Udekøkken og en mosaikvæg

I takt med at arkitektur og indretning tager form med de ting vi finder, så dukker flere og flere kreative idéer op. Godten drømmer om et udekøkken. Til det fandt vi et gammelt gasskab med terassobordplade. Helt perfekt til formålet.

En ældre brændeovn med et blus, gør det muligt at fyre op og bruge det lille blus.

Bag brændeovnen har jeg en idé om, at pigerne og jeg skal lave en mosaikvæg af gammelt porcelæn. Souvenir mokkakopper med tilhørende underkop findes i rigtig mange fine farver. Så vi begynder at jagte farverigt porcelæn. 

Nogle af kopperne er dog næsten for fine til at slå i stykker ;o) Så det kan være vi skal finde en anden sjov måde at bruge dem ;o)

Jagten er gået ind og sætter kurs.

Vi jagter alt, alt tænkeligt der kan bruges til at bygge med. Til at starte med har vi ikke en tegning, da det vi finder af vinduer og døre kommer til at sætte arkitektur og størrelse.

Noget af det første vi finder er 2 spritnye blyindfattede termoruder. De er rigtig fine og med klar glas på begge sider, så der ikke er de der ujævnheder man ellers ser.

En dag render jeg over et par sammenhængene retro-pendler i teak. De er i perfekt stand og skriger på at komme med hjem. De kostede 150kr i genbrugen.

Vi har gjort rigtig mange fund i genbrug rundt omkring. Se bare det her sæt til 40kr :o)

Der går mere og mere sport i, at gøre gode billige fund, samtidig med at stemningen indendørs begynder at tegne sig.

Det blyindfattede kan altså et eller andet :o)

Det går ret hurtigt op for os, at der er rigtig meget godt at finde brugt. Så fra at vinduerne bare skulle være enkeltglas, jagter vi nu træ/alu vinduer og døre. Det absolut bedste fund er de store palævinduer i Frederiksberg Grøn med 3 lag glas og småsprossede ruder øverst. De er høje og helt perfekte til facaden ned mod mosen.

Havedøren ledte vi længe efter. Den skal også være en del af facaden ned mod mosen, sprossen i midten åbner med ud og giver os en stor åbning.

Nyt år - Nyt projekt - Sjato D´la Glap

En aften tilbage i forsommeren daskede vi rundt ude i Den Dovne Have, i den del af haven der er nyttehave. Her er vi ikke rigtig lykkedes med avlen i drivhuset, det er nærmere gået hen og blevet et mislykket projekt. Skal vi ikke bare indse, at det der med drivhus ikke var os! Vi tager en hurtig beslutning og sætter drivhuset til salg.

Til gengæld havde Drivhuset en skøn beliggenhed, godt placeret med udsigt ned over Glapmosen. Det vil være skørt ikke at udnytte den del af haven, til noget vi kan få større glæde af.  

Når det er sommer er vi mere ude end inde. Vi storelsker Den Dovne Have, vi bruger den til alt fra leg, spisning og afslapning. Vi kunne godt bruge et sted, hvor vi kan forlænge dag/aften i sommerhalvåret. Et lysthus i form af et frirum til at tage en slapper med nørklerier eller en god bog og særligt til de kolde aftener. Stille og roligt udvikler en idé sig :o)

   Konceptet er mest mulig genbrug, det gælder både byggematerialer og indretning. Vi mærker ret hurtigt en sprudlende lyst til bare at gå i gang. Jagten sættes ind ved venner, familie og dba. Følg med i tilblivelsen af Sjato D´la Glap her på bloggen :o)

Driving around the Christmastree....

Jeg ved godt julen forlængst er ovre ;o) Det skal ikke holde mig tilbage for at flashe den hjemmelavede juletræspynt julen 2016.

Jeg var i november på jagt efter gamle legetøjsbiler i omegnens genbrugsforretninger. Her er det en Volvo og og BMW :o))

Vi havde virkelig meget sjov ud af og lave dem..... Svesksen og Godten var all in, for ikke at nævne Morten Korch :oP

Juletræer og bånd er hjembragt fra henholdsvis Søstrene Grene og Rema 1000.

Skraldebilen fik en gave på førerhuset og et træ ind bag i vognen :o))

Her hang de så og pyntede noget så fint ;o)

Det der med gaver når man bliver ældre og får børn, er bare ikke helt så hot som da man selv var barn. Så efter en gave-snak med familien, blev den del taget op til revision..... Selv om vi voksne ikke er på gave med hinanden, så kunne vi alligevel ikke dy os for at give lidt automobiljulepynt til netop de voksne i julegave :oP

Über nice lænestol :o)

Mission completed ;o)

Lænestolen jeg flashede i dette indlæg har gennemgået en forvandling, nu kan I se det lækre resultat her.

