Viser opslag med etiketten Lises Strikkemostre. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lises Strikkemostre. Vis alle opslag

mandag den 25. juni 2012

Strikkebesøg med afklaring

I går havde jeg besøg af Lises Strikkemostre.
Som sædvanligt, super hyggeligt. Desværre glemte jeg at tage billeder. Men mon ikke i kender rutinen?´

Kaffe/The, boller, frugt og kage.
Snak, strik, grin og hygge. :-)

Men i kan da lige få et billede af de fantastiske gaver jeg fik:

IMG_6023

Rababersaft, lækre flødeboller, håndcreme, hyldeblomst- saft, marmelade og salt, samt fine “strikke” krus.
Tak til jer alle sammen. Jeg er meget glad for det hele og vil tænke på jer når jeg tager det bliver taget i brug :-)

Jeg har hele tiden været i tvivl om jeg havde valgt rigtigt, til Stephen West KAL. Jeg var vild med farverne sammen, men syntes det var for pænt. Efter et kig i garnskabet, kom vi, igår, i fællesskab frem til at jeg skulle have disse to farver istedet:

IMG_6025

Det føles meget mere rigtigt og lidt frækt, og jeg kan jo altid lave den pæne udgave bagefter hvis jeg får lyst :-)

Jeg fik også afklaring på at få trævlet op. Himmel og Hav har ligget længe i dvale. Jeg har ikke kunne sætte en finger på hvorfor jeg ikke har strikket den færdig. Måske syntes jeg den var for tyk til at være en sommerbluse, måske skulle jeg lave for meget om. Uanset hvad, er den nu endt således:

IMG_6027

Det har jeg det helt fint med. Jeg vil hellere finde et andet projekt til det lækre garn.

Jeg har slået op til et nyt projekt. En sofapude, der længe har rumsteret i baghovedet. Den hedder nr.12 og er fra Isagers Home Collection. Der er (næsten) kun brugt lager garn. Den grå er købt :-)

IMG_6026

Til sidst vil jeg lige vise mit Wingspan nr. 2 der blev færdigt igår. Det er endnu ikke vasket og spændt ud, men det kommer senere.

IMG_6017

  • Faktaboks
  • Efter samme opskrift som dette
  • Garn: Shoppel Wolle Crazy Zauberball og Lana Grossa Meilenweit Soya til den grønne kant.
  • Forbrug 110 g
  • Forbrug ialt 3 kg 851 g

lørdag den 31. december 2011

USA / New York / del 1

016025

019018

For mig er en stor del af min facination af NYC, bygninger og gadeliv. Så derfor kommer der allerførst lige en lidt billeder herfra. Jeg kan ikke sige hvor de er taget, for det kan jeg ikke huske :-)

101009

Her kan i se ryggen af Per og Emil foran Radio Music Hall, samt Empire State Building. Det var meningen at vi skulle op i toppen. Men da vi stod nedenfor og kiggede op, kom Emil pludselig i tanke om at han havde højdeskræk og han ville under ingen omstændigheder derop, så det var jo ærgeligt. Vi har været deroppe for 8 år siden, men alligevel…

049058

Skøjtebanen ved Rockefeller center og Times Square.

013

298037

329

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er taget mange billeder af julebelysning, og butiksvinduer. Det er selvfølgelig fordi det er det Per lever af at levere, men også fordi det var superflot.

247248

Converse butik, med det amerikanske flag, lavet af conversesko, og en tøjbutik, hvor alle væggene bestod af gamle symaskiner!

031

Og med dette billede af NYC i fuld fart, vil jeg ønske jer alle et rigtig godt nytår. Må det nye blive fyldt af lyse og lykkelige øjeblikke.

Jeg vil gerne sige tak for det gamle år der har været fyldt med rigtig mange gode stunder sammen med mine elskede strikkesøstre, Lises strikkemostre, strikkestunder Hos Sofies Forældre, Fanøfestival, Fandango ja, jeg kunne blive ved!

Tak fordi i følger min lille blog. Jeg elsker at læse alle jeres kommentarer og er så imponeret over at i stadig følger med, selvom jeg har været rigtig dårlig til at skrive kommentarer hos jer.
Det er vist det eneste nytårsfortsæt jeg har i år: Jeg skal blive bedre til at skrive kommentarer :-) Jeg læser dog stadig med hos jer alle med stor fornøjelse! Tak for alle jeres fine indlæg, historier, fortællinger og billeder!

Godt nytår til jer alle. Pas på jeres strikkefingre derude :-)

mandag den 27. juni 2011

Ubudne gæster, strikkehygge og Model Edith.

Vi fik besøg i weekenden. Eller det vil sige, de er jo nok ankommet før weekenden, men det var der vi opdagede dem! 

                      005

Heldigvis kender Per en Skadedyrsbekæmper, som kom kort tid efter at han ringede, og fik givet dem et skud gift. Nu er der meget stille i boet, så jeg tror han fik has på dem!

I går var jeg til strik hos Irene. Vi var en lille sluttet flok, men hold da op hvor vi hyggede i Irenes dejlige have!

    002001

                         004

Tak for en hyggelig eftermiddag, Helle, Ina og Irene!

Og i aftes blev Edith så færdig. Her er lige lidt billeder, både med og uden indhold :-)

    007012

016

  • Faktaboks
  • Mønster: Model Edith af Ellen Holm
  • Str: L
  • Garn: Malabrigo Lace, købt hos Fandango
  • Farve: Intenso
  • Pinde: 2,5 - 3 – 3,5 – 4
  • Forbrug: 112 gr.
  • Forbrug iår ialt: 4518 gr.
  • Bemærkninger: De sidste 4 mønsterrækker på skørtet skulle have været på p. 4,5 men jeg var bange for at den ville blive for løs i mønstret, så jeg fortsatte på p. 4
    Jeg er meget tilfreds med resultatet.

