Viser opslag med etiketten Færdige projekter 2012. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Færdige projekter 2012. Vis alle opslag

tirsdag den 1. januar 2013

Status

Status er noget jeg har brugt en del tid på, i den sidste uges tid. Torsdag var der status optælling på Pers lager, og lørdag var det i butikken.

Så nu er det vist også passende at lave status her på bloggen:

Jeg har strikket 28.401 m garn op i år, fordelt på 5,964 kg, og når man tænker på at jeg har (og stadig døjer med) en tennisalbue, og derfor kun har strikket små projekter de sidste 4 1/2 mdr, så er det da egentlig meget godt gået.

Jeg har lavet 105 indlæg, fået mange dejlige kommentarer og desværre givet alt for få tilbage. Jeg håber at 2013 er året hvor jeg kommer igang med at kommentere igen. For jeg læser jo alle jeres indlæg, og jeg ved hvor dejligt det er at få kommentarer. Så TAK for alle jeres kommentarer!! Jeg værdsætter dem meget mere end jeg får sagt.

2012 blev også året hvor vi mistede et smukt menneske. Irene drog afsted til strikkehimlen, og vi andre står tilbage med savnet. Dog ikke så meget som Michael, der mistede sin store kærlighed. Jeg ved du kæmper for at leve videre, Michael. Jeg er sikker på du nok skal klare det, selv om det absolut ikke er nemt! Vi vil altid mindes Irene, som et dejligt menneske, med en familie hun elskede over alt på jorden, hendes blog hvor hun delte ud af hendes liv og kamp, og hendes smukke strikkerier. Vil vil ikke glemme dig, Irene.

I år vil jeg ikke vise jer billeder af mine tomme bandaroler, da det vil ligne billedet fra sidste år en del ;-)
I stedet vil jeg lave status over mine projekter:

Bedste strik: Sprogø til Per. Den var træls at strikke på grund af de 4 nøgler man sidder med, men mønstret er super sjovt at strikke, og den er blevet brugt rigtig meget.
                   Ravellenic kjolen til mig selv. Selvom det var kjolen der fik min tennisalbue til at bryde op igen, har den været brugt meget og jeg er meget tilfreds med den.

Årets flop: Sommerbluse med hulmønster. Et dejligt mønster, og en bluse jeg gerne vil strikke igen. Men garnet var rigtig træls. Efter vask blev bluse meget kort og bred, og endte med at blive kasseret.
                Cardigan af Else Schjellerup. Garnet og farven var rigtig lækkert. Modellen var desværre ikke ret klædelig til mig og den har ligget og samlet støv på hylden. Den bliver solgt eller foræret væk så jeg ikke ærgrer mig mere over den.

Årets sjoveste: Angry Bird Golf Club Cover. En sjov og hurtig ting at strikke, og der blev kæmpet bravt på golfbanen om at vinde den med hjem :-)

3 kjoler til mig selv har jeg gået strikket i år.  Cecilia, No. 8 og Ravellenic kjolen. Alle 3 kjoler er blevet brugt meget.
Jeg kommer aldrig til at strikke lige så mange som kjoledronningen, men det er absolut heller ikke sidste gang jeg strikker kjoler. Jeg har et par stykker i kikkerten, og håber at min arm snart vil samarbejde til at strikke dem.

Sjaler strikker jeg stadig tit, selvom jeg meget sjældent bruger dem. Til gengæld har jeg givet dem væk med glæde og modtagerne er alle meget glade for dem. Adamas, Wingspan 1 og 2, samt Rockefeller blev det til i år.

Er der så planer for 2013?
Ja, man løber jo aldrig tør for ideer, og der er mange ting jeg gerne vil strikke. Det er dog stadig min albue der dikterer dagordenen. Så foreløbig holder jeg mig til små projekter.

Til sidst et billede af årets julegavehøst:

2012-12-25 13.09.17

7 bøger Game of Thrones på engelsk, J.K Rowling, strikkebøger, træningstop, dejlig creme og parfume, og dvd’er med Game of Thrones 1 sæson og Fanø Strikkefestival.
Hvis ikke albuen bliver bedre, kommer jeg ihvertfald ikke til at kede mig ;-)

Til slut vil jeg lige sige tak for alle jer der følger mig her på kanalen. Jeg håber i stadig har lyst til at hænge på i det nye år. Jeg har ihvertfald ikke tænkt mig at stoppe :-)

torsdag den 20. december 2012

Små gaver

Den første er vel egentlig ikke en gave. Det er en bestilling.

