Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten aftenstemning

Aftenhygge

Her til aften har den stået på ren råhygge med kaffe og dejlig kage, bagt af ungernes søde faster der er på besøg i denne weekend ❤ Kagen er en Oreo Nutella cheesecake - og skulle du få lyst til at sætte tænderne i sådan en kaloriebombe, kan du finde opskriften lige her ;0) VELBEKOMME

Lidt omrokering

Vi har været så heldige at få mine forældres gamle havemøbler.  Det gjorde at jeg idag brugte lidt tid udenfor i det SKØNNE efterårsvejr (dejligt ) , med at flytte rundt og omrokerer hist og pist. Det "nye" havemøbelsæt fik plads i gården ( ja det fik jeg ikke lige taget billeder af..) og sættet derfra er blevet delt, så bænken står her ved indgangen til butikken.  Bordet og to stole er rykket i haven - i det der med tiden, bliver den hvide have :0)    Jeg drømmer om en lille terrasse her hvor bordet står nu. Der er nemlig en fantastisk udsigt ud over markerne.  Til højre i billedet kan I se træet, hvor vi tidligere på året plantede hosta under, og hvor datteren og jeg har lagt adskillige nacisse løg. Glæder mig til at se når de kommer op. Lige nu nyder jeg at kigge ud i mørket og se lysene brænde i de to gamle lanterner.  Psst.. trænger du i øvrigt til nye lanterner eller lysestager, kan jeg fortælle, at jeg i butikken give...

Der er lys i lygten..

Jeg har tændt lys i lygterne på "anretter bordet" i gården. Jeg synes pludselig det blev så hurtigt mørkt og gråt, at jeg næsten ikke kunne holde det ud!  Nu er der i stedet en hyggelig efterårs stemning, som kan nydes fra vinduet i køkkenet. Her har jeg idag lavet hyldebærsaft sammen med datteren - dvs. hun hjalp med at ribbe bærene og så kunne hun ikke mere. Efter hun er startet i skole, kan jeg godt mærke at hun ikke rigtig har overskud / energi til ret meget, når hun kommer hjem - og så kan det altså godt være svært at være 6 år og ville en hel masse ;0) Hun havde dog kræfter til at smage på den færdige hyldebærsaft - den er godkendt :0) Du kan finde opskriften lige her , hvis du også har lyst til at lave lidt saft. Jeg har dog udeladt timian, som ellers også står i opskriften - så "modige" er vi nemlig ikke herhjemme, men den smager nu også dejligt uden og så er hyldebærsaft bare en rigtig efterårsdrik ik? Rigtig god aften til Jer derude

Aften rutine

Hver aften er der en særlig aften rutine.. Hestene skal lukkes ind og fodres, der skal lukkes for hønsene og kattene i stalden får også aftens mad. Ofte går jeg en lille aftentur i haven - eller omkring marken, når jeg alligevel er ude -og tit med følgeskab af kattene :0) Idag var der "selskab" ude på marken - ok selskab er måske så meget sagt, for rådyrene her, havde nok helst været fri for mig.  Men det er altså lidt hyggeligt at kunne stå og betragte dem, sådan en skøn sensommer aften.. Indendørs er stearinlysene tændt - det er de stort set hver aften. En kop aften kaffe er ligeledes fast ritual. Fredag aften står altid i hyggens tegn med fjernsyn og fredagsguf - mon ikke det er sådan i mange familier.. Har du mon også aften rutiner?

Her stor nydes sommeren

..og det er årsagen til at der er lidt færre indlæg på bloggen end der plejer - for vi hygger os og slapper af :0) Ja det er egentlig ikke fordi der forgår de helt store udskejelser, men hjemmehygge i haven - og badebassinet, lidt småture - og en enkel lidt længere tur, er det vi har fordrevet tiden med.. Og inden man for set sig om er dagen gået - kender I det? Her kommer lidt ferieglimt fra ugen der lige er gået:  Cykeltur til mormor og morfar - med efterfølgende afkøling i naboens pool ;0) Datteren var særlig stolt - det var nemlig første gang hun cyklede hele vejen derhen - små 10 km.. Familiehygge med den lækreste sommerdessert -Pavlova med sommerbær, serveret på mit nyeste loppefund..   Flere skønne sommeraftener i selskab med gode venner - både ude og hjemme   Endagstur til Skåne Dyrepark. Et hyggeligt sted, som helt klart kan anbefales. Vi fik rabat på indgangsbilletten, fordi vi har brobizz.   ..og endelig fik børnene set ...

