-til gaver og til lidt af hvert:-)
Viser opslag med etiketten papir. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten papir. Vis alle opslag
onsdag den 29. januar 2014
Stjerner Stjerner Stjerner
Jeg har været igang med at folde en masse stjerner.
tirsdag den 14. januar 2014
Kender du "mibo"?!
Jeg har længe kigget på papir-kreatørerne "mibo" og længe har deres fine (ikke særlig dyre) dekorationer stået på min ønskeseddel.
Og jubiiii til jul fik jeg et sæt fra min søde søs og hendes dejlige Patrick.
Se her:
Jeg fik "MARINE TEAM"
Der findes flere forskellige.
Jeg ønsker mig også "Save our species", "Christmas Crew" m.fl.
Se dem her på www.mibo.co.uk -Lur mig om ikke du også finder dem skønne;-)
Jeg nåede lige at klippe og samle den første, skildpadden.
Dejlig ikke?
Magnus er syg for tiden, så ik lige blevet til så meget.
Sover netop nu. Åh godt til både ham og mor;-)
Kh Jonna
søndag den 17. november 2013
DIY Foldet stjerne
Hermed en DIY til den foldede stjerne jeg viste her.
Den DIY jeg selv fuldte var ikke helt optimal, så jeg har tilladt at lave en uddybet udgave.
Håber andre kan få glæde af den:-)
Skriv endelig hvis du laver stjerner -Så linker jeg til dig. Jo dejligt med inspiration her og der:-)
Det er stjerner som disse, du her kan lære at folde.
God folde-fornøjelse!
1. Du skal brug 7 stykker kvadratisk papir.
2. Fold papiret diagonalt.
3. Fold også diagonalt den anden vej.
4. Fold nu ind til midten som vist.
5. Dette gøres fra begge sider.
6.+7. Det samme gøres i den anden ende.
8.+9. Fold ind så det danner en diamant-form (se billede 9.)
10. Nu skal du bukke bagover
OBS det er vigtigt at den del af figuren, hvor jeg holder min tommelfinger på billedet ovenfor, IKKE er den del man bukker bagover!
11.+12. Her ses hvordan jeg bukker...
13. Så har du en figur der ser sådanne ud.
Med et langt og et kortere "ben".
Dem laver du 7 af:-)
STJERNEN SAMLES:
14. Et lille ByFonna-fif... Fold den første figur ud som vist (at du ligesom åbner det lange ben hehe;-))
Se billede 14!
15. Kom det korte ben ned i det lange ben! (Det skal ned bag de to flapper)
16. Når du har sat de første to sammen ser det sådanne ud.
17. Gør det samme ("kort ben ned i langt ben" hele vejen rundt)
Så ser stjernen således ud.
18. Når den sidste del er sat i, så passer den ind i den første del, hvor vi foldede de to flapper ud (billede 14)
19. Fold de to flapper omkring.20. Voila-Så er din foldede stjerne færdig.
Jeg håber, at min vejledning var brugbar.
Spørg gerne, hvis du er i tvivl om noget:-)
Kh Jonna
torsdag den 14. november 2013
PAPIRS-FOLDERI
Jeg har de sidste dage været meget optaget af at folde i papir.
Det er altså ret sjovt.
Hidtil er der kommet disse kreationer ud af det:
CIRKELKUGLER.
Jeg lærte teknikken til Annas KREAdag i februar 2012.
Jo har lavet en god DIY her.
PAPIRSKUGLER
Denne udgave har jeg set flere steder i Blogland og også i butikker.
Det gule garn er fra Søstrene Grene. Den er så skøn den nærmest neon-gule farve:-)
FOLDE-STJERNER
Flere steder har jeg set fine, foldede stjerner a'la disse.
Jeg fandt en god DIY her.
Hyggeligt at selv sidde med papiret og se stjernerne dukke frem:-)
fredag den 18. oktober 2013
At mødes og kreere...
Vi er fem veninder, der er begyndt at møde til KREAAFTEN med helst-ikke-for-lang-tid-imellem;) og ih, hvor er det bare skønt.
Den aften er det bare ren fordybelse, hygge, gode snakke, grin, kaffe og inspiration.
Tiden glemmes og gode ideer opstår.
Igår var vi kun tre af -de to andre var i hhv. Kenya og Valsted. To eksotiske steder;-)
Pia er en ørn til at kreere smykker i krympeplast
Sus funklede igår med diverse papirsbolde/-kugler
Jeg fik godt gang i collager -det kunne jeg godt blive forfalden til:-)
Abonner på:
Opslag (Atom)