Viser opslag med etiketten Værtindegaver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Værtindegaver. Vis alle opslag

mandag den 24. marts 2014

Mønstertegning D-lux ;o)

 

Jeg er blevet ganske optaget af at tegne mønstre. De bliver SÅ flotte. De ser svære ud af lave, men fortvivl ikke. Min søde søde veninde Trine der har bloggen Søhesten, har lavet de flotteste og tilgængelige DIY´ers på mønstertegning, som er lige til at gå til. Tænk at kunne tegne noget der ligner en million, uden at skulle være mestertegner ;o)



Begge mønstre er sat i glas og ramme og foræret til min barndoms barnepige og veninde, der først i det nye år har overtaget Aalekroen i Svejbæk, Silkeborg. Tag et smut forbi og få en rigtig god oplevelse.


De smukke mønstre kan bruges mange fine steder, her har jeg lavet et lille kort til gaven med tegningerne i.

onsdag den 25. december 2013

Hæklet hue fra "Hjemmet".

Jeg har hæklet den igen, Muslingehuen fra Hjemmet. Find opskriften her. Jeg tror jeg er ved og have hæklet den en 8-10 gange. Jeg tror den hitter fordi den er hurtig hæklet, et par aftener så er den færdig. Den er lækker og super dejlig varm, og så er det et fint mønster. Denne hue er hæklet til Sveskens dagplejer, hun har længe været misundelig på en Godtens dagplejer der fik lignende hue et år, dog i en anden farve. Så nu måtte hun også selv have én ;o) Den faldt i god jord :o)


Denne er også hæklet i Drops Eskimo, der går ca 3½ ngl. Jeg har ved nærmer eftertanke aldrig prøvet at hækle den i andet end Eskimo :o) 

lørdag den 9. februar 2013

Clutch ala Yarnfreak #2

Det er 2. gang jeg hækler den fine clutch fra Yarnfreak, se den første her. Jeg synes den var et fint og mindre hækleeksemplar at have med til min undervisning.

Den er hæklet i Kauni 100% uld, foret med fint stof fra Malika & Rosa. Foret et syet på maskine og syet i clutchen i hånd.


Knappen har jeg selv betrukket med samme stof som foret. Clutchen er anvendelig til mange ting, jeg bruger den til hæklenåle :o)

torsdag den 13. januar 2011

Og så var det lige jeg gik hækleamok :o)

Jeg er simpelthen blevet SÅ forfalden til hueopskriften fra familiejournalen :o) Den er SÅ fin, har en genial pasform og SÅ lun og lækker når den som på billederne har er hæklet i Drops Eskimo. Den er hurtig hæklet, det er blevet til ialt 5 huer herfra :o)

Huen herover hæklede jeg til søde Marie som værtindegave til nytårsaften :o)

Den her var til min mor som tak for de hjemmestrikkede sokker til Godten.


Den her var en julegave til min søde veninde Stiz, som egentlig hedder Christina ;o)


mandag den 3. maj 2010

Et lille P-projekt :o)

Jeg prøver kræfter med små patchwork projekter for tiden. Jeg er for alvor ved at blive grebet :o) Har dog ikke turdet at springe ud i de helt store projekter, af frygt for at de blir evighedsprojekter, sådan et har jeg jo i forvejen ;o) Så indtil videre holder jeg mig til de små.


Her er det en 6-kantet nålepude med en "stjerne" på toppen. Jeg synes det sjovt at patchworke, men også svært at bestemme sig mht. stofvalg --> ensfarvet/spraglet/nuancer/mode. Hvordan er det nu lige det kommer til at se ud, når de mange blokke syes sammen ??? Et fif jeg har læst i bogen, hvor dette mønster er fra, er at man kan lave en farveskitse af den enkelte blok, for at danne sig et billede af hvordan det blir.



Bogen nålepude mønsteret er fra ser I herover. Den er rigtig rigtig god. Den forklare, så det er til at forstå, hvordan man griber Patchwork an. Og så er der SÅ mange flotte flotte tæpper mm. at finde i den. Den er helt sikkert på min ønskeseddel :o)

lørdag den 6. marts 2010

Værtindegaver til Klara og Laura

Der ikke så længe til vi skal til brunch oppe hos et hold naboer på den anden side af Glapmosen, ih vi glæder os :o) Jeg har syltet mor Maries værtindegave til glæde for døtrene Klara og Laura.

Storesøster Klara på 3 år skal have et par hæklet blomster spænder, og et lille hår elastik med hæklede kugler. Idéen med kuglerne har jeg tyv stjålet inde hos The Puk projekt, der også har lavet en super nem opskrift på hvordan de hækles. Hun er genial til at hækle, og det er så inspirerende :o)

Lillesøster Laura, som vi i øvrigt også er i mødregruppe med, får en duttelut fugl :o) Hent mønsteret til fuglen her. Jeg har efterhånden syet et utal af fugle, tidl. har jeg brugt dem til barselsgaver i babyuroer, se her, her og her.
Jeg kan simpelthen ikke lade være, at lave ting og forære væk i gave når vi skal på besøg eller andet. Specielt nu hvor jeg har tiden til det. Ingen tvivl om at når barslen er slut, kommer der andre boller på suppen.
Flere har nævnt, at jeg burde lave en lille shop og sælge nogle af de ting jeg laver. Andre spørg om jeg vil lave ting på bestilling til salg. Det kan jeg nemt svare på. Nej, det gør- og vil jeg ikke. Og det er der en ganske enkel grund til. Det vil jeg simpelthen ikke synes var sjovt. Når jeg som her har lavet lidt smågaver, er det ofte ud fra en idé jeg har gået og tænkt over og som jeg synes lige passer til modtageren. Når jeg fx sidder og syer fuglen her til Laura, tænker jeg på om hun mon synes den er sjov og om hendes små fingre vil nulre de fine bånd jeg har fundet. Jeg vil rent ud sagt slet ikke have den samme motivation for, at lave ting til nogen jeg ikke vidste hvem var. Til gengæld tar jeg hatten af for dem, som laver sig en fed blogshop, så andre også kan få glæde af de skønne kreative sysler. Det er bare ikke mig. I stedet synes jeg det er super fedt, at dele mine idéer, hjemmebiksede opskrifter og andet med alle jer kære bloggere. Det er SÅ givende og festligt for mig, at se når nogen har prøvet, at lave noget ud fra en af mine opskrifter. Det har jeg fx. lige set inde hos Tina´s hobbyer. Det gør mig glad i låget at dele med andre og jeg suger til mig af alle de super skønne bloggere der glædeligt viser deres idéer frem herinde.
Så kære faste læsere og andre bloggere, 1000 tak for al jeres skønne inspiration.
God weekend.