Viser opslag med etiketten Skør idé. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skør idé. Vis alle opslag

tirsdag den 1. april 2014

Malkekoen med det problematiske yver.....

Godten var slet ikke i tvivl om, hvad hun skulle være til fastelavn i år..... Mutti her havde i sit stille sind håbet, at jeg skulle muntre mig med endnu en prinsessekjole. Prinsessekjolen fra sidste år er forlængst blevet for lille.

Men sådan skulle det ikke være i år. Hun ville være en ko, "Sådan en rigtig ko med yver, Mor". Jeg fandt et mønster på en jumpsuit ved Stof 2000 og syede jumpsuiten op i ko stof købt ved Stof og Stil.


Jeg klippede ørene og fandt hurtigt ud af, at det ikke var ligegyldigt hvor på hætten de skulle placeres. Ovenpå hovedet lignede det en hare, lidt længere ned lignede det en hund, først da de kommer helt ned på siden af hovedet begyndte det at minde om en ko.


Bagstykket på mønsteret skulle have lagt til fold, men det undlod jeg for at have en søm, at kunne sy halen fast i :o)


Hårene i enden af halen er bomuldsgarn der er syet med ind i sammensyningen af halen.


Det var tilsyneladende ret vigtigt for Godten, at koen fik et yver, "som jeg kan svinge med" ;o) Det tog noget tid, at kommer på den gode idé til hvordan jeg bedst fik lavet et yver så man ikke var i tvivl om hvad det var. Jeg overvejede kortvarigt en rengøringshandske, men de fandtes kun i blå eller gul. Og et 5 pattet yver, eller et yver hvor patterne sad på stribe...... Arj det gik ikke. Jeg endte med at hækle et yver, stoppe det ud med fiberfyld og så sy det på kostumet. 

Godten nåede så, at blive helt "yver-forskrækket"..... For folk omkring hende kunne mærkeligt nok, ikke lade være med at grine når de så hende i kostumet. Det endte som med en "Note to self"..... Godten havde kostumet på i 10 minutter, så kunne hun ikke klare mere...... Øv bøv, dén ko blev alligevel lidt for vellignende ;o)


Svesken derimod befandt sig vældig godt i sit kostume som Mariehøne. Dejligt at kunne genbruge, spændende om hun vil være veludrustet malkeko om nogle år ??? Jeg har da lov at håbe ;o)

søndag den 30. juni 2013

Presseningstaskesyningsdebut

Her er min debutant. Ny praktisk nørkletaske med masser af plads til kreaprojekter :o) 


Den er syet af denne ganske store pressenning, der med en længde på 3,5m gjorde det svært at beslutte hvor der skulle klippes.


Idéen har jeg fået fra Ingelise som er med i vores lokale Strikkeforum. Hun laver den ene fede recycle taske efter den anden, og jeg kunne med det samme mærke kriblen i fingerne for at komme igang med noget lignende. Morten Korch arbejder i et byggemarked, så jeg har nemt til aflagte presseninger. Recycle tanken har altid tiltalt mig, specielt efter jeg syede cykelslangejakken.


Tasken er syet som en stor "pose". Oprindeligt havde jeg konstrueret et mønster med flere mønsterdele, men materialet er ikke spor fleksibelt, så antallet af syninger måtte skæres ned til et absolut minimum.


Harmonikalommerne var egentlig tiltænkt indersiden af tasken, men det ville tasken ikke være med til. Så de er syet på udvendig sammen med en større flad lomme til opskrifter.


De udvendige lommer har fået en trense en simpel form for lukning.


Tasken lukkes ved at samle taskens sider og derefter bukke dem om til lukningen mellem lommerne.


Det har været et sjovt projekt, men det kostede også en finger i symaskinen...... Aauuuw for katten :o( Så jeg har købt en overtransportør til min symaskine, den trækker "stoffet" igennem så jeg ikke skal skubbe det igennem og risikere flere fingre i maskinen. Overtransportøren er hunde dyr, men mig bekendt skal man ikke gå ned på sit udstyr, så sådan blev det ;o)

mandag den 25. februar 2013

3m langt banner skal blive til en taske, men hvordan ???

Jeg er blevet voldsomt inspireret af Ingelise fra det nye strikkeforum :o) Hun syer tasker ud af presseninger fra lastbiler og brugte bannere.


Jeg har fået fingerne i et 3m langt reklamebanner for Mascot arbejdstøj. Det skal blive til en fed recycle taske, men hvor skal jeg klippe ???