      009010

             Farven er rigtig til venstre, mønstret kan ses til højre :-)

søndag den 26. juni 2011

En god tur blev gentaget.

Min faster fra København er på besøg hos Farmor i weekenden.
Jeg havde fortalt hende om Sculptures by the Sea og vi blev enige om at det måtte hun simpelthen se, når hun nu var her.

Så igår formiddag gik jeg så turen igen.
Og det blev den sørme ikke ringere af :-)

002

Jeg fik taget lidt billeder af et par ting, der smuttede sidste gang.

001

003

Disse fine lamper er filtede og lavet af samme kunstner som lavede de konkylier jeg ikke fik taget billeder af sidste gang.

004

Om en times tid skal jeg så besøge denne smukke dejlige kvinde, som har en stor plads i mit hjerte. Vi skal strikke og hygge os, i selskab med andre strikkende snakkende kvinder :-)
Jeg glæder mig!

onsdag den 18. maj 2011

Et digitalt kamera..

tager ikke mange billeder, når det ligger i tasken og ikke bliver taget op!  Så lærte jeg det :-)
I søndags var jeg nemlig til strikkekomsammen, i “den anden” strikkeklub. Den som vi kalder “Lises Strikkemostre” Vi mødtes i Helles lækre sommerhus, ved Knebel. Helle er uden blog, til gengæld er hun super dygtig til at bage, hvilket vi nød stor glæde af! Desværre må i undvære billeder!

I aftes var jeg til musical på skolen. Den lokale ungdomsklub 8240 opførte musicalen “Skrid Hjem Perker!” med musik af Michael Jackson. Jeg ved at de har knoklet rigtig hårdt med at få den sat op, og jeg var meget imponeret over de unge mennesker der både dansede, sang og spillede musik + skuespil. Og det er altså ikke kun fordi Emil var med, at jeg syntes det :-) Også her kom kameraet til kort. Denne gang var det dog oppe af tasken. Men lyset var for dårligt og afstanden var for stor til at jeg kunne tage nogle ordentlige billeder. Beklager, jeg ville ellers rigtig gerne vise jer lidt fra forestillingen.

Ellers er formiddagen idag gået med at sidde i kø ved computeren. Men heldigvis kunne det betale sig! Jeg har netop fået købt billetter til George Michael i Bank Boxen Herning d. 2 sep. Jeg glæder mig allerede :-)

george-michael-fastlove

mandag den 21. februar 2011

Det er en fantastisk mand man har..

når det første han pakker, er strikketøjet til mig, da ambulancen kom og hentede mig igår.

IMG_0119

Efter hjemkomst fra en superhyggelig eftermiddag, fik jeg pludselig sindsyge mavekramper. Vagtlægen blev tilkaldt, og det allerførste han gjorde var at rekvirere en ambulance, som kom kort tid efter og hentede mig. Det var så her min søde mand pakkede en lille taske til mig. Jeg havde nemlig så mange smerter, at jeg slet ikke kunne noget som helst.

Efter ankomst på hospitalet, og div. undersøgelser, og endnu flere smerter, forsvandt de så lige så hurtigt igen, som de var kommet!

En passeret nyresten, var diagnosen. Føj for s…. hvor gør det ondt!!

De beholdt mig natten over, for en sikkerheds skyld, og jeg er hjemme igen. Træt men i god behold.

Det er bestemt ikke noget jeg nogensinde vil ønske for min værste fjende (ikke at jeg har nogen, så vidt jeg ved) :-)

tirsdag den 21. december 2010

Bedre sent end aldrig.

I søndags havde jeg min anden strikkegruppe på besøg til julehygge med gløgg, æbleskiver og guf.

Og det var, som sædvanligt, super hyggeligt. Faktisk så hyggeligt at jeg helt glemte at tage billeder, og måtte pille mit strikketøj op, da gæsterne var gået :-)

Men i kan så til gengæld se hvor nogle dejlige ting jeg fik foræret.

Først de hjemmelavede:

009

Små søde strømper fra Gitte

Lyskranse som Lise havde kniplet til mig.

Maskemarkører fra Helle

Og havregrynskugler fra Emil.

010

Emil er Gittes søn.

Og han havde lavet de lækreste havregrynskugler til mig.

Tusind tak Emil!

Jeg håber ikke vores snak og strik kedede dig alt for meget :-)

Men jeg fik skam meget mere!!

012

Et mini juletræ også fra Lise (uden blog), Irmakagedåse med lakrids i, fra Helle (uden blog), lækkert chokolade også fra Helle, Noro garn fra Anita (uden blog) og Isager Alpaca fra Ina (uden blog)

Jeg er helt overvældet. Tusind tak alle i skønne strikkekvinder!! Og tak for en super hyggelig eftermiddag i søndags, men allermest tak for alle vores dejlige torsdage Hos Sofies Forældre. Jeg glæder mig til mange flere i det nye år.

søndag den 7. marts 2010

Det ser slet ikke så tosset ud!

Jeg krydser fingre for, at det lykkedes denne gang.
Jeg skriver ned imens, så jeg kan huske hvad jeg gjorde, hvis den ender med at blive et hit :-)
Ellers er en lille pakke, blevet pakket ind. ( jeg havde kun cellofan med flag, men det går jo nok alligevel) Jeg skal nemlig til afsted til strik i eftermiddag. En af de søde piger fra Hos Sofies Forældre, har inviteret. Og det siger man jo ikke nej tak til :-)