Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten begivenheder

En længe ventet dag

For præcis en uge siden, blev vores søn konfirmeret. En dag, der var blevet set frem til længe..planlagt og forberedt. Som I har kunne følge lidt med i fra sidelinjen, har der været gang i et stort projekt ifht at omdanne den ene længe ( tidligere stald) til smukt festlokale. Det lykkedes! Vi var færdige torsdag aften..hold op hvor var jeg træt! Det tænker jeg også min far var - han har lagt mange timer hernede. Det bliver faktisk lidt mærkeligt ikke at skulle spise frokost og drikke eftermiddagskaffe sammen  ;0) Men det var det hele værd :0) Vores søn var så glad - det blev en dag lige som han havde ønsket sig - på trods af regnvejr det meste af dagen. Han har hele tiden vidst hvad han ville have. Det skulle være "Amerikansk Diner" tema, med burger, spareribs og andre lækkerier. "..jeg vil bare have folk skal slappe af og hygge sig..", sagde han - og det gjorde de. Bordene blev dækket med hvide duge ( hvide lagener), en ternet løber købt ...

Vi hejser flaget..

Da jeg havde fødselsdag i efteråret, var jeg så heldig at få en flagstang i fødselsdagsgave af mine forældre. Gårdejeren og jeg havde længe snakket om, det kunne være hyggeligt med en flagstang. Den oprindelige her på gården, var hakket i stykker af spætten og i øvrigt også temmelig dårligt placeret tæt på store buske og træer.. Men som sagt, fik jeg den i gave - og er meget glad for den kan I tro. I november blev den monteret og vimplen kom op, men det var først i går, vi kunne hejse flaget! Sønnen fyldte nemlig 14 år! 💓 ja, tænk engang - store knægt!! Så i går måtte flaget til tops - det er altså hyggeligt og ren idyl, med sådan en flagstang hvis I spør' mig 😉 og jeg glæder mig til at kunne hejse flaget hver gang vi fejre fødselsdag eller andre begivenheder.. Har du mon fla gstang i haven?

Blandede glimt

Så er påskeferien startet for den øvrige del af familien - jeg må lige vente lidt med et par fridage, da butikken holder åbent her i påsken.. Det gør nu ikke noget - det føles stadig som lidt fri, når vi kan vågne stille og roligt og ingen skal op og afsted ;0) Jeg har haft et par veloverståede workshops i butikken - noget, jeg som bekendt holder meget af at have.. der har både været en børneworkshop og en voksen én af slagsen..  .. der blev  lavet  påskeharer og æg hos børnene og kranse og dekorationer hos de voksne. I fredags fejrede vi yngstebarnet, der blev 10 år! Hold op, hvor havde hun glædet sig til den dag ❤  Vi havde besøg af familien om aftenen - en rigtig hyggelig dag - Citat - .." det har været den bedste fødselsdag.." ;0) Vi har tilgengæld også haft en knapt så hyggelig begivenhed. Vi har nemlig sagt farvel til vores dejlige tro følgesvend gennem 9 år - vores labrador Pluto. Nu kunne han desværre ikke ...

Sejsbuket

Jeg har fået blomster idag :0) En buket der har kostet blod, sved og tårer!  Det lyder måske lidt dramatisk, men det er faktisk rigtigt. Som jeg tidligere har fortalt, er sønnen herhjemme bidt af cykling - landevejscykling -og han træner hårdt og målrettet.. har stillet op i flere løb, kørt DM to gange og ja..han har også prøvet at styrte ( puha!!) Han har fået fine placeringer, men har aldrig prøvet at vinde.. Det er hans anden sæson og idag lykkedes det hele for ham og han vandt sit første løb. "Endelig mor".."jeg kunne mærke det..jeg ville vinde".. :0) Behøver jeg sige" mor er stolt" , for hold op hvor har han kæmpet ! Når man vinder sådan et cykelløb, får man naturligvis en buket blomster - og den var sønnen så sød at give til mig ( han er godt opdraget. .smiler..). Nu står de her i køkkenet, så vi begge kan  nyde dem ...