Skal jeg klippe i noget af Mr. Niceguy, bogstaverne er nu også fede :o)


Og hvad med logoet øverst i højre hjørne, med den tykke bamse...... Det er ikke nemt at vælge, hvad synes du ??? Jeg tænker at tasken skal være 40cm x 30cm x 15cm med skulderrem.

lørdag den 15. december 2012

Jul i Glaplyst

Sidste år synes jeg Morten Korch var ved, at gå lige rigelig i selvsving, da han satte lysende istapper på Glaplyst..... Indrømmet !!! Kæææft mand. hvor ser det bare hyggeligt ud. Strøm i legehuset kan varmt anbefales :o) I bliver lige bombarderet med billeder, beklager den dårlige kvalitet.






Jeg ved ikke med jer, men jeg får lyst til at pynte til jul derude..... Kan I ikke se det for jer, et lille juletræ med lys, kravlenisser og hjerter i vinduerne ??? Det legehus vil ingen ende tage, det griber konstant om sig ;o) Men julepynten når jeg ikke i år. (Desværre, sidder ellers og bliver mere og mere grebet) ;o)

tirsdag den 30. oktober 2012

Whats behind the door ???

Our Bathroom :o)


Jeg har egentlig længe været på udkig efter sådan et gammelt toiletskilt hvor en dreng i messing sidder på en potte, sat på en teaktræs plade. Men han er ikke dukket op. Det er i stedet et par Hama perleplader :o)

søndag den 1. april 2012

Zpaghetti doilie

Jeg har haft tilgode at hækle i det famøse Zpaghetti garn, men nu er det fortid :o) Det er dog ikke uden et ømt håndled og trætte arme, for det er tungt at arbejde med. Jeg har brugt dette doiliemønster, de 2 ruller Zpaghetti fik dog hurtigt ben at gå på, så de sidste 2 omgange måtte jeg undlade.


Jeg har lagt en duplo klods på så man kan få en idé om størrelsen. Jeg vil tro den er omkring 80cm i diameter.  Jeg har tidligere hæklet den samme doilie i muresnor. Den er nem at hækle og kan udvides i det uendelige.

søndag den 18. marts 2012

Rastløs hækling blev til et sjal.

Nogen vil nok synes man er en ret så rastløs hækler når man som jeg, begynder at hækle et sjal som det her til sin 2½ årige datter, blot at få noget nørkleri i hænderne..... Ikke desto mindre er det tilfældet ;o)


Jeg havde 3 nøgler billig strømpegarn liggende, med dem og det sjove mønster på sjalet her, hæklede jeg løs nogle aftener. Det er sjovt at hækle fordi hver række er forskellig. Det kræver selvfølgelig opskriften er inden for rækkevidde, men når først koden er knækket så kører det bare derudaf.


Og så er Godten bare den mest taknemmelig 2½ årige, der elsker når hendes mor laver noget til hende :o) Så er det jo med at nyde det, så længe det står på :o)

fredag den 2. marts 2012

Gæt et syet instrument ;o)

Kan du gætte et syet instrument ???


En bette Rock-Mama er født i Glapmosen :o) Godten gir den ultra gas på sin nye guitar til "Hjulene på bussen" og hvad der ellers er at finde i hendes Shufflebook ;o) Mønsteret er fra Stof og Stil og det samme er stofferne jeg har brugt.


Og så har jeg selvfølgelig syet en justerbar rem på bagsiden :o)


På strengene øverst på grebet har jeg syet lidt forskellige knapper på, mest for at der er lidt de små fingre kan røre ved når der spilles :o)


Og så har jeg syet knapper på som volumen knapper, så der kan skrues op og ned :o)

We gonna rock ya, så god weekend derude :o)

fredag den 16. september 2011

Glaplyst, et toptunet legehus er færdigt.

Her er det voldsomt omtalte hus her på bloggen. Glaplyst. Nu skal I komme en tur med indenfor :o)


På venstre side er køkkenet. Et brio komfur med diverse køkkenudstyr fra Ikea. Fantastiske Ikea :o) Det er virkelige lækre og holdbare sager :o)


Skabet til venstre er et gammelt medicinskab som jeg har fundet hos Alice der har forretningen "Antik og Lopper". Skabet er malet med restmaling fra bla. "Ups, jeg kom til, at male på væggen" projektet. Det er helt igennem genialt det lille skab. Godten bruger SÅ meget tid på at åbne og lukke, tage ud og sætte ind.


