Vinter, morgenudsigt, anerkendelse og noget meget personligt

I får her et laaangt indlæg... jeg starter helt ude og ender helt inde...

Vi har VINTER - det er så skønt. I går blæste det omkring 22 m/s og kuldefaktoren var minus 26 grader. Dét var måske lige koldt nok, men vigtigst af alt - solen skinner og den kommer højere og højere op på himlen. På årets korteste dag for 1 måned siden var dagens længde 4 timer og 6 minutter - i dag er den 6 timer og 2 minutter. Vi har fået næsten 2 timers mere lys og det kan mærkes - både på humøret og energien.
I får lige et par billeder af min morgenudsigt.

De sidste par dage og uger har jeg fået hele 4 awards!! Det er en dejlig anerkendelse, som jeg selvsagt er utrolig glad for - det varmer, og vidner om, at min blog er til glæde for andre. Det både forpligter og ansporer.
Den første award Cherry-on-top-award har jeg skrevet om i et tidligere indlæg.
De tre andre - Stylish Blogger Award - har jeg fået af:

Heidi, som har bloggen mivpiv.blogspot.com

Lærke, som har bloggen flue-svampen.blogspot.com

Maria, som har bloggen 
dressedbymaniacs.blogspot.com

Heidi, Maria og Lærke - I skal have STOR tak for anerkendelsen.

Ved at acceptere denne award vil jeg gøre følgende:
1. Tak og link tilbage til den der tildelte
2. Dele 8 ting om mig selv
3. Give den videre til 8 bloggere, som jeg fornylig har fået kendskab til
4. Kontakte disse og fortælle dem om awarden


Så I får 8 ting om mig selv:
1. Med glimt i øjet erklærer jeg, at jeg taler indtil flere sprog, bl.a. hundesprog. Jeg fører dagligt lange, kærlige og intelligente samtaler med min hund.
2. Savner begge mine piger, som bor i Danmark, helt utroligt. Det er svært, at være langt væk og dele sorger og glæder.
3. Jeg er følsom og sensitiv - nogen gange til det hudløse.
4. Glæder mig dagligt over mit liv, tænker på hvor priviligeret jeg er. Føler stor taknemmelighed, men også anerkendelse af mig selv. JANTE - din tid er levet - gå hjem og læg dig!
5. Er ikke født og opvokset med en positiv livsindstilling - var der endelig lys for enden af tunnelen, var det sgu nok et modkørende godstog! Har tilkæmpet mig denne evne gennem mange år - og øver mig dagligt på at blive bedre. Efterhånden ligger det på rygmarven.
6. Har 4 uddannelser og arbejder i dag med noget helt andet. Kom i lære som 16-årig lige efter realeksamen, som klinikassistent på en tandlægeklinik. Var dér i 5 1/2 år. Tog en HF, læste til autoriseret ergoterapeut samtidig med, at jeg tog en uddannelse som lægeeksamineret zoneterapeut. Havde klinik i 6-7 år. Sadlede om og blev sekretær hos en flok ingeniører. Lærte mig selv op i brugen af computere og applikationer. Var Årbogsredaktør på Grønlands Statistik i 5 1/2 år, dernæst grafiker med et hav af kurser på min nuværende arbejdsplads i 4-5 år, tog en coach-uddannelse, og de sidste 7 år har jeg været leder af Markedsføringsfunktionen samme sted.
7. Noget meget privat, men jeg skriver det meget bevidst - jeg vil gerne være med til at nedbryde tabuet omkring psykisk lidelse.

Fik for 4 år siden min måske 3. depression, denne gang måske udløst af stress. Er på livslang forebyggende medicin. Det bliver sværere og sværere at helbrede for hver gang man får en depression. Mange tænker måske: Nå, hun er på medicin, så er hun da nok lidt blim-blim?! Ja, jeg får medicin og hvad er bedst asken eller ilden? Jeg ved godt hvad jeg foretrækker.

Og er det nu anderledes end, hvis hormonerne i min bugspytkirtel kom i ubalance og jeg skulle have insulin??? Eller hvis hormonerne i skjoldbruskkirtelen satte ud og jeg måtte have medicin for stofskiftet?? Nu har jeg altså en ubalance i transmitterstofskiftet i hjernen og det kræver medicin. Gudskelov, at det findes, og at jeg har det godt med det.

Ikke, at det ikke var svært, at acceptere. Men ud fra filosofien om: hvis du ikke kan gøre noget ved det, så lad være med at bekymre dig, har jeg besluttet, at dét vil jeg ikke bekymre mig om.