Lænestolen er fra 1968, den var sammen med en briks og et sofabord min svigermors "flytte-hjemmefra-møbler". Betrækket er ikke det den er født med, men et den har fået på i 80´erne. Stolen bar præg af, at have stået i hi på loftet. Jeg startede med at vaske den ned med en god opløsning af salmiakspiritus og varmt varm, jeg brugte den ru side af en grydesvamp. Efter afvaskningen stod det ret klart for mig, at træet ikke var teaktræ. Det gjorde istandsættelsen noget mere omstændelig.

Det er ikke nyt for mig, at fikse møbler op, men jeg kunne bare mærke at det var noget andet med dén her stol. Den skreg på at komme i professionelle hænder.

Gennem nogen som kender nogen fik jeg kontakt til en møbelsnedker. Mit ønske om at stolen fik teaktræsfarve var alfa omega, for at den kunne stå i stuen og passe til min Morfars gamle teaktræsskænk. Det var nødvendigt at træværket blev slebet helt i bund og al gammelt lak blev fjernet. Det blev helt klart for mig at træet er massivt bøgetræ.

De lange tydelige og karateristiske åre der er i teaktræ er der ikke, men farven er den helt rigtige. Jeg skulle selv købe bejdsen. Jeg kan godt hilse og sige det ikke var nemt. Der er stor forskel på bejdse alt efter hvilken træsort de skal på. Den bejdse jeg endte ud med er rent faktisk en kirsebærstræ-bejdse, men når den kommer på bøg får den teaktræsfarven. Ser man det !!!

Som det ses ganske tydeligt var særligt armlænene medtaget, da de har fået fugt på et tidspunkt. Men den gode møbelsnedker har virkelig gjort hvad han kunne, for at få dem til at stråle igen.

Træværket har virkelig fået sin glans tilbage. Ikke mindst den flotte lak hvor der ikke er et eneste penselstrøg at ane.

Bunden på stolen er den oprindelige med nogle kraftige elastikker under stoffet.

Betrækket er købt hos Hyndeskrædderen. Det er fra Kvadrat og hedder Dice Turkis vævet af 95% ny uld og  5% nylon. Det har en slidstyrke 60.000 martindale, slidstyrken er ikke helt ligegyldigt når man skal vælge stof. Hos hyndeskrædderen sender de gerne klippeprøver, dvs. at man kan få op til 3 små stofprøver tilsendt uden beregning, inden man vælger det endelige stof. Hynderne var været ved møbelpolstre. Jeg kunne godt selv have syet betrækket, men ligesom træværket så skreg hynderne på professionelle hænder. Her vil jeg sige, det godt kan betale sig at undersøge markedet ift. priser, for dem er det MEGET forskel på. 

Jeg er simpelthen SÅ glad for den 46 år gamle stol. Den klæder stuen og matcher de andre teaktræsmøbler perfekt. Man sidder rigtig godt i den, og den er et lækkert syn for øjet. Godten og Svesken har også taget den til sig, hver fredag aften når der er Disneysjov, da bliver stolen slæbt hen foran fjernsynet. Så spiller det MAX ;o) Næste projekt er, at få syet nyt betræk til sofapuderne så det hele matcher hinanden :o)

Rigtig gode bededage til blogland.

Anette.

Teaktræsflip - Morfar Minder #9

Det er ikke blevet til så mange blogindlæg her i det nye år. Det er bestemt ikke fordi kreativiteterne har stået stille i Glaphuset, langt fra. Jeg har bare været optaget af dem, jeg har haft gang i ;o) Så det har stået lidt sløvt til, med at få taget billeder og langt dem ind på bloggen. Anyway nu er jeg her, og jeg vil rigtig gerne dele med jer, hvad jeg er/har været optaget af :o)

Jeg har før vist ting, jeg har arvet efter min søde Morfar, denne gang er det hans skønne teaktræs skænk der stod i den pæne stue. Jeg har vasket skænken helt ned, da kan man undre sig over hvor beskidt vandet kan blive blot en enkelt afvaskning. Den er heldigvis meget pæn og velholdt i træet, så med teaktræsolie er den igen kommet til at funkle som den med garanti gjorde, da den blev købt i de glade 60´erne.

I en af skufferne i skænken fandt jeg disse fine dækkeservietter. Ved første øjekast tænkte jeg, "de skal gå lodret", men jo mere jeg kom til kigge på dem, jo mere blev jeg lun på de smukker farver. Det gav inspiration til nye puder til sofaen, og dækkeservietterne vil helt sikkert indgå ;o)

Jeg er allerede gået igang med det første betræk, hæklet i Bamboo bomuld fra Hjertegarn i et fint bølgemønster.

