Velkommen til mit univers - en blandet landhandel med lidt af hvert - lige nu mest håndarbejde

Viser opslag med etiketten gaver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gaver. Vis alle opslag

søndag den 1. maj 2011

maj på vej

Dejlige majdage er forhåbentlig i vente, den første af slagsen ser lovende ud. Fik datteren hjem fra træningslejr i aftes, og hun og jeg har planer på det hemmelige projekt når hun engang vågner. En anden hemmelighed har taget form og skal med posten på tur, så foreløbig afslører jeg ikke mere end dette


Der vaskes og males stadig i haven og jeg forsøger at overse ironien i at når nu det hele er klar på terassen i eftermiddag, lover de koldere vejr - og truslen om nattefrost har udsat mine blomsterindkøb -Øv, altså. Men, men, når solen kommer er jeg klar til at nyde på min skønne veranda. I skal nok få et billede, men først når jeg er helt på plads igen. - og sikker på at solen skinner !!!!

Maj byder måske også på udtrækning af min give away. Den har været længe undervejs, men det står klart at man selv skal være aktiv på andres blogs for at trække folk til (hvilket jo bare er rimeligt) Jeg har bare ikke altid tid nok - nå, det kommer og der mangler bare en enkelt læser. Som jeg skrev i går er gaven måske lidt vinterlig - men jeg har fundet lidt ekstra til at lægge ved, for dem der lige nu ser frem til sommer.

Dejlig første maj-søndag til alle

torsdag den 14. april 2011

Frem i lyset


Dette tørklæde til Eva har været færdigt længe, men da det skulle være en overraskelse, har billederne ventet. Eva er den mest utrolige kvinde, med en skæbne der givet hende mulighed for at bevise det! Tørklædet er et fælles projekt med Emma. Det er hende der har hæklet hjerterne, der skal repræsentere alle de mennesker der tænker på Eva og støtter hende i en svær tid. Samtidig signalerer det også forår og glade farver. Jeg hæklede kanterne på vej hjem i bilen efter vinterferien, efter denne fantastiske bog som er en af mine "bibler" i øjeblikket. Min mor købte den til mig for 1 år siden og jeg elsker den!

lørdag den 25. december 2010

Og så sidste gang i dag...

Opsamling - det er gået stærkt de seneste dage med færdiggørelser og juleforberedelser. Klargøring til Victors rejse og alle kreative projekter der skulle afsluttes.

Derfor denne lille opsamling, hulter til bulter, men så er jeg med og kan sætte mig i sofaen med god "blog-samvittighed"

Julegave fra lille Jacob, er han ikke bare skøn?

Vi har nedlagt "kontorrodet" og lavet spisestue - det pyntede og fungere rigtig godt.

Fik disse gamle broderede dækkeservetter i min julekalender - gode ideer til hvad jeg kan lave af dem modtages gerne, jeg er lidt blank lige nu, men de er meget søde...

Bedstemor fik filtede lysestager - har ikke hørt fra hende endnu, men håber hun syntes om dem

Og så løste jeg Jacobs gave med en syet "gemme-pude" hvor han kan putte både dyr og mange andre ting ned i. Puden blev straks testet og JA, der kan være mange legoklodser i poserne, ligesom det er fantastisk spændende hver gang krokodillen kravler op fra sit gemmested.


Så - det var nogle ar alle de ting jeg har villet skrive om den seneste tid, men ikke haft tid til - nu vil jeg prøve om jeg kan løsrive resten af familien til lidt juledagshygge og tænde mit smukke juletræ igen.

RIGTIG GLÆDELIG JUL

JULEN 2010


Så er juleaften overstået - rigtig hyggeligt var det, men meget præget af Victors spænding over at skulle afsted. Her til morgen er han så sat på flyet til Filippinerne og endelig er han på vej. Det var glade børn med masser af sommerfugle og lidt juletræthed i kroppen der mødtes i lufthavnen. Juletræet står i stuen med al sin hjemmelavede pynt fra mange års produktion og gode bidrag fra kreative veninder. Det er en tilbagevendende nydelse at hænge disse ting op.

Og gaverne, mmm det var en god aften ! Smukt frugtfad, ur og øreringe fra gemalen, tebog og te fra ungerne, et krydsnøgleapparat (kom bare an strikkegarn) og så det mest fantastiske strikkede sæt fra Anja - tusinde tak, det klæder mig meget og jeg ELSKER boblerne!

Og så kan jeg endelig røbe lidt af julegaverne - der følger billeder meget snart, men allerførst skal lidt af årets nye julepynt vises frem.

 



Og Anjas engle ikke mindst - de prydede både lysekronen og julebordet til stor glæde for de gæster der tog en lille engel med hjem.


Vores filtede gavebånd fungerede perfekt - her den hvide version. Det er ikke sidste gang jeg bruger den ide.

onsdag den 15. december 2010

Jeg er ikke den eneste...

Jeg ved jo godt at jeg ikke er den eneste med kreative evner i familien, men Emma satte mig alligevel til vægs i søndags. Jeg havde fundet en masse Schleich dyr fra gemmerne, bedt alle i familien om at vælge en bunke og selv pakke dem ind. Så skal lille Jacob nemlig have dem i julegave. Jeg havde forestillet mig noget i retning af 5 pakker, der så forskellige ud - men Emma tog opgaven meget alvorligt og benyttede en af sine sjældne fridage til at male denne kik-kasse og montere skovens dyr i den. Det ligner simpelthen en million!!!
Og da hun så var i gang fixede hun også lige lillebrors jungledyr med en simpel men virkningsfuld uro. Jeg skal vist for alvor i tænkebox her. Jeg syede en pose til hans fødselsdag så nye ideer skal til. Forslag modtages selvfølgelig altid gerne.


tirsdag den 30. november 2010

Verdens nemmeste hækleide


Tilføj billedtekst

Jeg har længe rodet rundt med en bunke rester i uldgarn fra forskellige strikke og filteprojekter - nu hvor det er juletid har de endelig fundet anvendelse. Og jeg har ovenikøbet fået involveret mine drenge - vi hækler lm i (meget) lange baner - Det går bare derudaf og når vi er færdige skal det hele filtes og vi kan derefter pakke julegaverne ind i det skønneste gavebånd der længe er set. Det glæder jeg mig til - skal nok lægge foto på når de første gaver er pakket ind. Ellers er jeg meget kreativ for tiden, kan bare ikke vise det her da det meste jo er kalender- og julegaver... Der kommer masser af fotos efter jul. Lige nu prøver jeg bare at f lagt nogel af de tidligere billeder ind her, men der er noget med sorteringen jeg lige skal have styr på. 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...