Viser opslag med etiketten Erantis. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Erantis. Vis alle opslag

fredag den 14. februar 2014

Så sluttede ugen...

..med en dejlig forårsfredag. Sikke en energi der er i solen, hvilket tydeligt afspejler sig i solcellelamperne, der er begyndt at skinne i tusmørket.
Også her myldrer det frem med spirer fra forårsløgene. Selvom det er fristende, har jeg endnu ikke fjernet blade og klippet stauder ned. Frosten er nok ikke helt væk for i år, så jeg har lidt gran i baghånden, til at dække for de sarte knoppe af f.eks. Hortensia og Løjtnanshjerte. 
De blev begge sat tilbage sidste år af en enkelt nats frost, så det håber jeg på at undgå i år.
 De små erantis dukker mere talrigt op for hvert år der går.  De er søde under hækken,
 ..men også ganske fine i vasen i vindueskarmen. 
Jeg synes hvert år det er fascinerende at se, hvordan de udvikler sig fra små lukkede hoveder, 
- til store åbne blomster efter få timer inde i varmen.

 En enkelt julerose lokkede også for at komme med ind.
 Jeg synes at have hørt, at de ikke er gode til at trække vand, 
så nu må vi se hvor længe den holder sig oprejst. Fin er den, synes jeg.
Rigtig god weekend.

lørdag den 9. marts 2013

De fineste forårstegn er for mig...


... når jeg pludselig mærker en sprudlende energi i krop og sjæl.

... Når jeg får lyst til at starte dagen med en løbetur inden jeg går hjem og vasker vinduer.

... Når jeg kan stå og lytte til naboens glade børn i haven, mens jeg hænger vasketøjet op.

... Når jeg frydes over de grønne spirer og smukke blomster der pibler frem under hækken
 eller danser i solen i krukken på bordet.

... Når jeg sidder med sorte negle og beskidte knæ og suger solens varme til mig
med en kop kaffe på terrassen.

... Når jeg glædes over fuglenes parringsleg i hækken, og nyder deres smukke sang.

... Når jeg trimler om i sofaen med varme kinder og ømme muskler, træt efter en god dag i haven.

Så ved jeg det er forår i Danmark.

Hos mig startede det en søndag :-)


Dette bliv mit indlæg til Havefolkets konkurrende om"Det fineste forårstegn".
Det er første gang jeg har deltaget i sådan en konkurrence, men denne gang blev jeg inspireret af det meget smukke vejr og konkurrencens titel.
Chancen for at vinde et gavekort på 500 kr til Gartneriet Spiren, var bestemt også medvirkende til at jeg fik lyst til at deltage. Jeg har allerede været inde på hjemmesiden og snuse rundt,
 og sikke mange fristelser der er :-)
 
Posted by PicasaNu vil jeg nyde det flotte, men meget blæsende kolde vejr, indefra med lidt forårsrengøring,
 inden jeg skal ud og plukke weekendens buket!
Rigtig dejlig weekend fra Blomsterlyst :-)

fredag den 1. marts 2013

Selv om vi nu har ramt foråret...


 ...vil jeg lige vise et billede af Februarbuketten 2013


Plukket d. 21 februar 2013
Og så et STORT VELKOMMEN til foråret, og alle de mange spirer der nu rør på sig!
Sikke en start med smukt smukt solskin.
En dejlig weekend venter :-)