Viser opslag med etiketten Barselsgaver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Barselsgaver. Vis alle opslag

onsdag den 15. april 2020

Hæklet Blæksprutte, Kaninøre og Twist hue.

Jeg har altid sat en ære i at kreere hjemmelavede barselsgaver. De senere år er jeg godt nok faldet lidt af på den, i takt med jeg har fået børn og krea-tiden er blevet mindre. For et par år siden fik min søde veninde Trine en lille søn. Det er Trines skyld, at jeg begyndte at blogge. Selvom det er 5 år siden hun sagde farvel til blogland, eksistere hendes blog stadig og der er rigtig mange gode indlæg og fine billeder at lade sig inspirere af. Tag et kig over på "Søhesten" her

Da Trine og hendes kæreste havde fået deres 3. barn, var det et must for mig med en hjemmelavet barselsgave. Jeg hæklede blandt andet en blæksprutte. Opskriften finder I ovre hos Josefine, der har bloggen Enfant. Jeg har hæklet blæksprutterne flere gange, for mig fungere de bedst i bomuldsgarn 8/4 på nål 2,5 mm, så overfladen bliver så tæt og fast som mulig. Det vil nok veksle alt efter hvor stramt man hækler.


Jeg hæklede også en bidering med kaninøre. Jeg var en tur i kassen med bomuldrester og fandt denne 8/4 rest, hæklet på nål 3,0 mm. Træringen er en gardinring. Opskriften er fra Trolleungen, linket kommer her.

Jeg har før skrevet om glæden ved det hjemmelavede, som ofte leder snakken over på bestilling. Det  har jeg stort set aldrig gjort noget i. Det slukker ganske enkelt min glæde ved at lave tingene selv. Det kan for nogen lyde skørt, når det er muligt at få en lille skilling ud af det og undgå at drukne i hjemmelavede ting. Det jeg laver springer oftest ud af en idé der bare MÅ prøves af. Jeg har ikke et svulmende lager af færdige ting. Tvært imod, så har jeg næsten altid en modtager inden jeg begynder. Til gengæld er det en KÆMPE fornøjelse at lave gaver. Når jeg sidder med en kommende gave i hænderne, ligger jeg varme tanker i processen, dét elsker jeg. Glæden ved at give er stor 💖 


Det er ikke så tit, jeg hækler noget til mig selv. Efter at have hæklet Lutterløkker´s Twist Hue til en god veninde og vores 3 piger, så ville jeg også selv have én 😉 Huen er støvet blå med en smuk pels top.


Jeg kan desværre ikke huske hvor garnet kom fra. Jeg har hæklet huen i flere forskellige slags garn. Klik her for at se dem.

lørdag den 16. november 2019

Dengang Smukke Anna fik sit navn.

Da min søde venindes datter fik sit navn, havde jeg kreeret lidt forskelligt "guf".

Blandt andet en flagranke i retrostoffer.

Glæden ved retrostofferne har været virkelig længe om at bide sig fast på mig, men efter at have arvet en ganske stor samling, gror retrostof-glæden på mig. 

Anna fik også en "duttelut-fugl". De forskellige bånd og fine farver, 
er noget de små fingre elsker at pille i :o)

Fuglen set fra den anden side, med noget andet stof.


Den lille pige blev også begavet med et hæklet hjertetæppe til barnevognen. Jeg har hæklet dette hjertetæppe nøjagtig som tæppet her. Klik på linket for at se garntype og farver.

Tæppet er nemt at hækle. Et nemt mønster at gå til. Nemt at have med på farten om man vil ;o)

Det færdige tæppe. Ca. 120 x 100 cm.

fredag den 3. november 2017

Barselsgave til fætteren.

For snart 10 måneder siden blev vi beriget med en lille lækker fætter. Han skulle selvfølgelig have hjemmelavet barselsgaver ;o)


Et par lækre Elsebeth Gynther hjelme til at lune om hans lille hoved. 


Jeg har, siden jeg stiftede bekendtskab med Elsebeth Gynther været særligt glad for hendes designs. Hjelmen er ingen undtagelse. Den sidder bare SÅ godt på hovedet, pasformen er perfekt.


Jeg har syet midterstykket af mindre stofstrimler der matcher. Sidestykker og foer er i babyfløjl. 


Kanterne er pænt lukket af med hjemmelavet skråbånd, som er lavet af samme stof som er brugt på midterstykket.


Opskriften på hjelmene er i denne bog. Bogen er genoptrykt og kan købes i de fleste boghandler.


Dét var længe siden, jeg havde haft gang i hjemmelavet barselsgaver, så det var svært at få holdt da jeg først var kommet igang ;o) Da jeg faldt over opskriften på en hæklet blæksprutte, kunne det kun gå for langsomt ;o) Opskriften kan findes her inde hos Josefine, der har bloggen "En Elefant". Her kan man også fine opskrifter på "Spruttepynt". Jeg valgte at Fætterens sprutte skulle have en kasket med skygge ;o)


Det er efterhånden mange år siden, jeg hæklede min første hagesmæk.


 Mønsteret har jeg selv lavet, det er her på bloggen, hvis nogen har lyst at gå igang. Find det her.


Jeg ved ikke hvor mange hagesmækker, jeg har hæklet gennem årene, men et par hundred skal det nok være blevet til. De er hovedsageligt blevet brugt som barselsgaver, men vores egne tøser har da også nogle stykker ;o)


Den sidste ting var et par hæklet suttekæder. Dér har jeg ligeledes selv lavet en opskrift, den finder I her.

mandag den 1. maj 2017

Mød Sprutteprinsessen Olga.