70 år er gået..

..siden Danmark blev befriet - og vi tænder stadig lys.. For at mindes og for at glæde os over vi lever i et frit land. Det er vigtigt at mindes, synes jeg og vigtigt at fortælle historien videre. Vi har stadig vores oldemor, der kan fortælle historien fra dengang. Om besættelsen og om befrielsen- og vi lytter..både store og små..og vi tænder lys.. Rigtig god aften til jer derude .

Et indlæg med royalt indhold

Idag har den stået på københavnertur sammen med ungerne og mormor, for at opleve alt den virak der er, når landets dronning fylder år. En helt særlig oplevelse at stå der i menneskemængden ved Amalienborg, med et par begejstrede unger ;0) Efter seancen på Amalienborg ventede karetturen og den skulle vi selvfølgelig også have med - ungerne fik charmet sig til første parket og stod så tæt på at de kunne røre hestene, hvis de havde haft lyst ( og man måtte..!) Det er sønnen der er den stolte fotograf :0) Jo, det var et par glade unger der i den grad har fået én på opleveren idag.. Ja, jeg synes nu også det var spændende at se det hele og for en gammel hestepige som mig, ja, så bliver jeg altså så imponeret over hestene.. så smukke og de klarer bare hele postyret så flot! Efter dagens royale oplevelse stod den på frokost, lidt shopping og vindues kiggeri - bl.a. her hos Tage Andersen , som havde disse skønne hyacinter stående på fortorvet.. ..og et kig genne...

I går var en særlig dag..

I går var det en helt særlig dag herhjemme. Det var nemlig tid til skolestart igen - 3. klasse for sønnen og første skoledag i 0. klasse for datteren :0)        Uhh der var mange sommerfugle der baskede rundt i maven på hende - og måske også lidt på mig, for jeg synes altså også det er lidt særligt at vi nu kun har "store" børn, der går i skole.   Nye skoletasker var blevet indkøbt og der var ventet med længsel for at få dem i brug - ok måske mest for datteren ;0)   Og så var det velkommen i skolen   En rigtig dejlig dag og så er hverdagen for alvor skudt i gang. Det gør ikke noget - det er jo hverdagen, der gør weekender, fridage og ferier til noget helt specielt ik?   I dag har begge børn haft gode kammerater på besøg - og der har været liv og glade dage i huset..   -jo hverdagen er dejlig, synes jeg -hvad med dig?   

Status rapport SFO start..

Så oprendt dagen, hvor ældstebarnet skulle starte i SFO. Jeg har haft fri idag og har også fri imorgen, for at lave en god start med lidt kortere dage. I lang tid har han ikke glædet sig til at skulle starte, men efter at børnehaven var på besøg i SFO'en inden påske hjalp det noget på det - heldigvis! Jeg var ved at blive lidt nervøs.. Men altså,  han og jeg drog rask afsted, efter at have afleveret lillesøster i børnehaven - hvor han selvfølgelig ikke skulle med ind og sige "hej" :0) Vi fandt hans plads i SFO'en, sagde "God Morgen" og fik lagt madpakken på plads. Herefter satte han sig sammen med nogen af de andre drenge, han kender fra børnehaven, og tegnede lidt. Jeg fandt en kop kaffe og sad og sludrede lidt med min veninde, hvis datter også skulle starte idag. Efter ca. 10 min meddeler knægten at han gerne vil ud - fint nok min dreng :0) Så han tog tøj på og susede ud på legepladsen.. Så sad jeg der med kaffen og tænkte "Det her skal sgu n...

Nu er det slut...

