Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag

torsdag den 12. februar 2015

Leftover yarn blev til bluser.

 
Da jeg købte garn til Godten og Sveskens julekjoler havde jeg damen i garnforretningen til at udregne hvor mange nøgler jeg skulle købe. Men der gik et eller andet galt i hendes udregninger. For udover garn til kjolerne, var der garn nok til en trøje til hver af dem.


Vores gode Faster Magda som strikkede julekjolerne, strikkede også lige trøjerne. Det er en super fin model. Raglanærmerne sidder godt på skulderne, specielt når trøjerne er inde under jakken.


De er lavet med en fin rib rundt langs håndled, hals, lukning og i bunden af trøjen. På trøjen veksles der imellem lys og mørke lilla.


Godten valgte knapperne. Grå Hello Kitty til hendes trøje og Lilla til Sveskens. Trøjerne faldt i god jord. Det gør trøjerne fra Faster Magda altid. Hendens strikkepinde står aldrig stille. Det er ikke en overdrivelse, når jeg skriver, at der er faldet hundredvis af trøjer og strikkerier af hendes pinde til familiens børn og voksne :o) Vi er heldige :o)

fredag den 30. januar 2015

Julekjoler anno 2014.

Jeg har tradition for at Svesken og Godtens juledress er hjemmelavet. I år havde jeg ikke selv lavet dem, men fået Morten Korchs Faster Magda til at svinge strikkepindende. Mønsteret er Geilsk´s "Tankestreg" strikket op i uld/bomuld fra Sandness. Ginerne gør ikke kjolerne retfærdighed her på billedet, da den mindste er for lille til kjolen, og den store tilsvarende for stor. 


Jeg har valgt uld/bomuld, for så kan de bruges i længere tid af året end hvis de var i ren uld.


Bærestykkets ribfacon gør at kjolerne vokser med pigerne og de kan bruge dem længe.


Bunden ruller ligeså fint op mod striberne og giver fin en afslutning i bunden.


Jeg har købt en mørkegrå langærmet bluse og grå strømpebukser til at have under. Og pigerne var så fine :o) Det er en fornøjelse at give dem hjemmelavet julekjoler på endnu et år. En stor tak til søde Faster Magda for endnu engang at strikke til pigerne :o) Se de foregående års julekjoler her og her.


Det kommende forår står næste del af anlæggelse af Den Dovne Have for skud. Det er arealet ned mod Glapmosen, som pt står lidt øde hen. Vi har udover beplantning af området med interne hække, planer om drivhus og et par højbede. Det bliver skønt at få den del af haven anlagt, i det den vil binde begge sider af vores store grund sammen. Og så glæder vi os til at høste i drivhuset ;o)

lørdag den 5. april 2014

Hjemmestrikkede luffer - Broderi Moderne Buttons.

Jeg er simpelthen SÅ heldig, at være den lykkelige ejer af disse ultra multra skønne hjemmestrikkede luffer. Morten Korchs søde Faster Magda har strikket dem til mig :o) Jeg er SÅ glad for dem, og de luner mine hænder når jeg cykler på arbejde.


Mønsteret er fra Alt Om Håndarbejdes ekstra nummer der kom op til jul 2013. Der findes også mønster på et halstørklæde i samme mønster ;o) Lufferne ligger på en lille fin teakhylde, min far har lavet da han gik på efterskole. Den udgøre sammen med et spejl på teakramme entremøblementet i Glaphuset.


Lige først i det nye år havde vi en aften i Strikkeforummet besøg af Pelse Asbo, der har forretningen "Broderi Moderne". Pelse havde små broderi kits med til os, som indeholdt materialer til at brodere en knap, en lille opskrift med forskellige sting og Pelses visitkort.


Det var super sjovt at lære nye broderi teknikker og se hvordan hver eneste knap blev et lille stykke kunstværk i sig selv :o) Se de mange forskellige knapper vi fik lavet her.

torsdag den 26. september 2013

Evighedsprojekt nåede sin afslutning

Langt om længe kan jeg sige "Done" til mit evighedsprojekt..... Det har taget mig 5 år at lave det. Og nu synes jeg det er alt for "pænt" og ensformigt i farverne...... Da jeg begyndte på tæppet havde vi lige købt Glaphuset og var i fuld gang med at indrette og rode og regere. Jeg havde lilla-trip ;o)


Det er hæklet af Bonita garn, som er en blandingsgarn 50% akryl, 25% uld, 25% nylon fra det tidligere Ingerlise sy og strik.


