Viser opslag med etiketten arbejde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten arbejde. Vis alle opslag

tirsdag den 20. april 2021

Lidt nyt er der da at fortælle


                                            


I begyndelsen da butikken åbnede op, havde vi forrygende travlt.

Nu er det ved at stabilisere sig, man kan næsten sige at det er for stille.
Forhåbentlig rykker det lidt igen, når cafeer og restauranter åbner igen.

Men på trods af det, syntes jeg tiden flyver afsted.

Jeg har fået første vaccination, og skal have næste stik på mandag.
Det var en stor overraskelse da jeg blev indkaldt.
Mente ikke det var min tur endnu, men tror det er på grund af efterbehandlingen for brystkræft.

Jeg har gang i rigtig meget forskelligt strikketøj.
Når man har det, bliver man ofte færdig med flere ting på samme tid.
Det syntes jeg dog ikke rigtig passer lige nu.
En enkelt sommerbluse er dog blevet færdig.




Fakta:

Model: Bluse med glimmerkanter af Ellen Holm (fra et tillæg i Hendes Verden)
Str: XL
Garn: CottonWool 3 fra Gepard Garn fv. 514 og Paia fra Filcolana fv. 708
Forbrug: 226 g ialt. Tænker jeg har brugt 1/2 ngl Paia
Pind: 2.5 og 3.0 mm
Andet: Har fulgt opskriften til punkt og prikke.


  


    

søndag den 19. april 2015

Små og store nyheder

Jeg har fået rettet links i de sidste 2 indlæg fra Spring Break.
Så er det lidt nemmere at følge med i, hvor vi var og hvad vi besøgte ;-)

Har døjet en del med jetlag denne gang. Syntes det har været værre end det plejer.
Måske det er alderen der er begyndt at trykke? ;-)

Jeg står uden arbejde d. 1. maj, så hvis du kender nogen, der kender nogen, der mangler en som mig, så giv gerne lyd!
Annette fra Netgarn har planer med butikken, som desværre ikke indbefattede mig :-(

Jeg blev færdig med en sommerbluse på ferien. Glæder mig til det bliver lidt varmere, så jeg kan komme i gang med at bruge den.

          IMG_3743IMG_3742IMG_3741

  • Faktaboks
  • Mønster: Hjertegarn nr. 515010
  • Garn: Blomsterfrø fra Tante Grøn og Rowan Siena 4ply, købt henholdsvis på Fanø og i Amsterdam
    Så begge dele er lagergarn.
  • Farver: Brændt orange (Blomsterfrø) og Turkis (Rowan)
  • Pind: 2.5 og 3 mm
  • Str: L
  • Forbrug: 410 g
  • Forbrug i år i alt: 2.321 g
  • Bemærkninger: Ikke rigtig. Jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke

Sikke da et dejligt vejr i dag.
Her hvor jeg bor skinner solen fra en skyfri himmel. Dejligt.
Men vinden er dog ret kold, så det bliver nok ikke med den nye bluse på i dag ;-)
Jeg må vist heller ud og nyde det.
Man ved aldrig hvor længe det varer, på denne årstid.

tirsdag den 3. marts 2015

Det er altså farligt….

Man bliver konstant fristet, når man arbejder i en garnbutik.

IMG_3688

Forleden kom der lige opskrift og garn hjem til en sommerbluse

IMG_1906

I den anden pose er der Fritidsgarn fra Sandnes til nye hjemmesko til drengene i USA.

foto (6)
Dem jeg lavede i julegave, er det bedste jeg nogensinde har lavet (er meldingen fra min bror)
Og da de jo ikke holder evigt, tænkte jeg at jeg lige vil lave et par til dem hver, og tage med, når jeg skal afsted igen.

onsdag den 14. januar 2015

Lidt nyt…

Et nyt år er begyndt, og med det, kom også et nyt job.
Der er meget at sætte sig ind i, og jeg er træt om aftenen ;-)

foto 1 (3)
Året er også startet sundt ;-)
Per og jeg byttede begge nogle julegaver, og fik penge retur, da de nye “gaver” var på udsalg.
Disse penge blev brugt på en slowjuicer, som længe har stået på ønskesedlen.

        foto 5foto 4foto 2 (3)
Der testes mange kombinationer af frugt og grønt. Nogen bedre end andre, men jeg er sikker på det nok skal blive godt :-)