Sidste år strikkede jeg en lille lyserød babyvest af nogle rester jeg havde liggende. Vesten endte hos lille Freja som barselgave og hendes mor var meget glad for den. Hun kom så og spurgte om jeg ville lave en mere da Freja var vokset ud af den. Og selvfølgelig ville jeg gerne det. Så det blev til denne her:

2012-12-11 10.08.15

  • Faktaboks
  • Mønster: Vest fra Pickles
  • Garn: Debbie Bliss Cashmerino DK Fv, mørk rosa/lilla, købt i Fandango
  • Pinde: 4
  • Forbrug: 120 g
  • Bemærkninger: Garnet er væsentlig tyndere end opskriften, så jeg har regnet den om. Meget tilfreds med resultatet.

Næste projekt er en gave til min kusine. Vi fik en invitation til at komme til julefrokost 2 juledag, og så måtte jeg selvfølgelig have en lille ting med.

                   2012-12-18 10.50.522012-12-18 10.51.40

  • Faktaboks
  • Mønster: Fenimore og Vancouver Fog
  • Garn: Brooklyntweed Shelter, købt i New York
  • Pinde: 4 og 5.5 (hue) 4.5 (pulsvarmere)
  • Forbrug: 100 g
  • Forbrug i år: 5.964 kg
  • Bemærkninger: Gik en pind op på huen da jeg ellers var bange for den ville blive for lille. Ellers har jeg fulgt begge opskrifter til punkt og prikke
    Nu hvor jeg sidder og kigger på billedet kan jeg se at jeg har levet en fejl i snoningen på den en pulsvarmerne, men jeg krydser fingre for at min kusine ikke ser det. Jeg laver den ihverfald ikke om ;-)

lørdag den 15. december 2012

Et mystisk Mystery Shawl

Endelig…

Langt om længe er jeg blevet færdig med mit Stephen West Mystery Shawl. Det har ligget stille meget længe på grund af albuen, men forleden blev jeg så enig med mig selv om at NU skulle det altså være færdigt.

Jeg var nået ca. 1/4 på den første “vinge”, så jeg gik i gang og blev færdig i løbet af et par aftener. Hæftede ender og fik kigget på resultatet.
Hov!!! Jeg var sørme kommet til at tage ind i den forkerte side, da jeg gik igang igen, så vingen lavede en bølgebevægelse. Jeg burde have taget et billede, for det så ret sjovt ud :-) Men i stedet trævlede jeg hele vingen op og strikkede en ny.
Da jeg så var færdig med vingen (igen) opdagede jeg, at jeg havde tage ind i den forkerte side igen. Denne gang var det dog over hele vingen, så derfor besluttede jeg hurtigt at det bare var en ekstra charme og lavede den anden vinge spejlvendt :-)

      2012-12-15 14.14.002012-12-15 14.14.10

     2012-12-15 14.14.31IMG_6330

Som om der ikke er nok fejl i mit sjal, har jeg så også fået lavet den ene vinge lidt længere end den anden :-D

  • Faktaboks
  • Mønster: Stephen West Mystery Shawl KAL også kaldet Rockefeller
  • Garn: Isager Tvinni og Geilsk Tynd uld
  • Pind: 3
  • Forbrug: 148 g
  • Forbrug i år ialt: 5.474 kg

Lige et billede her til sidst, hvor sjalet kan ses i hel størrelse

IMG_6332

mandag den 3. december 2012

De brune øjne..

som før har bedt mig strikke, kom med et ønske igen.

Kan du mon strikke en hue lige som denne her?

De øjne er jo svære at sige nej til, så jeg gik i gang med første forsøg. Inden jeg skulle lave ører, prøvede hun den lige, men den var alt for lille. Altså den kunne godt passe hende, men jeg troede den skulle sidde tæt som en skihue. Det skulle den ikke.. Den skulle være stor og løs, så jeg trævlede op og startede forfra.
Denne gang lykkedes det, og resultatet er godkendt. Hun har ikke haft den af siden :-)

2012-12-01 18.32.52

Jeg har desværre ikke fået et billede med indhold, så i må nøjes med dette.

