Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten moskusænder

En smuk morgen

Sikke en fantastisk morgen det var idag.. kold - men flot!  - og heldigvis har den blå himmel været her det meste af dagen - dejligt, for det gør altså noget godt for humøret med lidt ekstra lys ;0) Morgenrutinen starter med fodring i hestestalden, herefter videre til høns og ænder der skal fodres og lukkes ud.. De skuttede sig noget - men det hjalp lidt på humøret, da jeg åbnede døren og de fik lov til at komme helt ud i det fri.. Jeg tør godt lidt endnu - men lige om lidt er det slut, så må de blive i gården.. Drivhuset står ved siden af hønsegården - det var også helt frostklædt og det er næsten lidt svært at forestille sig at det om nogle måneder, igen vil være fyldt med lækkerier.. Min gode følgesvend er også med ude hver morgen - og når ænder og høns er kommet ud, går vi en tur rundt om marken og "inspicerer" det hele ;0) ..jo en smuk start på dagen, hvor kameraet måtte med under armen - elsker de smukke motiver naturen giver på sådan en dag ...

Udbryder konger

De er nogle værre banditter vores moskusællinger !  Efter at have været lukket godt inde under fintmasket net, for ikke at blive ædt af rovfugle el.lign, har de fået lov til at komme ud i den store andegård. Det er åbenbart ikke helt nok for dem - ihvertfald har de fundet ud af at mase sig igennem nettet og komme ud på græsset ved frugttræerne - til stor frustration for deres andeforældre, der ikke kan komme ud :0) Så vralter de små banditter rundt derude, til sønnen kommer og kalder dem ind igen - ret underholdende at se på.. og ja, vi kunne godt sætte lidt mere hegn op, men lige om lidt er de for store til at mase sig igennem, så det går nok ;0)

Røre i andedammen

Der er liv og glade dage i andegården :0) Der er nemlig kommet ællinger - og hele 12 stykker! Vi ( måske særlig mig ) var ellers ved at miste troen lidt på andemor "Fersken", men så for et par dage siden, kunne hun altså præsentere 12 små nuttede størrelser. Hun er en god mor, der passer godt på de små størrelser - vi får lige et hvæs med på vejen, hvis vi kommer for tæt på ;0) Måske kommer der flere ællinger..ihvertfald har "Snehvide" (gæt selv farven) også lagt sig til at ruge for alvor, så nu må vi se.. Det er nu altså lidt hyggeligt med sådanne størrelser..

Nye fjerede venner

Jeg overvejer om vi skal lave besøgsgård herhjemme ;0) ..ej spøg til side, det er fordi der idag, endnu en gang er flyttet nye beboere ind på gården. Denne gang er det en lille flok moskus ænder ,  der er flyttet ind i den gamle hønsegård. De er så fine og søde -og meget hyggelige, som de sådan går og vralter rundt eller når de bader i deres lille "bassin". Det var naboens moskus ænder der havde ællinger og datteren herhjemme var hurtig til at sige vi godt kunne tænke os nogle! - og det var nu ikke en tosset idé,  synes jeg  ;0) Men hvad nu! tænker du måske - havde hun ikke købt silkehøns, hende Gårdejerinden? ! - og jo, det havde jeg. .men det er en værre historie med de høns! Først fandt katten ud af, hvordan den kunne åbne låget ind til kyllingerne og bagefter åd ræven dem der var tilbage!! Æv altså! Som ...