...som sikkert kan gøre mig vææældig upopulær. Men jeg er ligeglad. For hold op, hvor har det irriteret mig længe.
Det handler om reklame i blogland! Sponsorerede indlæg....ååååårrrrh for helvede da, hvor jeg synes det er skide irriterende. Sådan, dér har I det...min uforbeholdne mening.
Før reklame mediet havde sit fanfare-klistrede og hæsblæsende indtog her i blogland, var der SÅ mange blogs jeg fandt enormt inspirerende. Havde sågar en lille håndfuld blogs, som jeg MÅTTE se på hver dag, blogs som kom med den ypperste inspiration og "feel good" i mit univers.
Der er sku ganske få tilbage i den kategori, damer - er ked af at sige det!
Måske det kun er mig der har det sådan, men jeg bliver SÅ frustreret over alle de sponsorerede indlæg - "jeg har været så heldig at modtage en pakke med dit og dat, jeg har fået æren af at teste fanden og hans pumpestok". Ej nu bliver jeg lidt grov, det ved jeg godt....
Men det er fordi jeg er så skide ærgerlig over det - flere af mine yndlings blogs gider jeg faktisk sjældent at kigge på mere, endnu mindre kommentere på, fordi halvdelen snart er sponsoreret reklame.
Og jeg kan da sagtens forstå, at det må være fedt at få en masse gratis ting - jeg har skam også fået de der standart mails fra firmaer og andre websteder, med lokkende tilbud. Jeg har takket pænt nej hver gang.
Det er mig der styrer min blog - ikke omvendt!
Samtidig har jeg jo også den holdning, at ens blog er ens egen og at man må skrive lige nøjagtig hvad man lyster - hvis det ikke passer læseren, er man jo fritstillet for at hoppe videre til næste blog.
Det der ærgrer mig så meget er bare, at det er mange af de (i følge min mening) aller bedste blogs, som er blevet reklame søjler. Og så gider jeg ikke læse med.
Og det er sku egentlig lidt træls, når det de leverede var SÅ godt. Uden.alt.det.reklame.gejl.
Beklager det sure opstød...har holdt det tilbage for længe.
Dejlig søndag til ALLE - med eller uden reklamer:-)