  • Faktaboks
  • Mønster: Improviseret
  • Garn: Lana Grossa Cool Wool. sort, købt i Fandango
  • Pinde: 3
  • Forbrug: 120 g
  • Forbrug i år ialt: 4.976 kg + ca. 350 g fra det sidste indlæg = 5.326 kg
  • Bemærkninger: Normalt ville jeg nok have strikket sådan en hue på et par dage, men på grund af armen har det taget noget længere tid.

mandag den 26. november 2012

En lille smule strik…

Det er desværre ikke meget strik der er kommet af mine pinde, her på det sidste.
Albuen driller stadig, og jeg kan kun strikke i meget korte perioder.

Så hvor gerne jeg end ville tage tråden op, så må det desværre vente til bedre tider.

Jeg kan dog alligevel fremvise lidt strik. Jeg strikkede nemlig strømper til nevøerne på min tur til SF.
Det første par blev næsten færdigt på flyveturen over og var til ældste nevøen. 
Det næste par blev strikket med heppen fra sidelinen af mindste nevøen :-)

              IMG_0698IMG_0777

Begge par strømper er strikket fra tåen og op, 2 på en gang.
Jeg laver ikke nogen faktaboks, da jeg ikke ved hvor meget garn jeg brugte. Men begge par blev strikket af rester.

En pude er også blevet færdig. Den er strikket af rester fra denne pude, og er inspireret af Ullas pude.

           2012-11-10 10.53.452012-11-10 10.53.52

Jeg lavede forskel på for og bag, bare for at det ikke skulle blive for kedeligt :-)
Her kommer heller ikke nogen faktaboks.

Til sidst kommer der et halsrør, jeg har strikket for Fandango.

                        2012-11-05 11.06.592012-11-05 11.07.53

Opskriften er fundet på hen ad vejen. Fandt ud af da jeg var færdig at bagsiden vist var pænest :-)

Det er ikke fordi, der ikke er strikketøj på pindene for tiden. Der er både en hue, strømper, sjal og børnetøj, men som sagt er min albue ikke særlig samarbejdsvillig, så det går meget langsomt.
Jeg skal nok vise frem, efterhånden som det bliver færdigt. I må bare have tålmodig så længe :-)

onsdag den 19. september 2012

Jeg passer på..

og har som sagt næsten ikke strikket i over 4 uger nu!

Jeg får akupunktur, og syntes der er lidt bedring.

foto (5)
Den sidste uges tid, har jeg derfor forsøgt at få strikket et par pinde hver aften, så det ikke bliver alt for hårdt når jeg skal til Skals.

I aftes blev denne lille pigekjole så færdig.

2012-09-19 10.05.06

Den har godt nok været længe undervejs, men nu er den klar til aflevering :-)

  • Faktaboks
  • Mønster: Little Sister’s Dress af Tora Frøseth (gratis på Ravelry)
  • Garn: Bomuld/uld købt i Hamburg, rest fra denne bluse
  • Str: 6 mdr, men syntes den er større
  • Farve: Lyng
  • Pind: 3
  • Forbrug: 95g
  • Forbrug i år ialt: 4,856 kg
  • Bemærkninger: Strikket top-down, så jeg kunne få brugt alt garnet. Det blev det også. Kanten forneden skulle have været en vrang rille mere, men det var der ikke garn til. Jeg havde 5 cm tilbage tilsidst! Dejligt når alt er brugt op :-)

tirsdag den 14. august 2012

S H A G

Det betyder Styrbord Højre Altid Grøn, og det var noget jeg lærte da jeg gik til sejlads i ungdomsskolen.
Hvorfor jeg lige præcis kan huske det og ikke andet, ved jeg ikke.
Hvorfor jeg valgte lige præcis det fag, var fordi jeg gerne ville være skibskok, og mente at jeg burde vide noget om at sejle.
Jeg fik en sød kæreste på kurset kan jeg huske, men blev aldrig skibskok og har aldrig siden sejlet ;-)

BVAR betyde det modsatte: Bagbord Venstre Altid Rød og derfor er knapperne på denne bluse kommet til at sidde således:

2012-08-14 19.04.08

Jeg prøver at skåne min albue, så lige for tiden er der kun små projekter på pindende!

  • Faktaboks
  • Mønster: Bluse: Drops b13-12, Hat: Round in a Square hat (Ravelry)
  • Garn: Drops Baby Merino og Emmbi Sirio, begge dele fra lageret
  • Pinde: 2.5 og 3
  • Str. 9-12 mdr
  • Farve: Råhvid og blå (før vask) Grå og blå (efter vask) :-(
  • Bemærkninger: Strikkede ærmer og kroppen hver for sig for at få forskellige striber. I opskriften er der kun knapper i den ene side, men syntes det kunne være sjovt med knapper i hver side.
    Desværre smittede det blå garn af i vask, så det hvide nu er gråt :-(
    Sættet er til gaveskuffen.

onsdag den 8. august 2012

Jeg nåede i mål!!

