Viser opslag med etiketten Svesken. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Svesken. Vis alle opslag

søndag den 14. februar 2021

Fastelavn med en Hubertus-Rytter

Svesken havde en drøm om at være rytter til fastelavn. Vi måtte lige tegne lidt, for at sikre vi talte om det samme ;o) Hun ville nemlig være en rød rytter - Hubertus-rytter :o)


Stoff og Stil har ofte været mit fortrukne sted at købe ind til fastelavnskostumer. Nok af den simple grund at jeg kan få, hvad jeg skal bruge samme sted.


Det var første gang (og måske sidste) jeg har syet en habitjakke, med revers, foer og hele pivtøjet. Mønsteret fandt jeg i et ældre AOH - 01/13 s. 40. Jakken er syet i en kraftig rød møbelvelour. Jeg har noget med det lækre fede velour, det eksklusive udtryk er jeg ret vild med.


Jeg ved ikke hvad de hedder den her slags skulderpuder, men de var et stort ønske fra Svesken. Jeg synes de er lidt cirkusagtige ;o) Jeg har lavet dem ved at stryge velodon på bagsiden af stoffet. Velodon kan også bruges til at afstive bunden i tasker. Guldfrynserne er en del af et bånd. Det lilla strygeplast er med til at markere skulderen. For mange år siden arbejdede jeg i systuen på et teater. Her lærte jeg kunsten at "overdrive" detaljerne på et kostume. Det var nødvendigt, for at kostumet gjorde sin pligt i at understrege rollen karakteren havde.
 

Ærmerne kan ikke åbnes, for der er ingen sammensyning. Så for at markere ærmet, syede jeg et par knapper på det sted, hvor en åbning ville have været. 



Det endte med at blive en hubertusrytter med rygmærke ;o) Lidt eventyr og glimmer gør altid til noget godt ;o)


Svesken har altid ELSKET glimmer!!! Hun kan faktisk ikke få nok. Så ligesom enhjørningen på ryggen, forelskede hun sig også i denne paillet enhjørning hvor pailetterne kan skifte farve, alt efter hvilken retning de stryges i. 


Lommen er symbolsk, for den er ren snyd ;o)


Bukserne slap jeg nemt om ved blot at sy sort guld elastik på sidesømmen på et par sorte leggins.


Matchende lilla acetat stof blev brugt til foer. Hold nu op det drillede mig...... At få de 2 jakke-dele til at passe sammen, var noget af en udfordring. Jeg endte med at sy det meste af det sammen i hånden. Der findes helt sikkert nogle "sy-foer-i-jakke-tricks" de skills kendte jeg tilsyneladende ikke....... :o/


Som her hvor forstykket er syet sammen i hånd og bagstykket på maskine.


Ridehjelm og pisk var rekvisitter. Den hvide skjorte endte jeg med at finde i genbrug.

Glædelig Fastelavn :o)

lørdag den 5. december 2020

Hørnissehuer til tøserne

Nogens Nissehuer var blevet for små, en anden havde slet ikke nogen ;o) Det måtte der gøres noget ved. Det var oplagt at komme nissehuerne i en adventsgave, selvom det betød at jeg fik travlt. Jeg har før syet nissehuer i dette mønster, så jeg ved at huerne sidder godt på hovedet. Se det ældre indlæg her. Dengang var der åbenbart sne ☃


Den her er Godtens 3. hjemmesyede Nissehue. Den første var syet op i vasket uld og med broderet navn. Den stod lige op i vejret og var noget så sød. Desværre blev den ret hurtigt for lille - se den her.


Den nye Nissehuse er syet op i en lækker hør fra Stof & Stil. Foret er en gammel rest fra genbrug, Godten elsker den.


Jeg synes det er så fint at brodere navn på. Det har jeg gjort med rigtig god hjælp fra Soluvlies. Det er genialt at arbejde med når man gerne vil brodere/sy noget der skal have en bestemt linje. Se i dette indlæg, hvordan det virker :o)


Fidusens hue er foret med en tynd bomuld fra restebunken.


