Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten morgenstemning

Løvfaldssommer

Løvfaldssommer - jeg er pjattet med det 🍂🍁🍂🌞 Smuk start på dagen, smukke efterårsfarver og så lige midt i efterårsferien - det er svært ikke at blive begejstret. Tænk engang at man - i midten af oktober - kan tage billede af yngstebarnet, der laver tricks på trampolinen i sommertøj! Det er da lidt vildt ikke..    De sidste morgenfruer lyser op med deres gyldne farver - og man skulle næsten tro de var farvekoordineret med blade og nedfaldsæbler 😉 I skovbunden pibler det frem med svampe - denne er dog lavet af beton.  Jeg lavede den for et par år siden, på et kursus jeg var på, sammen med en god kollega - og ven, som desværre ikke er her mere. Så jeg sender en kærlig tanke afsted til hende, når jeg kigger på den ❤ Hvad med dig?  - nyder du også løvfaldssommer? 🍁🍂🍁

Efterårs morgen

Igår var jeg tidlig oppe..ihvertfald taget i betragtning af det var søndag. Efterårets komme betyder i workshops i butikken og igår formiddag havde jeg den første. Denne workshop var målrettet børn - det var bare super hyggeligt :0) og jeg glæder mig allerede til oktober, hvor der er endnu en børneworshop. Inden resten af familien stod op, gik jeg en tur med hundene rundt om marken og nød stilheden og det dejlige morgenlys..

Skøn start på dagen

Jeg havde en fantastisk start på dagen i går. Min søn var på overnatning på Stevns Naturcenter med sin klasse og jeg havde sovetjansen med nogle af de andre mødre. Det var rigtig hyggeligt :0) Jeg stod tidligt op og sammen med en anden mor, gik vi en tur ud til klinten og så solopgangen - Wauw!! Sikken en start på dagen, det var så smukt.. I får lige lov at dele lidt af oplevelsen med mig igennem billederne her ;0)

Dejlig morgen

Dette var synet der mødte mig, da jeg var ude med hundene i morges.. Rimfrost og smuk solopgang - men brr hvor var det koldt.. - lige en reminder på, hvad vi snart går i møde..    Smukt ikke..      Idendørs var der stille - resten af familien sov længe.. Vi havde nemlig en af de sjældne morgener, hvor der ikke var nogen der skulle op til fodboldkamp, løbetur eller på arbejde.. Derfor besluttede jeg at hygge lidt for dem.. Bordet blev dækket og stearinlysene tændt..   Nybagte boller og gode lækkerier til at komme ovenpå :0)     Dejligt med sådanne morgener engang imellem ♥   Rigtig god dag derude