Dooit Design - arbejdende værksted og butik

Tænkte, at jeg vil vise jer lidt billeder fra Dooit Design – mit arbejdende værksted og butik, hvor hylderne er fyldt rigtig godt op, inden jeg tager afsted i 3 uger, for at lade batterierne op.

Sofabord med glas - eget design

I samarbejde med snedkermester Lars Kjær har jeg lavet dette sofabord i ahorn og glas. Dvs. jeg har designet bordet og lavet glasset som en elv, det slynger sig ned gennem bordpladen. Lars har fulgt op på min idéer og udført det fantastiske snedkerarbejde. Det er bare SÅ FLOT lavet. Det syntes jeg lige I skulle se…

Det var vigtigt for mig, at benene var skrå og ikke bare sat på, men linierne skulle gå i et med bordpladen. Og hylden var vigtig, så alt "skramlet" kan ryddes af vejen.

Lars har ladet bomkanterne på træet være indad mod glasset. Det er forarbejdet SÅ fint og præcist!! 

Nærbillede af elven, som slynger sig ned gennem bordpladen. Boblerne er lavet med kobberoxid.

Ishud og ro

Min hængende række af hulsten, var i går iklædt den smukkeste ishud… som et panser af ro.

Denne udsigt giver en fantastisk ro indeni. Og mandag, på min lukkedag, hjalp det faktisk, at rydde lidt op på arbejdsværelset, så der i det mindste er fremkommeligt. 

Og så gik jeg på værkstedet og fik afprøvet nye idéer - det hjalp også på roen.

Tak, for tilkendegivelserne 

- ja, jeg skal passe på, ikke at brænde mit lys i begge ender. Sådan bliver det nemt, når ens arbejde også er ens passion.

Kaos eller kreativt rod?

Min husbond fik vist et chok i aftes, da han åbnede døren ind til mit arbejdsværelse. Han tog i hvert fald et billede... og gav udtryk for, at han var bekymret for, hvordan der ser ud inde i mit hovede!

Kaos eller kreativt rod?

Bare fordi jeg har gang i maleri, sælskind, fiskeskind, drivtømmer, syning og silhouette skæring m.m. på samme tid. Nå ja, og så er der også lige et par garn-projekter.

Men ja, der ser næsten lige sådan ud inde i mit hovede. 

Kreativiteten og inspirationen kører stærkt, alt for stærkt til, at jeg kan have plads til oprydning. Og alt for stærkt til at jeg kan nå alt dét, jeg gerne vil. Pladsen rækker ikke, og hænderne rækker ikke…

… og nu kan jeg mærke, at jeg er træt!! 

Jeg holder aldrig fri og længes efter en dag, hvor jeg kan have ro inde i hovedet.

Trangen til at skabe og eksperimentere. 

Gad vide om det er samme trang rygere mærker?

Måske får jeg ro, hvis jeg her på min lukke-dag, går ind og rydder op?? 

Eller dukker der så bare nye idéer op, som må afprøves??

Ja, dét må afprøves :-)

Vejen til et par lysestager

Sommetider er vejen til et glasprodukt lang. I får her en fortælling om processen.

Jeg laver små lysestager til fyrfadslys. For at opnå formen skal de bendes/drapes hen over en form. Man kan fx. bruge et tandkrus, ligesom dem Ikea engang havde i stål. Men de produceres ikke mere, og jeg kom ikke langt med de to, som jeg købte i Dubai (eller hvor det nu var) :-) til 7 kr. stykket. Altså måtte jeg selv i gang med at lave forme.

Jeg startede med at save en 10x10 cm blok ud af en tyk skamolex plade (også kaldet skamol eller vermit). Vermikulit er et stenmateriale, som bruges bl.a. som isolering i brændeovne, man kan også bruge det som ovnplade. Det er relativt blødt og kan bearbejdes med sav, kniv, file og sandpapir. Jeg har lavet adskillige forme af det, bl.a. form til fiskefad, servietholdere og støbte hjerter.

Så tegnes der op på blokken, så jeg kan se, hvor jeg skal file og save.

Blokken saves og skæres groft til.

Med fil og sandpapir slibes formen til.

5 koniske forme klar til at komme ned på værkstedet.

Her behandles de med separator, så glasset ikke hænger fast i formen. Formene brændes i ovnen inden brug.

Glasset, som i forvejen har været i ovnen i ca. 20 timer, sættes i ovnen igen, nu på formene, så de kan falde ned og blive til lysestager.

Py ha, lang vej, men nu har jeg formene og kan producere lidt flere stager ad gangen. Og formene kan bruges til andre ting også.

