Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten buketter

Roser..roser..roser

Sidste år var ikke noget stort rosen år herhjemme i haven.  Jeg tænker flere oplevede det samme og der er nok ikke noget at sige til det med den tørke vi oplevede. I år, skal jeg så love for roserne tager revanche! Mine "Astrid Lindgren" roser står så flot og er fyldt med både blomster og knopper. Jeg har allerede klippet af dem et par gange. Så skønt at det nu endelig er muligt at tage flere buketter med ind. Den gang vi flyttede ind her på gården, var der ingen roser i haven.  Kun omme ved det gamle hønsehus og laden, stod nogle gamle roser. Det gør de stadig og de er også kæmpe store i år.   Jeg har ikke fået taget billeder af dem i dag - det må jeg gøre en anden dag. Der er også gang i et mindre brolægningsprojekt deromme, så når det er færdigt, må jeg forbi med  kameraet. Tilbage til haven - så fik jeg aldrig flyttet min hvide rose "Sneewitchen" hen til det nye bed.  Nu tør jeg ikke - jeg er bange for den ikke vil overleve og det ...

Markbuket

I denne uge har jeg cyklet sammen med min datter til skole.  Ikke hver dag dog, men en tre gange er det blevet til. Det har været en dejlig måde at starte dagen på.  Hver gang er jeg kørt forbi en mark, hvor der vokser de skønneste blå kornblomster og kamille blomster - ren Morten Koch ;0) Idag standsede jeg og plukkede en buket med hjem. Nu står den her på havebordet i gården. ..krus og kande er hapset i butikken ;0) Jeg er altså vild med de uhøjtidelige mark- og havebuketter og jeg glæder mig til de sommerblomster, jeg har sået i skærehaven, bliver store nok til at plukke.. - men lige nu må jeg altså "nøjes" med dem i marken..

Havebuket

Det ser lidt trist ud på blomstersiden i haven. Der er ingen tvivl om at den, som så mange andre haver, lider under tørken. Alligevel er det dog lykkedes at finde lidt blomster at binde en buket af. Jeg har brugt sommerfuglebusk, lidt hortensia ( helt klart en af de stauder der lider mest lige nu), parykbusk ( har jeg lært den hedder) og lidt korn aks fra naboens mark.. Jeg har bundet den lidt løst og tilfældigt - dog stadig i spiral. Den har fået plads på havebordet, så krydser jeg fingre for kattene kan lade den stå ;0)

Jeg er lidt misundelig

Jeg har sagt det før - jeg elsker roser ❤ Og lige nu er jeg ret misundelig på denne smukke slyngrose, der står hos mine forældre. Den hedder Willestrup og lige nu er den bare fantastisk! Den er helt sikkert på min ønskeseddel over roser til haven. Min mor havde lavet en fin lille buket .. og jeg tillod mig faktisk også at stjæle lidt roser med hjem til mig selv... ..psst..vasen finder du lige her: http://www.hosgaardejerinden.dk/shop/vase-med-net-1126p.html  - ville du  kunne  lade vær ;0)

Havebuket

Findes der noget bedre end en buket blomster fra haven? Jeg synes ihvertfald det er lidt hverdagsluksus, at kunne plukke blomster i haven og så binde en dejlig sommerbuket ❤ ..og det faktisk selvom jeg ikke synes, vi har så mange blomstrende stauder i haven. Alligevel lykkedes det mig alligevel idag at plukke både Akeleje, Allium, Judaspenge, en hvid vild skærmplante- som jeg ikke kender navnet på - kørvel måske??  Og så lidt grønne grene til afslutning. Til sammen udgør de en dejlig havebuket  ;0)

Æbletræer i fuldt flor

Det tegner til en god æblehøst i år, hvis man skal dømme efter alle blomsterne! Lige nu står alle vores æbletræer med kronerne fyldt af blomster - så smukke ❤ Jeg håber der bliver æbler af mange af dem - sidste år, var desværre ikke et godt æbleår , så jeg krydser fingre :0) Jeg har dog tilladt mig at klippe nogle grene af til vaserne indendørs.  Æbleblomster er så smukke og nogle skønne forårsbebudere -omend det føles som sommer lige nu ;0)

På tur i marken

I nærheden af hvor vi bor, ligger der en blomstermark.  Marken drives af mor og datter og her kan få lov til klippe af og købe en skøn buket med hjem. I øjeblikket bugner marken af de skønneste knitrende tulipaner. Et ret fint koncept, som jeg godt kunne tænke mig at kopiere, bare i mindre målestoksforhold ;0) Det kunne være så hyggeligt at kunne tilbyde kunderne i butikken at plukke deres egen buket. Blomstermarken  her ligger ved Fakse og er absolut et besøg værd, hvis du er på de kanter :0) ( du kan finde dem på Facebook, hvis du søger på Fruervangs blomstermark )

En dag med blandede følelser

Dagen idag har været fyldt med blandede følelser.. En særlig dag fordi sønnen har fødselsdag og nu er blevet 12 år!! En dag han altid glæder sig til ;0) men i år har dagen også været svær fordi vi i lørdags, sagde farvel til min mormor- ungernes elskede oldemor ❤ Han synes det var svært at skulle holde fødselsdag uden oldemor og jeg ville lyve , hvis jeg sagde , jeg ikke også havde en klump i halsen.. Vi inviterede bedsteforældrene til spisning og kaffe og havde en rigtig hyggelig aften.. På den gamle kommode står en vase, der har været min mormors. Idag var der en buket med roser og fresiaer . Min mormor elskede fresiaer..så på en måde var hun med..om ikke andet, så i vores hjerter ❤

Prydløg ved drivhuset

Her på den sidste forårsdag, hvor vejret har budt på både lyn, torden, regn og dejligt solskin, får I lige et par billeder af de smukke prydløg, der lige nu blomstrer ved drivhuset. De burde måske stå oppe ved huset, i et af bedene i haven, men jeg tør simpelthen hen ikke at flytte dem, af frygt for de ikke vil trives der.  Så hellere nyde synet af dem her ved drivhuset, hvor de står med deres ranke stilke :0) Der er både lilla og hvide og smukke , det er de - særligt her i aftensolen . Tidligere på dagen klippede jeg nogle til en vase i butikken, men jeg tror, jeg skal have nogle med indenfor, så jeg også kan nyde synet af dem indendørs :0)

Påskebuket

I fredags holdt vi hyggelig påskebrunch for gode venner ❤ Jeg var så heldig at få denne fine påskebuket, fra vores lokale blomsterdekoratør :0) Jeg har tidligere fået buketter derfra og de er altid så smukke!

Nytårsbuket

Nytårsaften fik jeg en fin buket af min svigerinde. Normalt er jeg ikke så begejstret for nytårsbuketter - de bliver nemt lidt for farverige og "vilde" efter min smag..    Men denne her, synes jeg faktisk er rigtig fin.. En tæt buket i sarte farver, med en smule nytårs pynt og med lidt "fyrværkeri" i toppen i form at Amaryllis, der nu er ved at folde sine blomster ud. ..lige en (nytårs) buket efter min smag ;0)