Et nyt favorit sted i haven

Der er opstået en ny krog i haven.     Det er her, hvor vi har sået nyt græs - og ryddet og tyndet en del ud i buske mv. En hassel har fået luft og skyder godt i vejret - det må den godt - bare den så kvitterer med masser af nødder fremover :0)      Jeg har sat en stol her i krogen og fået Gårdejeren til at slæbe en træstub for mig. Den fungerer nu som et lille bord - perfekt til lidt blomster, lys - og kaffe..     Så er det bare at sætte sig og nyde stilheden og udsigten..uhm.. Der er ingen tvivl om at krogen her, har potentiale til at blive nyt favorit sted i haven.     Mens jeg sad her til aften, fik jeg selskab af den ene af kattene. Han skulle lige se, hvad jeg nu havde fundet på ;0) ..pas nu på snuden ven..

Aftentur

Der er åbnet et nyt ishus ved "vores" strand :0) Så her til aften pakkede vi tasken og smuttede ned til stranden for at spise is og nyde aftensolen ( ok, ungerne og jeg havde faktisk været forbi tidligere på dagen - men derfor kan man jo sagtens tage afsted igen ik..)    Stranden har jeg tidligere fortalt om - her er jeg kommet meget som barn, sammen med mine forældre. Det er en lille hyggelig strand, som ikke er alt for kendt ;0)    Børnene hoppede en tur i bølgen, mens vi kiggede på. Fantastisk sommer vi har ik..   Jeg har leget lidt med kameraet i min mobil - og fundet ud af at jeg kan tage panorama billeder.. Det er slet ikke så dårligt, det lille kamera - og så er det jo næsten altid med efterhånden.   Håber I nyder sommeren derude - rigtig god aften  

Aftenstemning i drivhuset..

Hver aften går jeg en lille rundtur i haven , vander krukkerne og ser til hestene.. Det er lidt hyggeligt og som regel har jeg følgeskab af hundene og kattene, så det bliver næsten til et lille optog ;0) Idag sluttede jeg af i drivhuset for at samle tomater. Fra drivhuset er der en smuk udsigt ud over naboens mark og idag satte jeg mig lige et øjeblik og nød solnedgangen.. Her følger lidt stemningsbilleder fra drivhuset: Vinen gror flittig og truer med at overtage hele drivhuset. Jeg burde nok beskære den lidt mere end jeg gør, men synes bare det skaber sådan en hyggelig "orangeri stemning" derinde.. Der er mange vindruer - de ser så dekorative ud, som de hænger der i klaser. På plantebordet.. Dagens høst  - der er altså ikke noget som smagen af nyplukkede tomater uhm!  ..Som slik ;0) ..og udsigten fejler bestemt heller ikke noget.. Rigtig god aften derude

Her til aften..

..har jeg tændt stearinlys i haven.  Jeg lavede nemlig nogle små lygter idag og dem blev jeg da lige nødt til at afprøve :0)  De hænger her i træet ved siden af den gamle jernbænk og skaber, sammen med andre lanterner, en rigtig hyggelig stemning Mange mennesker bruger måske kun levende lys udendørs om vinteren, men jeg synes altså også det er rigtig hyggeligt at bruge dem om sommeren - specielt her ved skumringstid.. Har du mon levende lys i haven?

Jeg ville ønske...

... jeg kunne sende duften af denne buket liljekonvaller ud til jer.  Den dufter nemlig helt fortryllende - og så er jeg bare helt vild med de små yndige blomster..  Liljekonvallerne stammer fra mine forældres have, hvor min mor efterhånden har fået en pæn samling.. Tror I mon hun lægger mærke til, hvis jeg graver lidt op til min have ;0) Ja ja, men når jeg nu ikke kan dele duften med jer - så kan I da nyde billederne lidt istedet.. Ha' en rigtig dejlig aften