Jeg kan vidst ikke snige mig uden om..... Et mindre teaktræsflip har ramt mig, efter jeg har fået Morfars skænk ind i stuen. Jeg har haft efterlyst en lav teak-lænestol, det hørte min svigermor. Tænk sig, sådan en havde hun lige stående på loftet. Den var sammen med en briks og et sofabord de første møbler, hun havde da hun flyttede hjemmefra. Dét er blandt andet sådan en lille historie, der gør netop dén lænestol til ´noget særligt. Jeg holder af, at have ting omkring mig, som har sjæl og historie.

Lænestolen skal shines op. Jeg synes virkelig det er fantastisk med teak, at se hvordan det fra halvkedelig og uinteressant træsort, kan trylles frem og stråle med den varmeste glød og glans i træets åre, når bare det få al den olie det kan suge. 

 Under hynderne ses tydeligt den oprindelige farve, den skal jeg nok få frem igen :o)

Jeg er lidt spændt på armlænene, de har fået fugt og har nogle grimme skjolder derefter. Men jeg har fået kyndig vejledning, af Alice der har "Antik og Retro" i Silkeborg, til hvordan jeg bedst griber det an. Hynderne skal også ombetrækkes, stoffet er købt og farven kan I nok næsten gætte jer til ;o)

Udover at have fået teak på hjernen har jeg også ladet mig overtale til at komme på Pinterest. FANTASTISK verden der har åbnet sig for mig :o) Det er list af en tidsrøver, men en god en af slagsen, for jeg bliver SÅ inspireret :o) I kan følge mig og mine boards hvis I søger på Glaphuset.

Hæklet puder - Morfar Minder #8

 

Jeg købte for lang tid siden en skøn opskrift hos Yarnfreak på et hæklet pudebetræk. Nu har jeg fået den afprøvet på et par puder til Godten og Svesken. De er hæklet i neon akrylgarn fra samme sted som opskriften. Det er lige gået op for mig, at jeg ubevidst har givet pigerne hver deres farver, når jeg laver noget til dem. Sveskens er oftest lilla og grøn, her ligger hendes pude på hendes sengetæppe i samme nuancer. Det er da lidt sjovt, at de har fået hver "deres farver" ;o)

Jeg har syet det hæklede betræk fast på lilla lærredsstof. Jeg har quiltet det fast, så det ikke kommer til at "hænge" på betrækket.

Godten har fortrinsvis røde/orange og blå farver. Her ligger puden på hendes sengetæppe ;o) (den orange farve er mere neon, end den ser ud til her)

Betrækket er hurtig hæklet, og mønsteret giver sig selv efterhånden, som man bliver fortrolig med

det.

Årets æblehøst er her i weekenden overstået i Glaphuset. 5 store kasser Ingrid Marie æbler er klar til, at komme i opbevaring hos min svigermor.

Æblerne er nemlig ikke gode nu. Det bliver de først hen ad jul, når de har ligget og taget sig smag til. Hvorfor min svigermor skal opbevare dem ??? Det skal hun, fordi hun er helt eminent til det. Det er ikke så lige ti,l at opbevare æbler uden de går til. De må ikke have det for varmt, ej heller for koldt. Det har vi ikke haft held med, men hun kan bare det der :o)

Æbletræet åndede helt lettet op efter, at være blevet befriet for de mange æbler. Det var som om, grenene lettede en halv meter ;o)

Æblerne bliver opbevaret i gamle æblekasser, jeg har arvet fra min Morfar. Min kære Morfar, der dagligt får en tanke, fordi vi bruger hans ting. Jeg sætter en ære i, at bruge dem og så er der bare noget hyggeligt over det :o) Min Morfar var en stille og rolig mand, som havde sådan et dejligt gemyt. Det er svært at beskrive hans stille og rolige sind, men præsten gjorde det meget præcist i talen til hans begravelse. "Karl havde et hjemligt nærvær, uanset hvem han var i blandt"

Meget meget smuk og præcis beskrivelse. Det var lige nøjagtig, sådan han var. I næste måned er det 1 år siden min Morfar pludselig gled væk fra livet. Det år er gået ufattelig hurtigt, næsten for hurtigt. Når tiden bare går derud af vil jeg ønske, jeg var bedre til at stoppe op og "bare" være hjemlig nærværende :o)

Forleden fik vi nogle hjemmesyltede asier af min mor. De kom på bordet i en "Oldefar ting", som Godten siger, hun er helt klar over, at vi har mange fine ting fra min Morfar :o) Hvor jeg dog sætter pris på hendes opmærksomhed og bevidsthed om ham, han er ikke glemt :o) Jeg huske tilbage på fantastiske frokostborde hos min Morfar, hvor intet manglede. Jo det skulle lige være leverpostejen der havde det med, at blive glemt på radiatoren hvor den stod til luning ;o)

God søndag derude i smukt smukt efterårsvejr.

Anette.