Fidusen, den stakkel! Hendes forrige nissehue fik hun som baby. Så det var ikke af storhed, der skulle en ny og større nissehue til.

torsdag den 10. september 2020

Mosaik hæklet clutch

Ret ofte kan jeg lige have viklet garn om hæklenålen og straks er tøserne på pletten med nysgerrige blikke. "Er det noget til mig du laver" ? Clutchen her er ingen undtagelse, Svesken var forelsket i glimmer garnet :o)
 

Mønsteret er fra Jeanette Bøgelund Bentzen´s bog `Lutter Løkker 3´ - "Mosaik Pung" hæklet i Arwetta fra Filcolana i farverne 254 coral & 186 pale rose med en gennemgående glimmer følgetråd Paia fra Filcolana i farve 709 Rose shimmer. Garnet er købt hos Maskefabrikken.


Den lukkes med lynslås i leopardprint, købt hos Stoff & Stil - find den her.


Clutchen er foret med en blød bomuld, fra et pudebetræk fundet i genbrug.


Alt i alt et overskueligt projekt. Dog skal man lige vænne sig til at hækle med 3 tråde, hvor der veksles mellem de 2. Jeg kunne have undladt glimmertråden, men jeg synes den giver noget ekstra til det færdige udtryk.

tirsdag den 26. maj 2020

Glimmer og quilt - Faster Badaster Skuldertaske no.2

For et par måneder siden var pigerne og jeg en tur i Stof & Stil, der skulle shoppes lidt forskelligt til fastelavnskostumerne. Imens vi går rundt derude forelsker Svesken sig hovedkuls i nioget "havefruestof - quiltet glimmer, med vatteret bagside. 


Med Sveskens bedende øjne og en drøm der hungre efter at blive til virkelighed, sagde jeg ja til at sy endnu en Faster Badaster skuldertaske. Hvor fedt er det lige, når ens mor kan sy en taske præcis som man drømmer om og man ovenikøbet selv kan få lov at vælge stof? Det kunne jeg ikke sige nej til.


Kort fortalt: God rummelig skuldertaske med lynlås lukning, foer, lommer indvendig og udvendig. Svesken bruger den blandt andet til turer på biblioteket. Her er bøgerne godt beskyttet, når tasken kan lukkes helt.


Forlomme, også med lynlås. Her har jeg sat en lille detalje i glideren.


Foret er ensfarvet fast bomuldsstof.


Yderstoffet var en anelse træls at sy i, fordi det gav sig på tværs af stoffet. Den vatterede bagside drillede også lidt, med fnuller der kravlede ned i symaskinens undertråd.


Til gengæld er sammensyningerne næste skjult i det her stof.


Alt materiale er købt i Stoff & Stil. Alt i alt må jeg bare konstatere, at når jeg bliver glad for et mønster, så er jeg så begejstret og kan næsten ikke få nok. Faster Badasters skuldertaske-mønster er lige til at gå til. Se den forrige taske jeg syede til niecen her.

lørdag den 25. november 2017

Familieportræt på sten.

For 2 år siden lavede jeg dette indlæg, som blandt andet indeholdt et familieportræt af os alle 4 malet på sten. Siden hen er Fidusen kommet til verden og vi andre har forandret os, så familieportrættet på fortrappen ikke længere var vellignende ;o)

Vi har været en tur forbi Sletterhage Fyr på Djursland, hvor man kan finde masser af velegnet sten til at male på.


Det nye familieportræt ser således ud. Det ligger på fortrappen og tager imod vores gæster. Det skulle efter sigende være vellignende :o))


Morten Korch er slemt sur på den store invation af dræbersnegle i Glapmosen incl. vores Dovne Have...... Det steg ham til hovedet. Dét kom der denne ud af :o))


Godten malede en ørn.