Årets første ommer (det er åbenbart snart en tradition) blev Lavasand af Annette D.
Da jeg købte bogen, var det en af dem jeg ville strikke med det samme.
Jeg var næsten færdig med den, da jeg prøvede den, og blev enig med mig selv (og andre) om at den ikke var god og at den lignede en sæk kartofler på mig.
Ærgerligt, men heller trævle op nu, end aldrig at få den brugt.
Garnet skal nok blive brugt til noget andet.

foto 2 (4)foto 1 (4)foto 3 (2)

Årets første færdige projekt blev denne bluse:

 

                 foto 2 (2)foto 1 (2)

  • Faktaboks
  • Mønster: En kombination af Striber fra Mange Masker og Angry Sheep af Pinneguri
  • Garn: Coast (bomuld/uld) købt hos Garn10 og Noro Sekku, købt hos Rasmilla
  • Str: M
  • Pinde: 2.5 og 3 mm
  • Forbrug: 150 g
  • Forbrug i år: 150 g
  • Lager: Sekku – Ja, Coast – Nej
  • Bemærkninger: Efter en strikkeprøve og omregning, slog jeg op efter str. XL (Angry Sheep), det passede med M (Striber) Strikkede den lidt længere end opskriften

lørdag den 20. december 2014

Den bedste julegave

HURRA!!

Jeg har fået nyt job i dag.
Fra januar kan man finde mig hos Netgarn i Århus.

Jeg glæder mig allerede meget til at begynde :-)




torsdag den 16. oktober 2014

Gråt, vådt og trist udenfor

 

405985_608_608_0_227_4368_2457

Men desværre også indenfor.

I tirsdag gik de planer jeg har gået og brygget på, den sidste måneds tid, desværre i vasken.
Banken syntes ikke ideen var lige så god, som vi syntes, og det betyder at jeg ikke skal have min fremtid i garn/strikke branchen, som jeg eller havde håbet og drømt om.

Man skal tænke positivt, siges det. Det bliver nok ikke lige nu. 
Nu vil jeg have lov til at være trist.
Måske det bliver bedre i næste uge.

2014-03-13 15.36.06

onsdag den 10. september 2014

Jeg keder mig ikke.

Der skal skrives ansøgninger og cv, udfyldes div. skemaer på nettet og krydses fingre for at jeg er dagpengeberettiget. Jeg har jo mest været ansat i Fandango, men fordi jeg også har været ansat hos min mand i hans firma, gælder der helt særlige regler.

I mandags så min mands lager sådan ud:

foto 1

foto 2

Kommunen har lavet fjernvarme udenfor og efterladt disse 2 huller i muren. Og da det regnede rigtig meget i weekenden, er det væltet ind med vand og mudder.
Min mand er ikke ramt så slemt, hans lokale ligger et stykke væk fra dette hul. Men hende han deler lager med, er meget meget hårdt ramt. Det er simpelthen forfærdeligt!

Der er dog heldigvis også tid til at strikke.
Så jeg er endelig blevet færdig med Steel Blue og har også strikket en lille pigekjole.

           IMG_3213IMG_3224IMG_3214

  • Faktaboks
  • Mønster: Steel Blue fra Blue Notes af Susie Haumann
  • Garn: Linea fra Cewec
  • Str: L (forlænget med 10 cm)
  • Pind: 2.5 og 3 mm
  • Farve: Hvid
  • Lager: Nej
  • Forbrug: 344 g
  • Bemærkninger: En af de mest kedelige bluser jeg længe har strikket. Men resultatet er det hele værd. Den er blevet super god. Undrer mig over at blusen vejer 344 g, da jeg har brugt 7.5 ngl. Der er åbenbart nogen af nøglerne, der ikke har vejet 50 g

IMG_3215

  • Faktaboks
  • Mønster: Lille Karla af Ellen Holm
  • Garn: Lana Grossa Soja og noget lyserødt arvegarn fra Irene.
  • Str. 6 år
  • Pind: 3 mm
  • Farve: Brun sand og meleret lyserød
  • Lager: Ja
  • Forbrug: 135 g
  • Forbrug i år i alt: 5.923 g
  • Bemærkninger: Ikke rigtig. Det er altid dejligt at strikke til Freja. Både hun og moderen bliver meget meget glade :-)

lørdag den 30. august 2014

Forandringer

Sommeren er ved at være slut.
Og efteråret banker på.