Her er hun......

Sprutteprinsessen Olga der bor hos lækre Anna.


Et overkommelig projekt og SÅ fin som barselsgave. Opskriften finder du her inde hos Josefine, der har bloggen "En elefant". Og der er selvfølgelig både opskrifter på pige og drenge-sprutter ;o)

onsdag den 6. februar 2013

Villy Hvalros og Karen Ko.

I forbindelse med at skulle undervise i vores nye Strikkeforum havde nogle af deltagerne ønsker om at lære at hækle dyr. Så jeg tænkte jeg ville lave et par eksempler.


Først hæklede jeg Villy Hvalros, han var egentlig okay at gå til, bortset var stødtænderne de er meget små i omkreds.


Han var desværre gået hen og blevet lige rigelig tung i hovedet, så han faldt "på næsen". Men Morten Korch sad i den anden ende af sofaen og foreslog at komme tandstikker i stødtænderne. Dét virker og Villy kan nu holde hovedet højt ;o)


Jeg faldt pladask for Karen Ko og hendes fine yver ;o) Men jeg blev også bekræftet i hvorfor dyrehækling ikke er mit fortrukne..... Der er MEGET monteringsarbejde og de små dyr får mig simpelthen til at spænde voldsomt i mine fingre og arm..... Så nu er min "hæklearm" brudt ud igen :o( Øv bøv, den har ellers været i ro meget længe.


Særligt patterne på yveret var trælse at hækle, der er ikke mere end 4 masker i omkredsen. Noget værre pullerværk hvis I spørg mig :o/


Begge dyr er hæklet efter opskrifter fra denne bog.

 Der er herligt mange dyr at hækle. Alle dyr har dejlige udtryk :o)

torsdag den 31. januar 2013

EG-hjelm til Lille E.


Åh i dag har Svesken og jeg været på barselsvisit hos søde Trine Søhest og lille Esther. 5 uger gammel, stor og alligevel lillebitte. Det er utroligt hvad der sker med de små poder på kort tid. Svesken var en KÆMPE i forhold til med sine 9 måneder ude i verden.


Jeg har syet den gode gamle klassiker af en Elsebeth Gynther hjelm til Trine ;o) 


Den er syet af babyfløjl og foret med det også. Det gør den dejlig lun for et lille hoved at have på.


Midterstykket er syet af stofstrimler i forskellige bredder der er syet sammen til et stykke.

onsdag den 2. maj 2012

Barselsgaver til Daniel.

Et hold af vores gode venner blev for ikke så længe siden forældre til en lækker lille dreng. Jeg har syet et par Elsebeth Gynther smækbukser til ham. For at peppe dem lidt op har jeg applikeret en traktor på maven af dem, det er lykkedes ganske godt :o)

Jeg har blot lavet en Google billedsøgning, printet den ud i passende størrelse og så brugt den som skabelon. Så nemt som ingenting. Og så er der jo ingen grænser for hvad der kan applikeres :o)

Endnu en EG-hjelm er det også blevet til. De er bare gode :o)
(Har jeg mon skrevet det før) :o))))

onsdag den 4. april 2012

Stramaj hjelm til Ella.

Den 28. marts kom Ella til verden. Jeg har glædet mig afsindigt til at flashe Elsebeth Gynther hjelmen her, som jeg har lavet til Ella. Jeg synes simpelthen den er blevet SÅ vellykket.

Jeg synes jeg har ramt farvesammensætningen lige i øjet, det er ofte der, jeg synes jeg rammer lidt ved siden af.

Jeg har kantet den med sort skråbånd med hvide prikker fra Stof og Stil. Jeg skal have købt mere af det, for det er bare rigtig fint og passer til det meste :o)

Stramajen er fra en gammel klokkestreng. Det gjorde lidt ved mig da jeg på 2 minutter havde klippet den fra hinanden..... Pyha, tænk sig, den der har siddet og brugt aftener på at brodere, for at jeg så splitter den ad på 2 minutter. På den anden side har den fået nyt liv, og den ville aldrig været kommet op at hænge.

Hjelmen er foret med det samme babyfløjl som den er på siderne udvendigt.

Inde hos Fru Madsens nørlerier har jeg fundet denne fine opskrift på hæklet babyfutter. De er vældig hurtigt hæklet, nemme og så er der rig mulighed for at få brugt diverse rest garn :o)

Fru Madsens blog er en fantastisk skøn blog med et utal at lækre hækleopskrifter hun selv har lavet. Fru Madsens blog er som vand på min mølle ;o)

Jeg har pimpet babyfutten lidt op med en lille hæklet blomst lavet i broderigarn.

tirsdag den 20. marts 2012

EG-hjelm til Tvebak

Da Godten var ret så lille og jeg takket være blogland, stiftede bekendskab med den gode Elsebeth Gynther, var det hjelmene der i første omgang optog min opmærksomhed. Jeg syede nogle stykker til Godten og nogle til barselsgaver. Nu er jeg igang igen :o))


De har simpelthen en fantastisk pasform og går godt ned i nakken, fremfor så mange andre modeller.


Denne gang har jeg gjort lidt mere ud af hjelmen. Jeg har lavet det midterste stykke af forskellige sammensyede kiler i matchende farver. Sidestykkerne er babyfløjl, som hjelmen også er foeret med.


De tar selvfølgelig noget tid at lave, men tiden er der heldigvis til det, nu jeg er gået på barsel. Så tro mig I får mange flere hjelme at se :o)