Kjolen blev færdig i aftes. Smidt i vaskemaskinen inden sengetid og hængt op her til morgen.
Det passede med at den var tør, da jeg kom hjem fra arbejde i dag!

2012-08-08 18.35.562012-08-08 18.35.382012-08-08 18.35.47

Så kunne jeg lige få taget billeder inden aftensmaden :-)

  • Fakta:
  • Mønster: Popsicle Dress fra Interweave Knits Summer 2012
  • Str: masker efter den mindste str 34 1/4, men længde efter str 42 1/4
  • Garn: Grå Uld/Silke fra Garnudsalg.dk og Koral Zitron Uld/SIlke fra MYLYS i Hamburg. Begge garner strikket dobbelt.
  • Pinde: 3 og 3,5
  • Forbrug: 397 g
  • Forbrug i år ialt 5.158 kg
  • Bemærkninger: Ændrede størrelsen, som skrevet ovenfor. I følge opskriften skal man tage ud når man har samlet øverste stykke under armene. Men jeg tog ind 2 gange inden jeg tog ud, for at få lidt facon. Derfor havde jeg kun 108 masker på hver side istedet for 112 m.
    Jeg strikkede den også ca. 10 cm længere end opskriften, da jeg ikke ville have den lårkort :-)
    Garnet var lidt stift men er blevet blødt efter vask.

fredag den 27. juli 2012

En slags opvarmning.

Denne bluse har været hurtig at strikke. Glatstrik, lidt ud og indtagninger og meget lidt montering.
Bedre opvarmning til mit Ravellenic projekt kan jeg vist ikke ønske mig.
Og så er det jo dejligt at der er (næsten) rent bord, inden pindene bliver spidset og masker slået op i aften kl. 22 når åbningsceremonien går i gang.
2012-07-26 21.23.38
2012-07-26 21.23.23
  • Faktaboks:
  • Mønster: Audrey Pullover fra Knit that Fits
  • Garn: Bomuld/Uld, købt på Hamburger Wollfabrik
  • Str: M
  • Farve: Lyng
  • Pind: 3,5
  • Forbrug: 200 g
  • Forbrug i år ialt: 4.761 g
  • Bemærkninger: Blusen er MEGET tæt siddende. Enten skulle jeg have strikket den i str. L eller også skal jeg tabe mig lidt. Da jeg ikke gider trævle op, må jeg nok hellere gå igang med det sidste :-)

onsdag den 18. juli 2012

Færdige og ufærdige projekter.

Allerførst skal jeg lige høre jeres mening om mit KAL strik.
Jeg startede jo med at vælge 2 lilla farver, men syntes de blev for kedelige. Så derfor valgte jeg 2 nye farver (med hjælp fra strikkepigerne) og jeg var super tilfreds med dem. Der var gang i dem og de var flotte sammen.

Men så begyndte jeg at strikke, og nu er jeg altså i tvivl igen.

Først strikkede jeg denne kombination (billedet er taget i bilen, så det er ikke særligt godt)

2012-07-16 11.53.49

Jeg syntes at der var for meget turkis i, så jeg pillede det op og strikkede farverne omvendt:

2012-07-17 10.08.23

Men nu syntes jeg altså der er for meget Tivoli/Cirkus over det!
Jeg vil gerne høre jeres mening, inden jeg strikker videre. Skal jeg fortsætte, gå tilbage til første forsøg eller tage de oprindelige 2 farver??   Og næste del kommer jo på fredag, så jeg begynder altså at have lidt travlt ;-)

Nå, men nu tilbage til de færdige projekter

2012-07-17 16.56.15

  • Faktaboks
  • Mønster: No 12 fra Amimono Home
  • Garn: ÅLJ (de røde og rosa, købt hos Garn10) og supersoft (lilla og grå, købt hos Fandango)
  • Farver: Rød, Lyserød, bordeaux, Lilla og Grå
  • Pind: 4
  • Forbrug: Glemte at veje det inden jeg syede puden indeni, men der er ca. brugt 325 g garn
  • Bemærkninger: Det grå og lilla garn er strikket dobbelt. Jeg slog 55 m op, da jeg ikke ville have den helt så stor som i opskriften, men jeg kunne sagtens have nøjedes med 50 m. Puden indeni er 50x50 cm.

