Hvordan hun blev til...

Skytsengel fra forrige indlæg er lavet sådan her:

Hun er startet sådan her - dette er ikke hende, men princippet er det samme: et ståltrådsskelet beviklet med staniol og dernæst malertape.

Hovedet er lavet af papir-mache og ligger her til tørre i ovnen
- jeg har ikke tålmod til at vente i dagevis på at det tørrer!!

Kroppen er ved at blive beklædt med papir-mache

Til tørre i ovnen - hun har fået hoved på - og som I kan se, har hun ikke bare til gården, men også til gaden :-)

Første lag powertex er lagt på.

Vingerne er ståltråd beviklet med malertape og lag af rispapir er lagt på med powertex som lim. Alleryderst er lagt et lag tyl.

Papir-mache: jeg har opblødt en rulle toiletpapir i vand, vredet vandet af, plukket papiret i stykker og givet det en tur med håndmixeren. Så har jeg blandet udendørs trælim (PVC) i sammen med lidt rå linolie og gipsfugemasse til en passende "leret" konsistens. Kan opbevares i lufttæt plastpose.

Powertex er en form for skulpturlim. Det kaldes også fabric-hardener. Man kan gå på kurser i at bruge materialet. Jeg køber mit her.

Skytsengel hængende over sengen

Nogle mennesker har mere brug for skytsengle end andre. 

Jeg vurderede at Sara - den ældste tøs - kunne have glæde af at have en skytsengel hængende over sengen. 

Hun er lavet af ståltråd, staniol, malertape, papirpulp, rispapir og powertex samt lidt uld, tyl, knipling og tyndt sølvtråd. Hun hænger i en fiskesnøre i ryggen og skal hænge over sengen.

Man kan få et pikant kig op under kjolen... 

Kjolen er lavet af riv af rispapir pyntet med en gammel blonde, som min mor har kniplet og en sløjfe af tyl om livet.

Nu er det spændende om Sara gider have den hængende... hun ved vist ikke helt om englen ser hyggelig eller uhyggelig ud.

Inspirationen fik jeg hos Nola på denne blog.

I næste indlæg kan I få et indblik i, hvordan hun er lavet.

Smukke design lamper

Der var flere der spurgte til mine lamper som sås i billedet i sidste indlæg. Jeg lavede et indlæg om dem tilbage i oktober 2010 - I får det her igen :-)

Disse to lamper lavet af en af vores venner Gert Roger Larsen - "den danske Picaso". Ganske vist bor han i Cannes, fordi Danmark var "for lille" til ham, men dansk er han.
Han er en fænomenabel kunstner, maler, skulptør, marketingmand - you name it - og en dag med ham, får håret til at sidde stærkt tilbagestrøget, som jeg plejer at sige. Dybt inspirerende - og ganske forpustende (er der noget, der hedder sådan?)

Hver lampe er unik og fremstillet - egentlig ganske simpelt - i hans eget papir med smukke mønstre præget i.  Foden er lavet af en smed.

Hans hjemmeside er et besøg værd: http://rogerlarsen.com/
Han har også lavet denne meget smukke og specielle sofa.

Tag et kig - og lær ham at kende.

Ideer til genbrug af dåser og bøtter

Forleden dag tømte jeg en bøtte med flydende vaskemiddel. Og jeg haaader, at smide tom emballage ud - hvilket mit værksted i dén grad bærer præg af ;-D

Altså blev bøtten skåret til med en hobbykniv (pas på!), huller blev klippet med hultang og en hæklet kant blev lavet af en rest bomuldsgarn fra gemmerne. I gemmerne lå også noget dekorationstape og nogle Posca tusser, så nu ser bøtten sådan ud. Siden hen er bøtten flyttet til køkkenet, hvor den tjener som hjem for opvaskebørsten.

Et kik til en af de hylder i værkstedet, hvor alskens dåser og bøtter bor. De har fået klæder af fint papir.

I køkkenet står min elskede dåse fra Slagelse Kafferisteri - den indeholder en anden dåse med den malede kaffe i. De hele bønner blev opbevaret i en Bodum glasdåse, hvilket ikke helt spillede sammen. Nu har glasset også fået fine klæder i form af papir, som passer i farven.