Jeg har dog alligevel strikket mig en sommerbluse. Eller skal vi hellere sige at den er blevet strikket færdig ;-)

foto2foto3foto4

Men mon ikke der kommer flere gode dage, hvor den nok skal blive brugt. Det håber jeg da bestemt.

En sommercardigan til en lille pige, er det også blevet til.
Den er strikket af rester, som denne kjole også blev.

foto1

Jeg fik brugt alt garnet i koral farven, så ærmerne endte med at være gule og fersken.
Jeg satte derfor lidt knapper på, for at peppe den lidt op.
Den faldt i god jord, som altid, hos modtageren :-)

Forandringer. Det sker der også i mit arbejdsliv.
I går var min sidste arbejdsdag i Fandango.
Efter at have været der i 3 1/2 år, var det en lidt vemodig dag.
Sys har solgt butikken, og den nye ejer overtager til november. 
Jeg lagde bud ind på at overtage, men kunne desværre ikke tilbyde det hun gerne ville have for den.
Så nu ligger verden åben for mine fødder, er det ikke det man siger? ;-)
Jeg håber at jeg kan fortsætte i den uldne branche, og har et par muligheder jeg arbejder med.
Det er ikke noget jeg kan fortælle om endnu, men når der er flere brikker der falder på plads, skal I nok høre mere.
Så nu skal der strikkes af lageret!
Godt at man har et velforsynet et af slagsen :-)

  • Faktaboks (blå bluse)
  • Mønster: Kayleen pullover fra Interweave Knits, summer 2014
  • Garn: Linea Pura Soloseta fra Lana Grossa (råsilke) købt hos Fandango
  • Pind: 4.5
  • Farve: Støvet blå
  • Str: ca. M
  • Lager: Nej
  • Forbrug: 370 g
  • Bemærkninger: Strikkede 10 omgange ekstra, da jeg troede den var kort i modellen. Men da jeg var færdig, var den alt for lang, så jeg måtte pille op fra neden og strikke ny kant på.
    Alt garnet er fra samme kasse og har samme indfarvning, og alligevel er der et nøgle (midt hen over taljen) der har en anden farve. MEGET IRRITERENDE”"!!  (det kan ses på billedet til højre)

 

  • Faktaboks (børnetrøje)
  • Mønster: Oppefra og ned, ud af hovedet.
  • Garn: Linea fra Cewec (rester fra Sommersweater)
  • Pind: 2.5  og 3
  • Str. ca. 4 år
  • Lager: Ja
  • Forbrug: 110 g
  • Bemærkninger: Strikkede oppefra og ned, i mens jeg skrev noter.
  • Forbrug i år  i alt: 5.444 g

torsdag den 10. oktober 2013

Engang imellem tager det bare lang tid, andre gange går det stærkt.

F. eks med dette halstørklæde.
Jeg tror det var i foråret jeg startede på det. Og det blev færdigt forleden dag.

Det skal dog siges at jeg kun har strikket på det på arbejde.
Og så har det ligget stille længe.
Af flere årsager: Der har været travlt i butikken (det er jo kun godt),
Der har været noget der har været mere interessant (knap så godt) og sidst men ikke mindst fordi vi har valgt at sende det neon farvede garn retur.
Og så blev jeg i tvivl, om der egentlig var nogen grund til at strikke det færdigt? Grunden til at det blev sendt retur, var, at det mistede farven, efter at have stået ude som gadevare.
Beskeden fra leverandøren var at neon farve i uldgarn ikke var lysægte! Nå, men det kunne I da godt have sagt da vi købte det!!  Heldigvis tog de det hele retur uden problemer.
Men for et par uger siden, blev jeg så enig med mig selv om at nu skulle det være færdigt, og det blev det så:-)

                      IMG_8208IMG_8209

  • Faktaboks
  • Garn: Easy Care fra Mayflower
  • Pind: 3.5
  • Mønster: Eget design (der kommer opskrift senere)
  • Farve: Koks, råhvid og neon pink
  • Forbrug: 209 g
  • Bemærkninger: Strikket rundt, så der ikke er nogen vrangpinde. Kigget kraftigt efter Mads Nørgårds mønstre.