(Medicinen har ikke stået alene - jeg var ikke dér, hvor jeg var, hvis ikke jeg havde haft en gudsbenådet, ung, lille lyshåret nipsgenstand af en psykolog!! Hvis hun tilfældigvis skule læse med her, ved hun selv, hvem hun er).

8. Som jeg ser det, er det ikke nødvendigvis dårligt at have/have haft en depression. Det er frygteligt pinefuldt, men når man ligger dernede i mørket og roder, kan det næsten kun gå én vej, og det er OP. Det kan være en fantastisk grobund for vækst og udvikling. Ser det måske dybest set som kroppens måde, hvorpå den siger: SÅ, er det nok, moster. Der er vist lige noget du skal lære her! Og vil du ikke høre, så må du føle.
Det er ofte personer med en særlig personlighed, som bliver udsat for depression. For mig var det: havde som ung en selvtillid, der kunne ligge under en 5 øre, kunne ikke sige nej, havde svært ved at tage hensyn til mig selv, så mig selv som offer, rigtig god til at tage ansvar for alt andet end lige mig selv, var et jern, et jern til ikke at gøre tingene 100 %, men 120% procent, helst mere. Stillede fantastisk høje krav til mig selv, og dermed også til andre. Alt dette har det taget mig år, og mange psykologtimer at gøre op med, men jeg vil vove den påstand, at selv om det er en evig on-going proces, så er det lykkedes! Klap på skulderen til mig selv for det.

Og så vil jeg lade awarden falde til ro her...

det er umuligt at vælge nogen blogs frem for andre.

Jeg vil henvise til min blogliste - den indeholder blogs, som jeg har valgt at følge,

fordi de alle er værd at besøge - hver på deres måde.

Og så vælger jeg at gøre som bl.a. Randi: fremover er min blog AWARDFRI. 

Misforstå mig ikke, men jeg har det også sådan, 

at jeg hellere vil bruge min tid på at være kreativ - bl.a. til glæde for jer.

Opdatering: 

jeg har lavet et billede "Awardfri zone", som du er velkommen til at bruge, hvis du vil gøre det samme. Findes ude til højre.

Ting I måske ikke vidste...

Mange her i blogland er modstandere af awards. For mig er det et dejligt skulderklap, som jeg gerne tager imod. Og jeg fik en "Cherry-on-top-award" af Maria. Tusind tak for det, Maria.

Med til awarden hører en lille leg - det hjælper jo også til, at vi lærer hinanden lidt bedre at kende - jeg skal fortælle om tre ting, som jeg godt kan lide at lave.

1. Svømning, vandskræk og stædighed
Bevægelsesbegavet? Så er det ikke mig. Hader at svede, hader at blive forpustet. HAR dog fundet én motionsform, som jeg i dén grad nyder - svømning. Var hunderæd for vand og kæmpede forgæves med at lære at svømme i folkeskolen. Lærte det ikke. Tog svømmekursus som 25 årig, og lærte det: dét her med hovedet strakt ganske meget op over vandet, og der skulle være kontrol på. Intet uforudset måtte hænde, og jeg skulle kunne bunde.
For godt 5 år siden ville jeg ikke finde mig i det mere - tog i vores nye, fantastiske svømmehal, kiggede på de andre og tænkte, kan de, så kan jeg også. Lærte mig selv trin for trin at svømme på professionel vis, med briller, hovedet under vand, ud på det dybe, at vende og få fart på. Svømmede i nogle år 3-5 km hver uge. Oh, hvilken skøn fornemmelse, friheden, som en sæl under vand, farverne, når solen står ind i det turkise vand... Jeg ELSKER det.
Har snorklet flere forskellige steder i verden, hvilket havde været fuldstændig utænkeligt tidligere. Og svømmet ud over dybe steder for at komme ud til en ø for at klatre i land på klipper, parasailet højt over vand, kørt i foxline og blevet kastet af i en grøn, ukendt sø, for at svømme hen til en tømmerflåde, sprunget i på 40 m vand og svømmet i land, osv. For mig en fantastisk sejr!!!
Så fik jeg dårlig skulder, men den er forlængst helet op. Hvorfor ér det så så svært, at komme ud af min comfort-zone, og komme afsted???? Jeg bliver sur og vil simpelthen ikke finde mig i det - AFSTED, Fru Olsen!