Jeg er ind imellem gået sur i at hækle de mange oldemorfirkanter, der bare blev mere og mere ensformige at hækle. På et tidspunkt begyndte jeg at hækle enderne med ind i som hæftning. Skide smart at slippe for 10 enders hæftning pr. lap. Efter tæppet er taget i brug må jeg desværre konstatere, at det IKKE er nogen god idé. Trods enderne var lange, da de blev hæklet ind i trevler de op når tæppet strækkes. Det vil sige, at halvdelen af lapperne ser trælse ud med garnender det stritter frem, og de vil jo nok desværre kun blive flere efterhånden som det bruges :o(


Lapperne hæklet sammen m. fastmasker. Hver lap har inden sammenhæklingen, fået to omgange fastmasker i kanten. De er efterfølgende hæklet sammen med fastmasker. Jeg har siden lært af Gunda der er med i strikkeforummet at hækle sammen uden der komme en "pølse" i samlingen.


Til sidst er det afsluttet med yderligere 2 omgange fastmasker og en afsluttende krebsemaske kant. Jeg er ret glad for krebsemaskerne, synes de er sådan en fin og enkel kant. Nu er projektet afsluttet. Det mest tossede er, at jeg er begyndt på endnu et hækle sofatæppe...... Ja ved godt jeg er skør, når jeg lige har været ved at gå i spåner over det her, men det andet MÅTTE jeg prøve at lave ;o) Og det skrider heldigvis rigtig godt fremad.


Der var pænt meget garn tilbage fra evighedsprojektet, for jeg havde bare købt, så jeg ikke kom til at mangle ;o) Vi er SÅ heldige at Morten Korchs Faster er en ivrig strikker. Jeg gav alt garnet til hende og gav hende frie hænder. Det er der kommet disse skønne bluser ud af til Godten og Svesken :o)


Bluser som disse kan man ikke købe, og de er bare skønne for pigerne at bruge i dagpleje og børnehave :o)


Og så har de en fantastisk pasform. Raglan ærmerne gør at de sidder godt på skulderen og ikke "klumper" under overtøjet. Den gode brede rib i ærmerne gør, at de kan bruge dem længere, da den blot smøges op i starten hvis ærmet er for langt.


Faster Magda har altid strikket i den tid, jeg har kendt hende. Og det er ikke småting, der falder af hendes pinde. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at hun har strikket hundredvis af trøjer til familiens børn og voksne. 


Vores piger har også hver fået en "Slå om bluse" med hestetømme som kant i halsudskæringen og bindebånd på ryggen. De sidder SÅ fint og er skønne at giver pigerne på..


Så Faster Magda hvis du læser med derude, endnu engang 1000 tak for de lækre bluser :o)


Nå ja, så var der også et par hjemmestrikket sokker med til os alle, så nu kan vi roligt gå vinteren i møde med varme fødder :o)

torsdag den 15. november 2012

Blommefutter

Svesken har lige fået de skønneste "Blommefutter" strikket af hendes mormor. Jeg købte et lille strikkekit fra Kastaniestrik på Tante Grøn´s stand til Kreative dage. Det var i håb om, at jeg kunne lokke min mor til, at strikke dem, for strik mestre jeg ikke ret godt. Svesken og jeg var heldige :o)

mandag den 8. oktober 2012

Jeg opererer i lapper, mange lapper.....

Lapper til biltæpper til pigerne i adventsgave.
Tvebakkens tæppe skal hovedsagligt være i lilla og grønne nuancer.


Der er gået lidt sport i lapperne. At lave lapper af hver en lille stofrest.


Diverse broderier.


Rester fra patchworkprojekter.