Til gengæld er disse små kopholdere blevet færdige lynhurtigt (faktisk er det vist det man kan kalde overspringshandlinger)
For snart 2 år siden lavede vi en bunke kopholdere til Sofies Forældre (vores torsdagsstamsted) og forleden kom Ebbe (ejeren) og spurgte om vi tog imod bestikkelse. Det mente vi bestemt at vi gjorde ;-)
Deres kopholdere forsvandt! Sjovt nok, ofte efter at de var blevet spurgt om de solgte dem, og svaret var nej!!
Så de ville frygtelig gerne have nogle flere, og det lovede vi selvfølgelig at klare, både med og uden bestikkelse :-)
Jeg har fået strikket disse 6, men mon ikke der kommer lidt flere fra hånden. Det tager jo ikke lang tid at strikke dem.

IMG_8212

  • Faktaboks
  • Opskrift fra Ravelry, men har egentlig bare slået omkring 42 masker op og strikket derud af.
  • Pind 4
  • Garn: Forskellige rester
  • Forbrug: 50 g
  • Forbrug i år ialt: 6871 g
  • Bemærkninger: Ikke rigtig nogen. Mønstre fundet på hen ad vejen.

søndag den 5. maj 2013

Overspringshandling eller bare fordi jeg kunne..

I butikken, har vi fået nyt garn hjem.
Super blødt og utrolgt lækkert garn fra The Fibre Company i USA.

Efter at have aet det et par dage (faktisk så meget at Sys var bange for at det blev slidt op) blev jeg enig med mig selv om at jeg hellere måtte strikke noget til butikken.

Det blev til dette lille halsrør.

Alice by Tine

Jeg strikkede det på 2 dage. Nemt og hurtigt.
Imens kunne jeg så gruble lidt over, ærmerne på Karpen. Der var noget der ikke stemte i opskriften. Nu har jeg så fundet rettelsen på Isagers hjemmeside. Det var ikke mig der var noget galt med ;-)

  • Faktaboks:
  • Mønster: Alice (gratis opskrift fra The Fibre Company)
  • Garn: Road to China Light
  • Farve: Støvet grøn (abelone)
  • Forbrug: 100 g
  • Forbrug i år ialt: 3379 g
  • Bemærkninger: Ifølge opskriften skal der slåes 60 m op. Jeg slog 50 op i et naivt håb om at jeg så kunne nøjes med 1 ngl. Det kunne jeg ikke, så det er lidt smallere end opskriften siger og blev derfor også lidt længere en opskriften. Alice ligger nu i butikken og bliver aet og beundret af kunderne :-)

Faktisk har jeg selv noget af garnet liggende i skabet, købt i New York i julen 2011. Nu hvor jeg har prøvet at strikke med det, er jeg vist nødt til at få lavet noget af det. Det er noget af det lækreste garn, jeg nogensinde har prøvet at strikke med, og her er også moskus garnet talt med!

søndag den 14. oktober 2012

Dejligt strikkebesøg

I går var vi så heldige at have besøg af Charlotte Kaae i Fandango.
2012-10-13 15.03.34
(beklager de dårlige mobil billeder)
Charlotte er utrollig inspirerende og fortæller med stor glæde om farver, teknikker og strik i al almindelighed.
2012-10-13 15.03.06
Butikken var fyldt med strikkende kvinder, der forhåbentlig alle kom hjem med ny inspiration
                 2012-10-13 15.03.122012-10-13 16.06.19
Her er lidt eksempler på Charlottes flotte farver.
Jeg vil også lige reklamere lidt for et nyt arrangement i Fandango.
Der er med meget kort varsel, lykkedes at få Arne og Carlos til Århus igen.
ArneCarlos
Det er allerede på fredag, og foregår på Hovedbiblioteket. Billetter kan købes her
Vi håber meget at se så mange som muligt, selvom det er efterårsferie.

ARRANGEMENTET MED ARNE OG CARLOS ER DESVÆRRE AFLYST PÅ GRUND AF FOR FÅ TILMELDTE!

søndag den 25. marts 2012

Jeg må vist også hellere…

vise lidt billeder fra Arne og Carlos besøg hos Fandango.

011

Som Susanne skriver, så sad vi som sild i en tønde og ventede på de’ herrer, der var lettere forsinket :-)

013

Men så dukkede de heldigvis op, så Sys kunne byde velkomme.

               015016017

Der blev vist både kaniner og høns frem

018

Og selvfølgelig påskeæg og påskekugler

020019

Bagefter blev der tid til lidt strik og bogsignering.

Det var en super hyggelig eftermiddag!
Lad os håbe at det lykkedes at få dem til at besøge os igen, evt. i forbindelse med deres nye bog “Strikke dukker”, og så skal det altså være lidt længere tid og med tid til en rigtig workshop :-)