Viser opslag med etiketten Blomster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blomster. Vis alle opslag

torsdag den 26. maj 2011

Tip til madpakken...både til store og små!

Jeg har prøvet at bage de her madmuffins med spinat - egentlig skulle der også chili i, men vi er ikke "chili-mennesker" her hos os, så det har jeg undladt...og så er det jo heller ik så børne-venligt!


De små har jeg lavet til Oscars madpakke - de passer lige i størrelsen! Men jeg har halveret bagetiden i forhold til de store....tænker at de også vil være gode til suppe, eftermiddags snack eller som super sund morgenmad til en stor smoothie...

Opskriften kommer her (har den fra et blad, hvor jeg i sin tid har klippet den ud:-)

Muffins med spinat og chili
Ca. 8 stk. (Jeg fik 4 store og 8 små af portionen)

50 gr. frosne spinatkugler
2 dl. mælk
½ tsk. tørret chili eller 1 spsk. frisk og finthakket chili
1 tsk. salt
1 æg
1 spsk. olie
250 gr. mel
1 tsk. bagepulver
chiliflager til pynt

Tø spinatkuglerne op og bland dem med mælk, chili, salt, æg og olie.

Tilsæt mel og bagepulver og rør dejen igennem (et almindeligt piskeris kan altså gøre det, det var slet ik nødvendigt med elpiskeren eller køkkenmaskine...hvis man er så heldig at have sådan én)

Fordel dejen i muffins forme og bag dem ved 210 grader i ca. 22 minutter (de store fik 20 minutter og det var altså rigeligt - de kunne nok også godt ha brugt ½-1 minut mindre efter min mening!)

Enjoy....

PS.
Oscar og farmand var ude at trave her i eftermiddag....se lige hvad de havde med hjem til mig:-)