Viser opslag med etiketten Stedmoder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stedmoder. Vis alle opslag

onsdag den 6. marts 2013

Viola cornuta, stedmoderblomst, hornviol.....

.....kært barn har mange navne, men hvordan er det nu med den lille forskel? 
1-årige eller 2 årige, antallet af kronblade? størrelsen?
Lige nu vil jeg ikke fordybe mig i detaljen, men blot nyde denne meget smukke forårsbebuder. 
Denne lille violette af slagsen, blomstrer helt ind i sommeren. Den kan blive lidt langbenet, men retter sig lidt når der bliver klippet af den. Den har spredt sig lidt rundt om i haven, og jeg synes ikke jeg kan få for mange.






Glædeligt forår! Sikke fantastiske dage det har været. 
Det er stærkt vanedannende med sol og lune i luften, og sikke en fart der er på både stauder og forårsløg.
Jeg håber at den varslede kulde hurtigt trækker forbi. 

lørdag den 16. februar 2013

Fuld valuta for pengene.



Lige inden den sidste omgang sne, var jeg lige rundt og lure under hækkene, og sikke meget der nu gemmer sig under sneen! Erantis og juleroser er også her klar til at folde sig ud.

Sidste forår plantede jeg en primula ud i haven, efter den havde blomstret længe indendørs. Den fortsatte blomstringen haven, og i efteråret delte jeg den i 4, som hver for sig fortsatte sin blomstring! Og i januar kan jeg igen finde blomst! Det må da være fuld valuta for pengene!

I april 2012 købte jeg 8 små hvide stedmoderplanter i Plantorama for 10 kr! De stod fint hele sommeren, og i efteråret var de fulde af frø. Dem tog min søde svigermor sig af, og i november fik jeg 2 flamingokasser tilbage, fuld af små stedermoderplanter, der blev sat rundt i haven og uddelt til små værtindegaver! Jeg glæder mig til at se dem lyse op, når solen får lidt mere magt.


Klar til forår

Igen i år er jeg faldet for de fine primula. Denne gang blev det to dobbelte, som nu pynter foran terrassedøren. Jeg er spændt på, om de er lige så villige til at fortsætte deres blomsterliv i haven om en månedstid. I så fald tror jeg det bliver til skønsang fra de mange solsorte, som tillidsfuldt hopper rundt lige foran døren for at få lidt mad.
Dobbelte primula

Nyd lørdagen