Et par små projekter er blevet færdige. Der er endnu ikke nogen modtagere, men jeg fik brugt garnet næsten helt op, og det var det, der var planen.

      2012-07-17 18.14.562012-07-17 18.15.13

  • Faktaboks
  • Mønstre: All You Knit is Love af Susie Haumann
  • Garn: Geilsk bomuld/uld.
  • Farve: Blå (det gamle tynde bomuld/uld, strikket dobbelt) Lyng (resten fra min kjole no.8)
  • Str: Begge 2 blev mindre end opskriften, vesten er ca. 6 mdr og kjolen 0-6 mdr
  • Pind: 3
  • Forbrug: 55 g ialt
  • Forbrug i år ialt: 4.561 g

tirsdag den 10. juli 2012

Den skal nok blive brugt..

Her er så billeder, der kan vise jer at den nok skal blive brugt:

2012-07-10 17.57.36

Men i kan se her hvorfor jeg syntes den er lidt for stor:

2012-07-10 17.57.57

Jeg har ikke lyst til de store projekter lige for tiden, så jeg har lavet denne lille pige cardigan. Jeg har ikke nogen modtager endnu, men mon ikke der dukker en op engang. Garnet blev brugt op, og det var det, der var meningen :-)

2012-07-10 17.51.41

Jeg har ikke fundet knapper endnu, men det kommer nok.

søndag den 8. juli 2012

Færdige striber og strik i haven.

Den stribede bluse er blevet færdig.

              2012-07-05 11.10.192012-07-05 11.30.48

Den er lavet lidt ud af hovedet, men jeg er desværre ikke tilfreds.
Jeg syntes den er blevet for bred og slasket.
Efter billederne er blevet taget, har jeg pillet ribben i halsen op og strikket et par striber mere på, så den ikke falder ud over skuldrene hele tiden :-)

I går havde Ina inviteret til strik i haven. Og vejret var med os. 

2012-07-07 14.55.252012-07-07 14.55.34

 

                  2012-07-07 14.55.412012-07-07 14.59.19

Og som altid havde Ina sørget for at vi ikke gik sulten hjem!

foto

  • Faktaboks
  • Mønster: Ud af hovedet.
  • Garn: DMC Petra 5 (100% bomuld) købt i Fandango
  • Str. Lidt for stor til mig :-/
  • Farve: Råhvid, rosa og pink
  • Pinde: 2,5 – 3
  • Forbrug: 238 g
  • Forbrug i år ialt: 4 kg 089 g
  • Bemærkninger: Garnet trak skævt da jeg strikkede lige, men rettede sig da jeg strikkede rundt? Plejer det ikke at være omvendt?
    Jeg ville gerne have modellen løs, men desværre ikke så meget.
    Men så ved jeg da det til en anden gang :-)

mandag den 25. juni 2012

Strikkebesøg med afklaring

I går havde jeg besøg af Lises Strikkemostre.
Som sædvanligt, super hyggeligt. Desværre glemte jeg at tage billeder. Men mon ikke i kender rutinen?´

Kaffe/The, boller, frugt og kage.
Snak, strik, grin og hygge. :-)

Men i kan da lige få et billede af de fantastiske gaver jeg fik:

IMG_6023

Rababersaft, lækre flødeboller, håndcreme, hyldeblomst- saft, marmelade og salt, samt fine “strikke” krus.
Tak til jer alle sammen. Jeg er meget glad for det hele og vil tænke på jer når jeg tager det bliver taget i brug :-)

Jeg har hele tiden været i tvivl om jeg havde valgt rigtigt, til Stephen West KAL. Jeg var vild med farverne sammen, men syntes det var for pænt. Efter et kig i garnskabet, kom vi, igår, i fællesskab frem til at jeg skulle have disse to farver istedet:

IMG_6025

Det føles meget mere rigtigt og lidt frækt, og jeg kan jo altid lave den pæne udgave bagefter hvis jeg får lyst :-)

Jeg fik også afklaring på at få trævlet op. Himmel og Hav har ligget længe i dvale. Jeg har ikke kunne sætte en finger på hvorfor jeg ikke har strikket den færdig. Måske syntes jeg den var for tyk til at være en sommerbluse, måske skulle jeg lave for meget om. Uanset hvad, er den nu endt således:

IMG_6027

Det har jeg det helt fint med. Jeg vil hellere finde et andet projekt til det lækre garn.