Skabet har intet håndtag, kun en nøgle. Ikke særligt praktisk. Så vi har boret et par huller i lågen og sat en diskret brun lædersnøre i. Det fungere fint. Under skabet er sat 5 små farverige kroge fra Housedoctor. På dem hænger hjemmehæklet grydelapper og hjemmesyet viskestykker. Begge dele er opskrifter fundet inde hos Karen. Det hæklede håndklæde er blot et simpelt siksak-bølgemønster.


Over komfuret er køkkenvinduet som har et gammelt "mormor-blonde-køkkengardin". Jeg elsker den fine blonde :o)


Min søde gamle spejderveninde Trine har altid været super sød til, at tænke på mig inden hun skiller sig af med ting. Blonden er ikke en undtagelse. Jeg tror jeg har haft den liggende i 10år, og sådan er jeg bare. Jeg lader det gerne ligge til det helt rigtige projekt melder sig på banen ;o)


Længere hennde står et bord, to stole og en bænk. Bord og stole er fra Ikea. Gulvet er beklædt med et billigt vinylgulv med skaktern købt på tilbud i tæppeland. Det gir bare det sidste finish og lækkerhed over rummet.


I gavlen er et fint vindue på skrå. I det hele taget kommer der rigtig meget lys ind i huset. Med vinduet i gavlen, de 2 vinduer i hver side og vinduet i døren, så er der ikke tale om et mørkt legehus. I toppet af gavlen hænger det hæklede ur. Det eneste vi mangler er den hæklede lampe over bordet, for der er jo strøm i huset ;o)


I højre side står en gammel solid Hukit børnebænk, så kan vi også være med ved bordet :o) Jeg har simpelthen en fantastisk Faster som gang på gang har os med sine tanker på hendes vej. Sådan kom vi i besiddelse af bænken, Hukit børnegarderober som også meget snart kommer på bloggen og sidst en 3,5m lang rutchebane. Hun er guld værd. Nøøøj hvor kommer vi billigt til rigtig gode og fede ting :o) Puderne er patchworket på maskine, tæppet er et billigt fleecetæppe fra Ikea. Ovenover bænken hænger en grøn ramme fra Rice, med en kopi af Godten, hendes dagplejevenner og dagplejer. Vi har billedet hængende på køleskabet, og det er simpelthen SÅ tit hun tar det ned og ser på det. Så selvfølgelig skal hun også have det i Glaplyst.


Til højre for døren har jeg forsøgt, at skabe en lille form for entré ved hjælp af spejl, knager og bøjle.


Spejlet har en orange neon kant, det har jeg fundet i genbrug. Krogene købte jeg på et tidspunkt de havde dem i Netto til meget billige penge. Kjolen og EG-solhatten kan godten ikke længere passe, men de fungere fint som farveklatter her. Bøjlen er en af mange som jeg lavede i min spæde blogstart. Se indlægget her.


Den lille fine amagerhylde som jeg, skamme skamme, overvejede kort at male den. godt jeg ikke gjorde det. Mellem køkkenvindue og stuevindue hænger en af Bjørn Wiinblad´s månedsplatter. August, som er måneden hvor godten er født :o) Tallekenerne har selvfølgelig nogle små hæklede mellemlægsservietter, fundet i genbrug. Billedet nederst til højre er taget gennem ruden, en godte har åbnet køkkenskabet og er ved, at dække op til kaffegæster igen igen ;o)


I skal også med en tur udenfor. Her er skiltet, som desværre er blevet lidt gulligt efter, at have fået en omgang lak. I udhænget hænger i hver side en lanterne fra Ikea. Den gule vandkande er fra Rice, købt hos Nordhjem.


Døren indtil huset kan deles i to, det er altså ret så hyggeligt ;o)


Husets udhæng er skåret i fine buer. De er ikke kommet mindre til deres ret efter huset er blevet malet. Og så er det altså hyggeligt at lurer ind af vinduerne og se en godte hygge sig gevaldigt :o)


Som I kunne se på det øverste billede, så er der også tilhørende flagstang til Glaplyst. Den er det øverste fra en stor knækket glasfiberstang. Min Morten Korch har endnu engang været topsnild på fingerne. Et lille hjul gør at flagsnoren kan trækkes rundt, og ikke ud af knoppen. Midtvejs på snoren sidder 2 flagclips lige til, at clipse flaget fast på snoren. Det er da smart, hva ??? På gavlen af huset sidder en gul fuglekasse, det kunne da være lidt spændende hvis der flyttede en lille familie ind i den næste sommer :o)


Det var den længe ventede guidede tur i Glaplyst. I weekenden går vi med tanken om, at udnytte huset til en lille nabo-housewarming. Det kunne da være en oplagt anledning til, at få set hinanden om ikke andet :o)




Mange varme sensommerhilsner Anette