Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten foto

En smuk morgen

Sikke en fantastisk morgen det var idag.. kold - men flot!  - og heldigvis har den blå himmel været her det meste af dagen - dejligt, for det gør altså noget godt for humøret med lidt ekstra lys ;0) Morgenrutinen starter med fodring i hestestalden, herefter videre til høns og ænder der skal fodres og lukkes ud.. De skuttede sig noget - men det hjalp lidt på humøret, da jeg åbnede døren og de fik lov til at komme helt ud i det fri.. Jeg tør godt lidt endnu - men lige om lidt er det slut, så må de blive i gården.. Drivhuset står ved siden af hønsegården - det var også helt frostklædt og det er næsten lidt svært at forestille sig at det om nogle måneder, igen vil være fyldt med lækkerier.. Min gode følgesvend er også med ude hver morgen - og når ænder og høns er kommet ud, går vi en tur rundt om marken og "inspicerer" det hele ;0) ..jo en smuk start på dagen, hvor kameraet måtte med under armen - elsker de smukke motiver naturen giver på sådan en dag ...

Foto shoot, vindertrækning og trøstepræmie

Dagens indlæg byder på lidt af hvert. Jeg kunne godt have valgt at lave et separat indlæg om udtrækningen af vinderen af min Give Away, men tænkte at jeg godt kunne "klemme det ind" i dagens indlæg, eller måske nærmere dagens billeder. Jeg fotograferer nemlig på livet løs i øjeblikket - for at lave gode billeder af alle de nye varer til butikken . Jeg kan godt lide at tage billeder og særligt efter jeg er begyndt at blogge, er min interesse for fotografering også vokset. Jeg øver mig stadig meget og bruger primært de indbyggede funktioner i kameraet - men en dag, skal jeg altså på kursus og lærer alle funktionerne rigtig at kende.. Idag har jeg taget billeder af de sødeste kort og notesbøger - ihvertfald hvis du spørger mig :0) De kommer allesammen ( der er nemlig flere end de viste ) til at få plads i webshoppen lige her  , så nu ved I også hvad jeg skal bruge resten af aftenen til ;0) Og så til det med vinderen - TA DAAA!! Ved god gammeldags lodtrækning e...