2. Digte og filosofi
Jeg er meget filosofisk anlagt og elsker ORD og den betydning og dybde de har. Elsker at læse digte, når de rammer en streng indeni og jeg kan høre tonen længe efter.
Fx. "Småstenenes lange skygger gør vejen stribet". Ordene er Kirsten Nørgaards. Da jeg spurgte min mand, hvad ordene sagde ham, kom det tørt: "Så står solen sgu da lavt". Ja, hvad andet kunne der komme ud af ingeniørens mund :-D Men også dét, er andet end de bogstavelige ord.
Jeg opfatter straks "vej", som livets vej.
"Småstenene", som de små og store fortrædeligheder vi hver især oplever gennem livet.
Striber? Straks ser jeg en regnbue af farver på tværs af vejen. Én stribe er rød - den stærke og lidenskabelig del af livet, sort - de dele af livet som indeholder sorg og tunge ting, blå - de perioder af livet, hvor det spirituelle fylder, orange - glæderne, osv. Altså alle de "moods" vi også hver især oplever.
For mig betyder det, at livet går op og ned, sådan ér livet - det hele går op i en højere enhed. Det er her min tro kommer ind - troen på, at tro. Ikke på Gud, eller hvad han nu hedder, men på livet og livets kraft, måske? Ligegyldigt hvad, så er der en sol, som skinner på os. Solen har en cyklus - det ene afløser det andet. Den kan stå lavt, den kan stå højt. Ellers ville der ikke være skygger. Lys kaster skygger, sådan er det. Og "uden skygge er lyset ikke lys".
Håber ikke, at jeg er helt ude på overdrevet her. For mig har det betydning og giver mening - måske også for dig?

3. Gravhunde

Elsker at beskæftige mig med (og snakke om) min lille ruhårede gravhund Ronja. Men dét ved I nok ;-)

Har en drøm om, at kunne beskæftige mig med gravhunde mere professionelt. Måske når jeg ikke skal arbejde mere?! Er helt vild med dyr, især hunde.

Give videre
Det var jo ikke så svært - det svære ved det award-noget, er at man skal give den videre til tre andre bloggere. Det er træls! For der er så mange skønne derude i landet... Så jeg har valgt et kriterie: indehaveren skal have noget til fælles med mig, andet end at have en blog.

Fordi de alle har noget til fælles med mig:

Mette Lykke, Jytte og Ulla-Bella

"For beautiful blogs with that little bit extra". 

I kan jo se, om I kan gætte, hvad det "little bit extra" er for mig. ;-)

2 x award gives videre

Som nævnt i går har jeg fået to awards fra Frk. Turkis og Mit Pusterum. Tusind tak og tak for de pæne ord. Awarden gives hermed videre...

Reglerne for awarden er:
Kopier Awarden ind på din blog.
Tak og link til den som har givet dig den.
Link til 7 andre og spred lidt glæde.
Fortæl 7 ting om dig selv.

Skal jeg give awarden videre til 7 personer for hver award, dvs. 14 ?? Det kan jeg ikke lige overkomme, så jeg slår som sagt det hele sammen til én. Og da jeg ikke kan sende dem retur til afsenderne, og skal vælge blandt de mange skønne bloggere derude, må det blive:

1. Dorthe Ivalo fra Sisimiut i Grønland var den første blogger jeg stødte på og som jeg fulgte et stykke tid inden jeg selv kastede mig ud i det. Dorthe skriver medrivende og jeg nyder, at hun nyder (og skriver) om de samme ting som mig, nemlig naturen og hændernes brug.
2. Pralerier, som faktisk også var medvirkende til, at jeg kom i gang med at blogge. Jeg søgte nemlig en opskrift på en hæklet abe. Jeg fandt mange, især på amerikanske hjemmesider, men på Mies blog fandt jeg de skønneste aber (dog uden opskrift), som jeg lod mig inspirere af og som jeg har udviklet på, og jeg har nu en hel familie.
3. Unikarina, som jeg mange gange er vendt tilbage til. Hun laver de mest perfekte DIYs. Og hun deler dem med os.
4. Irenes optegnelser for Irenes mod til at dele private ting med os andre samt evne til at skrive medlevende.
5. Bloggen Mine RODErier er netop gået i luften. Inge kan vel siges at være multikunstner - gør det meget i glas og er fantastisk kreativ, og hun gør ikke tingene halvt. Jeg er sikker på, at vi kommer til at høre meget mere til hende fremover. Så hun får den på forhånd... ;-)
6. Kjær og Schmeling for en blog med de mest fantastiske smykker jeg har set længe. Faktisk skal jeg til en personlig L.D.E.S.-dag hos hende sammen med min datter i næste uge - det glæder jeg mig meget til, da jeg er helt sikker på, at Art Clay Silver er lige et medie for mig. - måske lidt dyrt, men hvad pokker - vi har kun dette ene liv!!
7. Mette B. for hendes mod til at dele en verden i sindlidelsens tegn med os andre, og for hendes bidrag til at bryde det tabu, det er, at have en sindslidelse / lide af en depression. Respekt! Og lige i min ånd.

