Viser opslag med etiketten Opskrifter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Opskrifter. Vis alle opslag

søndag den 3. marts 2013

Vi lever!

Den sidste tid har været noget kaotisk og presset, men vi lever. Der har hverken været tid til at tage billeder, lave indlæg, og læse blogs, og hold nu op hvor har det været savnet. Men hver ting til sin tid. Jeg føler der begynder at falde ro på, og overskuddet er igen til at dyrke blogland, Bybørn og hele mit kreative univers.

Idag står den på indretning af børneværelse. Storm er blevet så stor, at han nu rykker ind til sit store idol - Storebror. Det bliver spændende om et fælles værelse kan fungere, og om Noah Emil kan få lov at være i fred, bare engang i mellem fra den lille pilfinger. Men de elsker og nyder hinanden så det skal prøves. 

Ydermere giver det plads til et arbejds/soveværelse, hvor jeg kan arbejde efter børnene er kommet i seng, så ikke stue og køkken skal rumme min efterhånden meget pladskrævende hobby. Men dette projekt må vente - børnene først :)


Billeder fra min blogfrie måned










1# Storm der mildest talt har dræbt en kajkage
2# Storm som tiger til fastelavn i vuggeren
3# En tiger og en løve til fastalavnsfest
4# Emil bager slikpizza 
5# slikpizza med flødeskum
6#Bybørn vintagenederdele i Smuksak
7# Elefanthuer i forårskvalitet i Smuksak

Inspiration til slikpizza. Det smager meget bedre end man kan forestille sig.

Der bruges samme bund som til en almindelig bund. Vi laver den altid med speltmel.

Tomatsauce erstattes med mascapone hvori der er rørt hindbærsyltetøj (evt rød frugtfarve hvis den skal være endnu mere rød.

Blåbær ligges på inden pizzaen bages.

Pizzaen bages, og pyntes derefter

Pynt: 
chokolade
marsmellows
slik
krymmel
eller hvad man ellers kan finde på


og lige inden servering - flødeskum

mmm



søndag den 9. december 2012

Hjemmelavet når det er bedst

Hvert år mødes jeg med mine ynglingstøser for at fejre de bedste venskaber, stemme julen ind og for at nyde en aften som " da vi var helt unge". Denne aften er som alle andre julearrangementer, fuld af gode gamle traditioner, der ikke kan gåes på kompromis med. En af dem er, den hjemmelavede mad som vi værner om, og som på ingen måde kan erstattes af andet. Så i går stod jeg tidligt op, for at ligge lidt ekstra meget kærlighed i den hjemmelavede karrysalat og rødkål.



Rødkål:


1 lille rødkål

3 æbler
1/2 liter lagereddike
ca. 1 spsk salt
350 g sukker
3 dl. ribsgele


De yderste blade på rødkålen fjernes og rødkålen hakkes i grove strimler (fx på foodprocesser)



Æblerne skrælles og hakkes ligeledes og puttes i gryden



Hæld eddiken over og lad det simre en time ved lav varme under låg



Herefter tilsættes salt, ribsgele og sukker



Derefter koges det videre i 1/2 time



Rødkålen smages til og er nu klar til servering






 Karrysalat:

4 æg
4 drueagurker
1 æble
1 lille løg
1 dl. mayonaise
3 dl creme fraiche
3 tsk. karry
2 tsk. gurkemeje
1 tsk.salt
1/2 tsk. peber

kog æggene og afkøl dem. Pil dem og skær dem i firkanter

hak agurker, æbler og løg i små fine firkanter. Put det i en skal sammen med æggen.
Bland cremefraiche, mayonaise og krydderier i en skål for sig

  Vend forsigtigt de hakkede ingredienser i  cremefraichen      













Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...