Jeg har slået op til et nyt projekt. En sofapude, der længe har rumsteret i baghovedet. Den hedder nr.12 og er fra Isagers Home Collection. Der er (næsten) kun brugt lager garn. Den grå er købt :-)

IMG_6026

Til sidst vil jeg lige vise mit Wingspan nr. 2 der blev færdigt igår. Det er endnu ikke vasket og spændt ud, men det kommer senere.

IMG_6017

  • Faktaboks
  • Efter samme opskrift som dette
  • Garn: Shoppel Wolle Crazy Zauberball og Lana Grossa Meilenweit Soya til den grønne kant.
  • Forbrug 110 g
  • Forbrug ialt 3 kg 851 g

mandag den 18. juni 2012

Strik i løbet af ugen.

Torsdag stod i Grib Garnets tegn.

Om formiddagen skulle jeg til workshop om vendestrik med Julia. 3 forskellige måder at vende på lærte vi. Det var super spændende, men da jeg jo strikke vrang helt anderledes end andre, syntes jeg det var rigtig svært at lave vendingerne pæne.

Men jeg fik da denne bh??? ammeindlæg??? eller noget der ligner færdigt ;-)

foto

Efter workshoppen havde jeg aftalt med 3 skønne kvinder at vi skulle mødes. De var lidt forsinkede så jeg sad i Lunden og fik mig lidt at spise og strikkede imens. Ikke det værste man kan gøre i en ventetid.

Endelig kom Marianne, Anne og Sylvia så.

       IMG_5993IMG_5992IMG_5991

Vi gik lidt rundt og kiggede på boderne i Lunden og kørte derefter i Kvickly for at handle ind til lidt aftensmad.
Det var dyrt!! Ihvertfald når man er flere der får sådan en fin gul seddel i forruden :-((

IMG_5994

Vi havde en super hyggelig aften i deres lille campinghytte med lækker fingermad, strik, snak og grin. Og hvis ikke det var fordi jeg skulle på arbejde fredag og derfor var nødt til at køre hjem, så er jeg sikker på vi havde siddet hele natten og snakket!

      IMG_5996IMG_5997

Tak til jer alle tre for hyggeligt selskab. Jeg glæder mig til vi ses igen!

Jeg er også blevet færdig med noget strik i denne uge, har gang i noget nyt og har meldt mig til en KAL!

Først det færdige strik:

               2012-06-17 17.16.012012-06-18 10.25.20

  • Faktaboks
  • Mønster: Bedford af Michele Wang
  • Garn: Lang Denim Cotton Recycled (garn af gamle cowboybukser), købt i Fandango
  • Farve: Samme farve som slidte cowboybukser :-)
  • Str: ca. M
  • Pinde: 4
  • Bemærkninger: Jeg har strikket kroppen efter str. 41”, men ærmerne har jeg sjusset mig til, da jeg syntes de blev alt for vide efter opskriften og jeg gerne ville have 3/4 ærmer. fDerfor er raglan indtagningen også fundet på hen ad vejen. Men alt i alt er jeg rimelig tilfreds.
  • Forbrug: 460 g
  • Forbrug ialt: 3. 741 kg

Nyt på pindende er en sommerbluse som jeg også finder på hen ad vejen.
Garnet er DMC Petra, det som man i gamle dage kaldte hæklegarn. Men det er faktisk ret fint at strikke med og jeg tror det bliver en fin bluse når jeg engang bliver færdig.

2012-06-17 18.31.14

Det her er ærmet. Det er blevet trævlet op indtil flere gange, så jeg kunne finde den rigtige kombination af striber.
Nu er jeg tilfreds og er startet på kroppen. Jeg regner med at den skal have raglan ærmer. Det er så pænt når der er striber.

Sidst men ikke mindst meldte jeg mig igår til en ny Mysterie KAL med Stephen West.

                       7385944806_d4b3dd7b5f_n2012-06-17 18.55.59

Dette er det garn jeg har valgt i første omgang, men jeg er lidt i tvivl om det bliver for pænt?
Heldigvis er det et stykke tid endnu før første clou kommer, så jeg kan jo nå at ændre mening mange gange :-)

Puha, det blev en lang smøre, men sådan er det når jeg ikke har kunnet lægge indlæg ud som jeg gerne ville!
Tak fordi du læste med helt til nu!