Viser opslag med etiketten smykker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten smykker. Vis alle opslag

lørdag den 15. februar 2014

Åbent hus i butiksværkstedet i dag

Så er det i dag jeg har ÅBENT HUS i butiksværkstedet fra kl. 11-16. 

Egentlig har jeg haft åbent hele ugen, og det er gået rigtig godt. Nuuk TV kom onsdag og lavede et indlæg til nyhederne - I kan se det her.

Jeg føler mig godt tilpas derinde, og trives med at "gå på arbejde", når jeg åbner kl. 12. Formiddagen bruger jeg hjemme sammen med hundene og får ordnet regnskab, markedsføring, varebestilling, prismærkning og alt det andet.

Det er egentlig rart, at få værkstedet ud af huset - når jeg er hjemme har jeg "fri". Omend jeg endnu ikke har fundet ud af, hvad jeg så skal lave:-) Føler mig lidt rastløs, men har været for træt til at finde ud af noget.

I får her lidt billeder fra stedet.

Butiksdelen er adskilt fra værkstedet og køkkenet med den hvide reol, som husbond har lavet til mig. Idéen fandt vi i Thorshavn hos Öström. Denne her er bare malet, og Klaus har sat hjul under.
Det er skønt bare at kunne slå søm i, når jeg har brug for et sted at hænge mit værktøj.
Metal"dimsen" som står nede til venstre er en glasknuser, som en af mine venner Peder har lavet til mig.
Som han siger jeg fik noget jern med gummi på ;-) ..... hmmmm.................
Hæve-sænkebordet byttede jeg for en lampe, som jeg har lavet. Og Klaus har sat hylde under, så jeg har kasser med glasstumper stående der.
Lampen nederst til venstre er dén jeg byttede for bordet. Den har lampeindsats, så den kan hænge på væggen og måler 30 x 25 cm.
Vi har lagt hylder på radiatorerne, som alligevel ikke kører så meget - der er varmt nok.
Keramik-kabeltromle bordet er dét, som jeg lavede for et par år siden til terrassen derhjemme. Nu er det vinter, så kan det gøre gavn her så længe. Jeg holder interiøret low-cost, så jeg ikke skal ud at låne penge.
Den anden lille kabeltromle har jeg tigget mig til hos en elektriker :-)
Jeg er begyndt at lave smykker og jeg lavede også lige to displayes til dem.
Her er det en isbjørn, som ligger på maven.
Isbjørne i silhouet.
Ørestikkere i glas og sterlingssølv.
Em maske monteret på sten og med sølvræv som hår. Billedet er desværre sløret, beklager :-)
Denne rødfisk tog jeg ud af ovnen i går, og den var solgt inden jeg så mig om - jeg måtte lime fod, mens kunden ventede...
Jeg har også lavet en del halskæder, ringe, armbånd, fade, skåle m.m. Men jeg viser ikke det hele her. I kan se billeder af al glasset på min Pinterest her, hvis I har lyst. Eller I kan gå ind på Dooit Designs Facebook side og kigge i billedalbums dér. Og I er da velkomne til at like siden :-)

Søndag og mandag har jeg fri og da regner jeg bestemt med, at jeg får tid at komme rundt hos jer alle og får set, hvordan I går og har det. Hav en god weekend. 

tirsdag den 16. juli 2013

At springe ud...

...på dybt vand kan være skræmmende. Men hvor ér det fedt, at opdage, at man kan svømme.

Skræmmende var det at blive selvstændig - men hvilken tilfredsstillelse! Og for en måned siden havde jeg endnu ingen anelse om, hvordan afsætningsleddet i min virksomhed egentlig skulle være.
Men der er nogen i det høje... pludselig var jeg partner i butiksfællesskabet, som vi døbte Tuapaat (rullesten). En lille kreativ butik nede i Kolonihavnen - en rigtig god beliggenhed her i Nuuk.

Vi åbnede i går med sommerfugle i maven, og hvor var det en fed følelse, at se butikken sort af interesserede og positive mennesker og opleve et pænt salg. Er SÅ taknemmelig. Fik dog ikke taget billeder undervejs - det var der slet ikke tanke for.

Holdet: Nina Skydsbjerg Jacobsen, Inge Olsvig Brandt, Kunuk Brøns, Nive Brøns, Trine Noerby Olesen,
Uanga (mig), Nauja Brøns og Tupârnak Steenholdt Abelsen - hvor er vi glade.


Hvis I har lyst kan I se et indslag i Nuuk TVfra fredag d. 12. juli her.

I skal selvfølgelig tage et kig på vores Facebook side - og Like endelig. På siden kan I også se billeder fra butikken.

Ellers får I lige "et par" billeder her.