...med børnehave for storebrors vedkommende. Han havde sidste dag igår og starter i SFO på mandag. Puha! Hvor er det lige tiden bliver af??!! Tænk engang nu har vi kun ét børnehavebarn og så et skolebarn - ja, jeg har altså lidt svært ved at forstå det.. Min STORE dreng :0) Igår var vi så inviteret til afslutningfest i børnehaven. Lillesøster blev passet hos gode venner og sønnen skulle blive i børnehaven til den lukkede - så nåede han så også lige at prøve det ;0) og så var der lagt op til fællesspisning og hygge. Gårdejeren og jeg havde haft chokolade med til personalet om morgenen, samt et kort med en lille tak for at de havde passet så godt på vores dreng. Åh, jeg synes det pludselig var lidt svært, selvom vi jo kommer igen på mandag og aflevere lillesøster.. - nogen gange er det godt at have 20 min. kørsel til arbejdet, så man kan nå at tørre øjnene ;0) Sønnen havde bestemt, at alle de voksne skulle have en blomst fra ham og han tegnede et kort til hver voksen. H...

GODT NYTÅR

Så er bordet dækket og vi klar til en hyggelig aften sammen med rigtig gode venner og deres skønne unger ♥ Bordet er holdt i hvidt og sølv og bare med et par enkelte hvide hyancinter i et par gamle vinglas som bord dekorationer. "Bordløberen" er sølvpapir - jeg blev inspireret af hende her    - synes egentlig det fungerer ganske godt Kransekagen hentede vi igår. Det er efterhånden blevet fast tradition, at min morbror laver kransekage til os  - og han gør det RIGTIG godt skal jeg hilse og sige - MUMS Jeg vil gerne ønske jer derude i Blogland et rigtig dejligt og lykkebringende nytår. Tak for den gode modtagelse jeg har fået - det er dejligt I læser med og tak for jeres søde kommentarer. Da jeg skrev mit første indlæg i oktober havde jeg bestemt ikke regnet med at der havde været over 600 visninger på siden ,når vi nåede december og at jeg samtidíg ville have 15 faste læsere. Det gør mig rigtig glad at kunne dele lidt at min verden sammen med jer - og måske...

Familiedag

Idag har lørdagen stået i familiens tegn - dog med lidt ændrede planer undervejs.. Det var hele tiden planlagt at vi skulle se juleteater og herefter spise frokost hos ungernes oldemor og min morbror - ren familiehygge. Men programmet blev udvidet lidt da storebrors fodboldtræner ringede i morges, for at høre om han havde lyst til at tage med ud at spille kamp. Glæden var stor :0) for hans årgang er ikke begyndt at spille kamp endnu -  og han skulle da også spille med dem der er et år ældre end ham.. Stoltheden lyste ud af ham - og måske også en smule af forældrene hvis søn lige var blevet "headhuntet" ;0) Så det sagde vi selvfølgelig ja tak til - sådan en mulighed må man jo gribe, når det nu er det han har sukket efter i laaaang tid.. Så dagen idag har været lidt begivenhedsrig og fyldt med dejlige oplevelser.. Først juleteater på et nærliggende bibliotek - her omkring er bibliotekerne rigtig gode til at arrangere gode børneforestillinger - og så er d...

Idag er det dagen

-hvor vores lille pige nu er blevet stor og skal starte i børnehave. Hun skal starte i samme børnehave som vores søn, så den er meget kendt for hende og hun har glædet sig længe. Der har været flere gange, hvor hun har vinket og sagt "hej hej mor - mig leger lige lidt". Hun er helt klart tryg ved stedet.. Og det er vi også. Men jeg må nok indrømme at igår aftes, fik jeg det lige sådan - "Er det nu rigtigt at lade hende starte allerede?!", "Skulle vi have ladet i hende starte i en anden dagpleje de sidste to mdr. inden hun nåede den "rigtige" børnehavealder", "passer de nu godt på hende" osv. osv Det kan godt være jeg arbejder som pædagog til dagligt - men lige dér var jeg altså MOR og lod følelserne regerer et øjeblik ;0) Nu sidder jeg her. Har været i børnehaven en times tid og er nu kørt hjem. Jeg har aftalt at komme tilbage, når de har spist frokost. Det gik super godt - og jeg ER altså super tryg, for det er virkelig en super...