Og nu skal jeg ind i arbejdsværelset og fjerne mængder af støv og værktøj…

Hvor er det sjovt at lege - hvordan et snefnug bliver til…

I min værkstedsbutik er jeg nu så småt begyndt at tage juleting frem. Bl.a. disse snefnug til at hænge og fange lyset i vinduet. Jeg elsker at lege med glasset og udfordre mulighederne, så jeg har selv "opfundet" dem. Tænkte jeg ville vise hvordan…

Snefnuggene er lavet i klart glas på en form.

De seneste år har jeg hæklet og stivet en masse snefnug i hvidt bomuldsgarn. Det er min julepynt, og de hænger langt ind i januar.

Jeg tog et af disse snefnug og lavede en form med Castalot - et pulver som røres op i vand til en form for ler. Med dét kan man tage aftryk af fx. dette snefnug (eller en skål, et fad eller hvad-som-helst). 

Castalot'en hærder meget hurtigt og skal så en tur i ovnen på 800 grader for udbrænding. Egentlig skulle formen have separator, så glasset ikke brænder fast, men det glemte jeg i farten, og fandt ud af, at glasset slipper meget fint alligevel :-)

Jeg skærer to lag klart glas og lægger på, en tur i ovnen og vupti, ud kommer det fineste ophæng til vinduet. Tit har jeg lidt plads til overs i ovnen og sådan en lille form kan klemmes ind mange steder.

Til dette ophæng klippede jeg en isbjørn i noget tyndt formgummi, som jeg tog aftryk af på samme måde.

Ligeså med denne kvinde med barn.

Jeg prøvede også at fylde snefnugget med farvet transparent glaspulver og lægge to glasplader ovenpå …

Ind i ovnen med det og ud kommer dette snefnug til at hænge op.

Og man kan roligt sige, at det er eget design hele vejen igennem :-)

Ny lovende blog her i blogland

Sara - den ældste trolleunge - har kastet sig ind i blogland og startet egen blog.

Hvis I er interesserede, kan I finde hende her, og evt. følge bloggen:

http://saramus.blogspot.dk/

Hun er, ligesom den yngste trolleunge Nûno, meget kreativ og er begyndt at dyrke dén side af sig selv. Hun er interesseret i boligindretning, mad, sundhed m.m. Hvis du har lyst, så skriv gerne om hendes blog og hjælp hende på vej i blogverdenen.

Lidt strik bliver det da til... i moskusuld

Ja, lidt strik bliver det alligevel til om aftenen. Her har jeg slået 80 m op på p 4,5 i entrådet moskusuld, taget en masse ud i starten og bare strikket derudad efter hovedet...

Blødt og varmt. Og det kan der nok være brug for her i det arktiske forår!!!

Skal lige vaskes og spændes ud.

Assistent til glasset under sygdom

Øv, en træls uge - husbond Klaus kom hjem fra USA sidste fredag medbringende en grim influenza. Så først lå han 3 dage og da han kom på benene igen, blev det min tur. Øv. Og PIV - den var, og er, grim. Stemmen har det endnu ikke godt, og hosten er der endnu, men hovedpinen og muskelsmerterne er heldigvis gået over.

Og man skal altså passe på, hvad man siger... Klaus klagede sig højlydt hele tiden, syntes jeg. Godt nok vidste jeg, at han var ramt, af den særlige mandlige variation af influenza, nemlig den nærmest dødelige, men alligevel. Så jeg spurgte forsigtigt, om det mon var nødvendigt, at klage sig så meget??
Svaret husker jeg ikke, men jeg husker, at jeg fik den i hovedet igen, da det blev min tur!! ;-)

Glasovnen måtte også stå stille et par dage - Klaus passede dog butikken en eftermiddag og tømte ovnen, gjorde den ren, og han fik sørme sat en slumpning over - dvs. sætte glaspladen i ovnen igen, så den kunne formes til et fad - så jeg har nu fået en assistent!

Her er faddet (35 cm), og det har allerede fået nyt hjem:

Ellers har jeg fået lavet disse kvindefigurer de sidste dage.

Hun er 50 cm høj og står på en træfod lavet af min hus-snedker Lars Kjær. Og hun fik nyt hjem med det samme... :-)

Hende her har samme højde, og står også på fod lavet af Lars, men selve grebet i aluminium er købt hjem fra Kina.

Isdronningen her er en smule lavere og monteret på et stykke træ fra stranden.

Her er en samling fugle og fisk...

Problemet med det her glas er, at jeg i mit hovede er flere ugers produktionstid foran mht. design og idéer - bare jeg havde flere arme, flere timer i døgnet og en ovn mere!! Armene og timerne er der nok ikke meget at gøre ved, men det med en ovn, det kan jo løses!