Selvom vi har opvaskemaskine har vi altid sulfo stående i køkkenvinduet. Da sæbedispenseren brak fik jeg ikke købt en ny, og jeg var træt af at se på købeflasken med sulfo. Indtil jeg finder en ny sæbedispenser, som jeg kan lide, har købeflasken fået klæder i form af ugeblads-riv og decoupagelak.

Vi drikker meget grøn the fra Japan - nu har også disse dåser fået klæder på.

Strikkepinde og panik før lukketid samt orden med tapetserede æsker

PANIK lige før lukketid... Kender I dét, at man sidder der med sine dyre Knit Pro strikkepinde af træ i hånden, skal i gang med et nyt projekt - og så knækker den ene?! 

Og selvfølgelig en lørdag 4 minutter i 1 og butikkerne lukker kl. 1. Bandeordenen blev luftet skal jeg love for. Fat i telefonen - heldigvis ligger strik-og stofbutikkens tlf. nr. på "harddisken" - Hjæælp, træk lige lukketiden lidt - jeg har knækket min strikkepind - jeg er der om fem minutter. De kender mig, så de lukkede mig ind. Meeen, de havde ikke løse strikkepinde til Knit Pro i str. 5. Hmfr! Hvad gør man så? Ja, man køber selvfølgelig et helt nyt sæt - de havde et af de her sæt med 3 størrelser i, og i pink plastik. Kr. 140,- værsgo' og spis.

Nå, men det er jo vigtigt, så pindene blev købt og glad drog jeg hjem til alle mine andre strikkepinde. De roder ret meget og jeg har aldrig fundet noget rigtigt system til dem. De lange alm. strikkepinde samt strømpepindene står i en krukke og nogen ligger i en skuffe. De almindelige rundpinde er spredt rundt omkring. Og Knit Pro pindene, som er så smarte, ligger i en gennemsigtig plastik-taske med lommer. Egentlig godt nok, men tasken er ikke så pæn. Hmmm...

Ud fra devisen: man tager hvad man har - i dette tilfælde en firkantet småkagedåsei sølv med et frosted hjerte på låget - fik jeg lavet en æske til min Knit Pro pinde. Jeg limede filt fra gemmerne i bunden, og i låget. På filten i låget syede jeg lidt elastik, som jeg også havde i gemmerne. Nu er der orden.

Lige i starten, da jeg strikkede med de nye pink plastikpinde, var det lidt fremmed, men nu er de faktisk de bedste, fordi de er en smule eftergivelige. Det er træpindene ikke. Og det ærgrer mig, at stå med 1 1/2 strikkepind. Den ene af mine pinde nr. 6 knækkede for længe siden i spidsen - den fik jeg gjort fin igen med sandpapir og smergellærred, omend den er lidt tyk i det. 

Så jeg tror jeg vil forsøge mig med superlim, lidt fint sandpapir, smergellærred og poleremiddel. Mon så ikke den kan repareres uden at garnet hænger i pinden? Hmmm... det må blive en anden søndag!

Nu kan I også lige så godt se mit andet ordens-projekt:

Jeg har som så mange andre i blogland brugt noget tid på at rydde op i alle de mere eller mindre mærkelige, men brugbare ting, jeg gemmer på. 

Man kan jo ikke være kreativ, hvis ikke der er noget at være kreativ af, vel? 

Det er i alle fald mit svar, hvis Klaus ymter lidt om, at jeg da vist fylder lidt meget :-)

Gemt i et skab stod en meget gammel, grim brun metaltingest med små praktiske plastskuffer. Den gemte på alt muuuligt mærkeligt, som jeg aldrig har fået taget mig sammen til at sortere. Så tingene fik en tur med hård hånd - hmmm... en hel pose affald. Så fik den en omgang med spraymaling og nu er den kommet til ære og værdighed igen.

Jeg købte lidt tapet hos Fluesvampen, lidt papir i Søstrene Greenes og jeg havde noget selvklæbende plast liggende. Og så fandt jeg ellers alle de bøtter, glas og æsker frem, som jeg kunne finde, og beklædte dem. Til tapetet og papiret brugte jeg decoupagelak. Klaus satte hylder op (det drillede lidt, med det resultat, at sådan ca. 1000 bitte små perler lå og flød over HELE gulvet og ikke nok med det: farverne var blandet sammen (det er de stadig) ;-), men nu er der fin orden på alle småtingene.

Nu er kunsten, at huske, hvad der gemmer sig hvor!!