Og så lige afprøve lidt forskellige hjemmelavede broderimønstre med den sjove teknik Stramaj m. udtrækning af tråde :o)

søndag den 12. februar 2012

Så vender vi kajakken endnu engang i Glapmosen.

Jeg måtte simpelthen finde et andet alternativ til voksiposen denne vinter. Jeg har jo tidligere syet en kajakpose efter min barndoms kajaksele. Nu er den blevet for kort og smal til vores store godte. Med min søde mors hjælp fik vi sammen konstrueret mønsteret om. Stoffet er en lækker kraftig og blød bomuld købt hos Stof2000.

Kajakposen i sig selv er ikke varm. Så med den skønne uldpose min mor har strikket er Godten nu godt kørende, selvom  termometeret siger minus grader.


Her får I lige et billede af uldposen i hel udgave. Den er strikket i Drops Eskimo garn, opskriften er også inde fra Drops. Den har kostet en formue i garn, men uha hvor er den bare pengene værd denne vinter :o)

lørdag den 27. august 2011

Street Art til halvkedelig Ikea ur

Man køber sig et halvkedeligt Ikea ur mrk "Rusch" til 15 kr. Så hækler man 10 oldemorfirkanter af hver 3 omgange. Disse hækles sammen. Uret beklædes og vupti, nyt ur :o)


På forsiden har jeg hæklet 2 omgange fastmasker hvor jeg har taget ind for hver 5 fm. til sidst en omgang krebsemasker for at lave en pæn afslutning. På bagsiden har jeg blot riet rundt langs kanten og trukket sammen så det sidder fast.


Hvis det ikke var fordi jeg fornyeligt har byttet mig til dette skønne gamle Junghans ur så skulle Ikea uret op at hænge i køkkenet.


Mon ikke det er vigtigt, at kunne følge med tiden i et legehus ??? Det kommer i hvert fald derud at hænge ;o) Inspirationen til uret opstod, da jeg hæklede betræk til lampen fra forrige indlæg :o)

fredag den 12. august 2011

Geilsk´s Tankestreg

Er den ikke fin ??? Åh jeg er så glad for "Tankestregen" her fra Geilsk, som Godten netop har fået. Min mor har haft pindene i hænderne og har tryllet den smukke kjole frem. Den er strikket i halv bomuld og halv uld.


Jeg synes den har nogle skønne detaljer.

søndag den 31. juli 2011

Faster Magda har gjort det igen

Vi er simpelthen SÅ heldige. Morten Korchs søde Faster Magda er en strikker ud over alle grænser. Jeg har tidligere lavet indlæg med hendes kreationer. Det er godten der er den heldige modtager, og det er godtens mor aka mig, der er mest glad for de fine kreationer :o)

Her en fin gul cardigan strikket i merciceret bomuld. Godten passer den perfekt, så den er allerede i brug.


Den fine fine sart lyserøde top her er strikket i almindelig bonuldsgarn. Jeg synes den har sådan en fin facon, specielt ærmerne er bare SÅ fine :o) Udover de to bluser fik hun også et par lækre filtede uld futter, de bor i pusletasken så har vi altid futter med. 1000 1000 tak for de fine ting Magda, du burde have en strikke blog med alle de hundredvis af trøjer der falder af dine pinde :o)

fredag den 6. maj 2011

Nøøøj det er længe siden.....

Nøøøj hvor er det længe siden..... Som nævnt i det forrige indlæg går det meste af tiden udendøre i vores Dovne Have, som efterhånden tager mere og mere form. Hvor bliver den SUPER SUPER fed :o) Skal ski også snart have taget nogle billeder og lagt herind :o)


Nå, men lidt krea er det blevet til. Godten må siges i høj grad at være en rigtig udepige, det er altså ret så praktisk nu hvor al vores tid går i haven ;o) Solen har magt og har også allerede præsteret at gøre Morten Korch solskoldet da et 3,5m stort sandkasse hul skulle graves. Meeen rolig derude, EG-solhatten er ikke til ham ;o) men til godten. Sidste års solhat var et hit, så vi gentager successen :o))


Strik ligger ikke til mit højre ben, men så længe det er lige ud af landevejen kan det lige skrælle af. Det er blevet til et par godte-futter til pusletasken. Vi glemmer aaaltid at få futter med, nu er det ovre ;o)