Mit lille "hjørne"
En figur jeg har lavet i tykt og tyndt ståltråd monteret på et stykke strandingstræ
Her er det en rødfisk på et stykke malet strandingstræ
...mit hjerte banker for dig...
...og aberne til de små.
Tupârnak er ved at gøre de sidste ting klar. Her ses Nives strikkede og hæklede sager samt garn.
Kunuk tager de mest fantastiske fotos, som han har monteret i rammer. Nogle af dem er printet på lærred.
Mine knapper af fiske- og sælskind
Bl.a. armbånd strikket af hundeuld
Mobiltasker i kogt sweater eller sæls- og fiskeskind
Notesbøger og Ipadetuier i fiskeskind, kogt sweater og sælskind.
Trine laver smykker i sølv. Jeg har også lidt med, men nåede ikke at lave så meget til selve åbningen.
Inge laver kunst af drivtømmer
Nina laver smykker af lidt skæve og sjove ting
Tupârnak syer dejlge ting i sælskind, laver øreringe og har grønlandsk the og krydderurter.
Nauja syr tøj, bl.a. herreanorakker, men det nåede jeg ikke at få billede af - de kom nemlig i allersidste sekund ;-)

Og så tror man lige: py ha, nu er det overstået, nu kan jeg slappe af!! Slappe af?? Nej, nej, nu skal der produceres nye varer...

Og nu skal glasværkstedet pakkes ud!

torsdag den 20. juni 2013

lørdag den 26. januar 2013

Maske-ring i sølv

Da Nûno var hjemme i julen fik hun igen lov til at lege med Silver Art Clay...
Ring formet som grønlandsk maske
Selve ringen er lavet i tråd af finsølv belagt med pasta. Masken er lavet i ler og ilagt to blå zafirsten.
Samme princip med ring i tråd af finsølv belagt med pasta og ilagt tre klare zirkonier.

Moderen havde opgaven med at servere grøn the :-) og juleknas

onsdag den 31. oktober 2012

Nye armbånd i sælskind

For snart længe siden fik jeg lavet disse armbånd i sælskind til Amio. Men så kom der en rejse til Danmark og et sygehus i vejen :-) Men nu er de lagt ind - tag et kig, hvis du har lyst.










lørdag den 28. juli 2012

Ved jorden at blive, det tjener os bedst! Og ringe af sølvwire og perler

Dét er i alle fald, hvad vi må gøre lige nu. I går skulle vi have været med Air Iceland til Reykjavik direkte fra Nuuk. Da vi tjekkede ind fik vi af vide, at flyet var 40 minutter forsinket, men kort efter fik vi beskeden, at flyet var vendt om, fordi det ikke kunne lande i Nuuk. 





Det værste var ikke, at regnen stod ned i stænger, det værste var at himlen hang helt ned over jorden, med en sigtbarhed i lufthavnen på alt for få meter. Altså måtte vi køre hjem igen, afbestille hotellet og afvente nærmere besked i dag her til morgen... og vi FIK besked... om, at vi måske kommer afsted søndag eftermiddag!!

Men nu vár vores ferie startet, så vi tog en tur i Nuuks nye butikscenter, som netop åbnede i går. Hvor surrealistisk. Et butikscenter med 20 butikker og 3 spisesteder, vist nok. Og det værste: en underjordisk parkeringskælder! Nuuk er sandelig blevet til storby!!

Det var næææsten som at være ude at rejse, vi oplevede noget nyt, vi var i lufthavnen og både aflevere og hente bagage og venner inviterede på middag.

Vi skulle til Island og fiske (fluefiskeri) efter laks i Svatá River 300 km nord for Reykjavik sammen med 3 hold venner fra Island. Fiskeriet starter søndag, så vi håber da, at vi når frem, inden vi skal videre og påmønstre Ragna onsdag aften. Måske forlænger vi vores ophold 1 dag, så jeg også kan nå en rundtur i byens garnbutikker!! Og Silla anbefaler det nye Musikhus Harpa.


Det er ærgerligt ikke at komme afsted, men det er, hvad det er, og vi kan ikke lave det om, så vi får det bedste ud af det. Jeg har siddet lidt i værkstedet iført morgenhår og morgenkåbe (nu er vi nået spisetid og jeg dalrer stadig rundt i morgenkåbe, så jeg når nok ikke at få tøj på i dag :-og leget med sølvwire og perler. Bl.a. fandt jeg anvendelse for de glasperler som Mogens Rode fra Hässleholm lavede til mig for et par år siden.


En af Mogens' perler set fra siden. Lavet med wire i finsølv.
Set ovenfra.
En anden af Mogens' perler.
Set fra siden.
Sølvperler sammen med Candyjade.
Sølvperler sammen med Candyjade.
En stor hvid underboret ferskvandsperle blev limet på wire af finsølv, og beviklet med wiren.
Et forsøg på en justerbar ring med beviklinger. Den blev for lille, men mon ikke der er aftagere?