står den smukke grønne sildespand og pynter.
Og så er der den gamle skoleplanche med motivet af bjørnefamilien.
Den er SÅ sød:-)
Og se så bare det skønne sæt herover.
Cocktailshaker og isspand i glas MED messingkanter.
Wauw....!!!!;-))
Kr. 40 på et loppemarked.
I love it, som Ole Henriksen ville sige!
Med til Oles hjørne hører også paraplystativet fra Hasle
(Den brune keramiksag i forgrunden....!)
Oles far arbejdede i et firma, der importerede og solgte klinker, og Hasle skulle efter sigende have gjort stort indtryk på den lille Ole dengang i 60'erne og 70'erne.
Han kan i hvert fald levende fortælle om dengang hans far håndsorterede klinkerne til gulvet på Panum Instituttet.
Så da Ole opdagede denne skønhed (!) på containerpladsen en søndag formiddag, gik det ikke stille af sig;
han nappede kolossen lige for næsen af adskillige andre klunsere, der den dag i dag undrer sig over, om de mon er gået glip af en designerskat!
Vi bruger den til bloklys....
(Og jeg er faktisk kommet til at holde af den..!!)
Nå, men udover Oles grønne lænestol (som vi har to af) skal den gamle brandspand også repræsenteres i Oles bjørnehjørne.
Denne røde spand købte Ole, mens han arbejdede på Københavns Brandstation i 80'erne.
For at det ikke skal være løgn købte han også en brandalarm, mens han arbejdede på brandstationen.
Altså sådan en 2 meter høj gadealarm med blå blink og hele molevitten!
Den står i kælderen.....den er MEGET tung....;-)
Den smukke fodskammel får kun lov til at blive, fordi den er så fin. Den kan nemlig ikke bære noget som helst, og har flere gange været skyld i, at vi har råbt af gæster, ja selv af vores børn, at de for Guds skyld ikke må sætte sig på den.
Min mor var ved at få hold i ryggen, da hun under et sådant postyr måtte stoppe bevægelsen af sit legeme, under nedsænkningen mod skamlen, i en meget strakt vinkel.
Heldigvis har hun tabt sig betydeligt, og har åbenbart forbavsende godt styr på sin krop, for hun undgik med nød og næppe at forårsage, at (den virkelig pæne) forskammel kollapsede under hende.
Ikke noget særlig praktisk møbel!
Puden i den elskede grønne stol herover, har Nanna, vores yngste datter, syet til sin far.
Bemærk motivet med flaskerne.
Mens jeg fandt prints med bambier og elge i snevejr til mine puder, faldt min elskede pladask for dette motiv!!!
Retroradioen er Oles fund på et loppemarked i Marienlyst.
Den er supersmuk og cool, og den kan spille - lidt endnu!
Ball-lampen i messing er seneste fund på containerpladsen
(Sammen med Bumling-lampen, som vi gerne vil have sprøjtemalet GUL).
Den sorte lædertaske øverst på reolen herunder, er en gammel KTAS-værktøjstaske.
Det er Oles seneste loppefund.
Den skal nok bruges til papirer og regninger.
Kurvestolen i baggrunden er fundet i et skralderum!
Metalkurven med tæpper er købt på loppemarked på Boxhagener Platz i Berlin.
Er der ikke bare hyggeligt i Oles hjørne?
Det eneste, der mangler er Ole selv.
Med en Whisky i hånden.
I ét af de retro-whiskyglas jeg har købt til ham.
Med de der grønlandske granitsten til at køle whiskyen - uden af fortynde den....
Ærgerligt, at min elskede ikke kan lide whisky!
(Men det kan jeg;;-))
Rigtig god week-end, allesammen!