Imorgen skal jeg til Fyns fedeste forårmarked, Pakhus 16 :o) Jeg glæder mig som et lille barn. Der vil vrimle med kreative bloggere og pakhuset vil emme af kreativitet i topklasse. Med i bilen skal den sødeste Søhest. Dernede skal vi mødes med den sødeste Pif, Paf og Puf. Trine så jeg sidst for godt et års tid siden, Lea har jeg ikke set i næsten 10 år. Vi "mødes" ret så ofte i blogland og på FB, men sådan helt "live", det bliver SÅ skønt at mødes igen alle tre. Vi har haft SÅ mange sjove timer på et hotel, hvor vi arbejdede og gav den gas som trisser, nu skal vi mødes igen. HERLIGT :o)

God weekend derude, måske vi ses ;o)

fredag den 11. marts 2011

Har du hørt om sponsornisser ???

Ikke ??? Så skal jeg hurtigt lige fortælle hvad de er for en størrelse :o)
Min yngste kusine på 17år har forelsket sig i vores godte. Den store kærlighed er 100% gengældt fra Asta. De er så søde sammen, og det lyser langt væk at de nyder hinandens selskab. Min Faster, mor til kusinen, er smittet af sin datters Asta-glæde :o) Så hun lader sig i ny og næ overtale til forkælelser, her kommer sponsornisser ind i billedet :o) Så når der tales om sponsornisser i Glaphuset, er det Fasteren og Kusinen. Så fik vi lige det på plads ;o)


Min Faster har strikket denne søde kjole til Asta :o) Den har simpelthen sådan et fint snit, og hun passer den netop nu :o) Jeg er ikke en strikker, men kjolen skulle efter sigende være nem at strikke.


Det er jo egentlig godten der har fået kjolen, men jeg føler mig altid mindst ligeså begavet som hende ;o)

lørdag den 30. oktober 2010

Hjembragt guf

Igår var min mor og jeg til messen "Kreative Dage" i Fredericia. Det er en tilbagevendende begivenhed fra år til år, vi tar begge fri fredag, og afsted med os :o)


I år har jeg hjembragt lidt forskelligt. Det stribede stof til venstre er købt v. Stof 2000 planen er, at jeg skal sy en større kajaksele til godten, den jeg har syet tidl. er inden længe for smal i livet. Græsstoffet i til venstre påtænker jeg, at sy en stor Glaphus-Fake-Fatboy af til Asta. Lidt Drops Eskimo garn til denne hue. Et par nøgler strømpegarn, så mormor´en holdes igang med strikkepindene ;o) De fine fine saftevandsknapper fra Tante Grøn, de gennemsigtige passer jo til ALT :o) Den lille bog af Sys Fredens: Babyhæklet. Geniale opskrifter til små barselsgaver mm. Og sidst men ikke mindt fine facetslebne perler der er forvandlet til en halskæde, armbånd og øreringe. Det sæt skal jeg nok vise jer på et tispunkt :o)

Imens jeg gik rundt dernede i Fredericia har jeg nok ind imellem set en anelse søgende ud..... Tænk hvis der lige var en af jer bloggere :o) Mit ringe falkeblik spottede dog ingen af jer, men det kan jo være I er i dag eller imorgen istedet. God messe til dem der er afsted i dag og til dem der skal imorgen :o)

tirsdag den 20. juli 2010

At føle sig heldig

Ih jeg føler mig heldig :o) Egentlig var det godten, der burde føle sig heldig, for hun har fået denne hjemmestrikkede bluse af sin mormor :o) Masser af farver, passer til det meste, den er fin :o)


Strik har aldrig sådan rigtig bidt sig fast på mig. Men hvor føler jeg mig dog heldig over, at vi har "strikkere" i vores familie, som kan det der med to pinde og en masse masker. Altså hvor er Asta heldig, hun ligger krop til flere af familiens kreationer. Specielt hendes mor sætter uendelig stor pris på det hjemmelavede, som har ligget mange timer i hænderne, for at glæde og lune Asta :o)