 De 7 ting om mig:

1. Er partner (og gift) med den bedste mand og far man kan tænke sig og så på niogtyvende år (Christ, er det SÅ mange?). Vi er blevet tildelt vores del af livets kriser og genvordigheder, men har formået at holde sammen, og er kun blevet stærkere. Vi har sammen to voksne, smukke og fantastisk seje døtre, som betyder alt.
2. Interesserer mig meget for mennesker, vores interaktion og vores måde at håndtere livet på. Læser og har læst meget litteratur om dette (læser også mennesker :-) ).
3. Får inpiration hele tiden og har altid noget i hænderne. Inspiration ikke er noget jeg sidder og venter på, den er der hele tiden, hvis vi tør indånde livet med "volumenknappen" skruet op for alle sanserne. Inspiration betyder indånding eller indblæsning, man kan blive inspireret og man kan inspirere andre (fra latin: in, ind + spirare, ånde/blæse). Dét, som ånder, er levende. Jo mere inspireret desto mere levende.
4. Jeg begejstres let, er utålmodig, og har mange idéer - min mand kan tale med om, at de helst skal udføres med det samme :-)
5. Mod - jeg vil tillade mig, at rose mig selv for modet til at gøre op med Jante. Jeg falder for ting, der er anderledes og ønsker at lade mig styre af min egen mening og knap så meget af hvad andre mener.
6. Har lært, at jeg er sej og stærk samtidig med en skrøbelighed, som gør, at jeg skal passe meget på mig selv. Har gennem kriser lært at lytte til min krop, som har vist sig, at være min ven. Hvis det bliver for meget, siger den straks til.
7. Prøver - og bliver hele tiden bedre til det - at se det positive i de mange små ting i livet. Det vækker glæden indeni, og jeg føler mig rig, når jeg kan glædes over vandets rislen langs vejen en forårsdag eller snespurvenes tjip tjip og sjove hoppende flugt over fjeldet. Når jeg næsten kan græde over at møde en viol på min vej rundt langs søerne i København eller når jeg ser en glad hundejer lege med en ubekymret og lalleglad hund. Jeg mener vi langt hen ad vejen selv er herre over hvordan vi har det, at vi kan påvirke vores følelser via vores tankesæt. Måske skal vi sommetider ha' lidt hjælp :-) 
8. Jeg siger ofte tak, fordi jeg er så priviligeret at leve et rigt liv...

Nå, det blev vist 8 punkter. Hænger du på endnu? Det blev lidt langt...

Håber I vil lege med derude...

Det tog lige pusten fra mig...

Pu ha, har modtaget hele to awards - fra Frk. Turkis og Mit pusterum - hvad ska' jeg sige - det tog lige pusten fra mig :-) De er fra to bloggere, som jeg selv følger med stor glæde.

Det er rigtig dejligt, at nogen glædes og inspireres af det jeg laver, og jeg er dybt beæret. Tusind tak, skønne Christine og Randi.

Og nej, der absolut ingen sammenhæng til billedet - havde bare lyst til at illustrere dette indlæg med noget andet end award-logoet ;-) Billedet er i øvrigt fra vores tur til Den Dominikanske republik, hvor jeg fik et fiske-lugtende kys af en smækker herre-søløve i Ocean World.

Nu skal jeg selv give award'erne (hedder det det? :-)) videre til 2 x 7 personer - det er altså mere end jeg lige kan overkomme, så jeg vil tillade mig at slå dem sammen til én! Tilgiv mig derude :-)

Og det bliver altså svært, at vælge - der er så mange gode derude...

Hav tålmod... jeg arbejder på sagen...

P.S. Har i dag læst en masse om en formentlig sindsforvirret person, som har stjålet en identitet med billeder og hele "moletjavsen" fra en anden blogger - faktisk flere. Det er krænkende og utroligt ubehageligt for dem, det går ud over, men vi skal altså ikke lade os skræmme, bare fordi én stakkel ikke kan finde ud af det. Hvor der er et system, der kan misbruges, vil det ske. Vi skal blot tage vores forholdsregler og jeg vil opfordre alle, der ønsker at gøre personlige billeder offentlige, til at mærke disse - på den måde bliver livet noget mere besværligt, for den, der ønsker, at stjæle. Jeg er ked af, at nogen har taget konsekvensen og lukket deres blog - håber ikke det breder sig. Lad os fortsat glædes og inspireres af hverandre. Som én skrev: Vi kan ikke slås ihjel...