en dag i haven

Jeg har tilbragt det meste af dagen i haven i mit eget gode selskab. Jeg har spist, syslet med krympeplast, lavet pom pom'er med mine nye fine pom pom makers, slappet af i hængekøjen, glædet mig over den smule blomsterliv der er i den ellers temmelig forsømte have, spist lidt mere og bare nydt at være ude og have fred og ro og tid til at kunne lave lige nøjagtig det, jeg havde lyst til.

Mere af det, tak!

på tide

De her bæbrune skiderikker har generet mine øjne virkelig længe, men nu er de endelig ombetrukket og en anelse mere appetitlige. Hvilken fryd!

klap dig selv på skulderen

Jeg burde ha' en medalje, gjorde jeg. Jeg har knoklet som et lille bæst hele weekenden og langt om længe fået gjort kål på nogle af de uendelige hængepartier, der har hængt som en tung sky af dårlig samvittighed over mit hoved i ugevis. 

Har længe været lidt duknakket, når jeg skulle ind og ud af min hoveddør, fordi vores hus udenfor nærmest har set ud som om, det husede en af den slags familier, som kommunen fører tilsyn med: Mandshøjt ukrudt, spindelvæv overalt på huset, møgbeskidte vinduer, cigaretskodder og andet affald som folk har smidt. Jeg er ellers ikke tilhænger af hysteri og veltrimmethed, men det her var på den pinlige og klamme måde.

Jeg har hængt i med en for mig sjælden vedholdenhed og hold kæft, hvor er her fint nu og hvor er jeg glad og tilfreds. 

Men ikke nok med det, jeg har også ordnet haven, fået plantet mine krukker til, slæbt mit springvand ud og sat det til, fejet, flyttet rundt, ryddet op og ud i gamle ødelagte krukker, smadret mit gamle rådne plantebord til pindebrænde og kørt dét plus et ordentligt læs andet ragelse på forbrændingen.

Og jeg har været på loppemarked og fået fingre i bøger, termokande, sengetøj og fine halskæder. Og jeg har bagt og spist kage. Og fået en lillebitte (så har jeg vist ikke fornærmet nogen) erkendtlighed af lillesøster i anledning af Mors Dag: et tandskrin på 2 x 2 cm indeholdende een pastil og 2 mikroskopiske breve "hej mor. Har du det godt. Ja nej sæt kryds". Og jeg har lavet og nået alt muligt andet.

Så selvom jeg aldrig nåede til Odense og fik set alle lækkerierne i Pakhus 16, har jeg alligevel haft en forrygende, udbytterig og møghyggelig weekend.