Svesken malede et æbletræ. Læg mærke til stormskade detaljen, den brækkede gren uden æbler på ;o)


Og så en ny sten til at byde vores gæster velkommen ;o)

lørdag den 11. november 2017

Kreakasse - enhver lille piges drøm.

Da Svesken fyldte 5 år, var vi forældre udfordret på, hvad vi skulle give hende i gave. Værelset bugnede af legetøj og pladsen var trang. Rent ud sagt et luksus-problem. En dag da jeg er i Søstrene Grene får jeg en idé. Både Svesken og Godten har arvet deres mors kreative talenter. Så da jeg så en lækker træ-kiste kom idéen til en kreakasse.


Så gik jagten ind ;o) Først rundt i Søstrene Grene og så en tur i Tiger. Inden længe havde jeg fundet en masse lækre sager med uanede muligheder. Det var en KÆMPE fornøjelse, at se hvordan Svesken lyste op, da hun åbnede kassen på sin fødselsdag. Og tilsvarende misundelse i Godtens ansigt. (Jeg skyndte mig ind og købe en kasse magen til, så er julegaven sikret) ;o)

Der er sidenhen gået mange mange timers god kreativ leg med kassen. Og den er kommet med i sommerhus, hos bedsteforældre og når der kommer legeaftaler, så er det oftest kreakassen der bliver fundet frem.

søndag den 22. oktober 2017

Hama Halloween

Jeg har før hen haft det liiiiidt anstrengt med Halloween. Er det nu endnu et amerikansk stunt, der gør sit indtog og udfordre vores egne danske traditioner??? Jeg ved det ikke, men jeg har nok i bund og grund aldrig rigtig helt forstået konceptet. Så fik jeg børn som hvert år i oktober hjembringer alverdens Halloween pynt. 

Èn af traditionerne som flere og flere tager til sig er de flotte udhulede græskarlygter med utallige flotte udtryk. Dér er vi ikke nået til endnu, men i år har vi dog taget græskar og andet sjovt Halloween pynt ind i Glaphuset i Hama form.


Svesken og Godten var med i en workshop på vores lokale bibliotek hvor BiblioteKaren delte ud af sine flotte og sjove Hama-mønstre. Og SÅ skal jeg da lige love for afkommet var grebet, i sådan en grad at Hama lageret gik tom og måtte fyldes op ;o)




Fine græskar der lyser op når de sættes i vinduerne og solens stråler rammer dem. De er blevet til, helt uden svineri og dårlige nerver over børn der håndtere skarpe knive.



Se de mange fine græskar mønstre her på Karens blog.


Det er ikke kun græskar, Karen har mønstre på. Hun har også mønstre på edderkopper, som kan sættes sjove steder rundt i huset. Køkkenuret er et Junghans fundet på en loppetur, det har før boet i et stort produktionskøkken.


Se Karens edderkoppe mønstre her.




Når vi bliver grebet af noget her i Glaphuset, så har vi svært ved at få holdt igen ;o) Så både flagermus og spøgelser er det også blevet til. Alle sammen Karens mønstre.


Morten Korch klarede et par timer med perlerne. Her var kreativiteten også stor :o) Se bare hans flotte sherif lavet frit ud af egen fantasi ;o)


Da det blev aften, og tøserne var kravlet under dynerne, måtte jeg også lige lege lidt med perler ;o) Det blev til denne fine musvit lavet efter dette billede på Pinterest.


Musvitten sidder på en lækker væglampe fra Agrigato.

Happy Halloween til alle jer der læser med ;o) I år er vi SÅ klar :o))


Jeg glemte forresten lige at vise jer én af de mest brugbare gaver Svesken har haft med hjem fra børnehaven ;o) En PYT-KNAP :o)) Ærlig talt så er det ikke alle frembringelser der er lige brugbare, men dén her folkens, den er på top tre :o))