forandring fryder stadig

Jeg fik mit store skrummel af en lilla sofa for 2,5 år siden og lige siden har den stået præcis samme sted. Lige indtil forleden hvor jeg virkelig trængte til, at der skulle ske noget nyt og helt spontant begyndte at mosle rundt med skidtet og fik den skubbet ned i et andet hjørne af (den ikke særlig store) stue. Og mand, hvor er jeg tilfreds!

Stuen ser helt anderledes ud. Hvor møblerne før stod nærmest skulder ved skulder hele vejen rundt langs væggene med et langt åbent rum i midten, bliver det nu brudt af at chaiselongdelen på sofaen stikker ud i rummet og deler stuen i to afdelinger: en sofa/hygge del i den ene ende og en arbejdsdel i den anden. 

Det eneste der er sket, er at møblerne er blevet rykket rundt og så har jeg fjernet det store lyse langhårede tæppe under sofabordet og erstattet det med et lille kludetæppe for at give det hele et lettere udtryk. Jeg har ikke flyttet rundt på tingene på væggene, men bare ladet dem hænge hvor de hang og det er fint nok. Også selvom der hænger en lille hylde helt umotiveret midt på væggen og stritter. 

Tapetvæggen kommer også mere til sin ret, nu hvor sofaen ikke står og skærmer for det hele. Og så har jeg det mest fantastiske vue fra sofaen nu, med masser af lys og frit udkig ud af begge de store vinduer.

Alt i alt helt klart en forandring til det bedre.

jul anno 2005

Sådan så mit hjem ud julen 2005, vist året efter i Hendes Verden. Det var i udkanten af noget forbigående shabby chic periode fra starten af 00'erne, så det hele forekommer mig en anelse blegt og hvidt, dog med enkelte kulørte klatter hist og her. De kulørte klatter tog så siden overhånd igen.

Skægt som ens hjem ændrer sig løbende, nogle gange lidt ad gangen uden man nærmest opdager det og andre gange i voldsomme, bevidste ryk, fordi man virkelig trænger til forandring.

2005 - det føles som en evighed siden, hvilket det jo til dels også er. Bare se på pigerne; det var dengang de stadig var nuttede! :o)

for 140 kroner nyt køkken

Hvem sku' ha' troet at der inde bag mit rodede, kulørte hurlumhej-hjerte, gemte sig en lillebitte, nedtonet skabs-minimalist!? Men sørme så. Sort, hvidt, træ, lidt blåt og en håndfuld douchede pasteller hist og her, er hvad det endte med og det var lige, hvad jeg trængte til. 

Det eneste jeg har brugt penge på, er min nye, fancy wannabe-træ voksdug til 140,- kroner, så det må siges at være en billig omgang. Jeg ville egentlig gerne ha' haft en i en mørkere, mere gylden træfarve, men det her var, hvad de havde i min lokale Botex og jeg orkede ikke, hverken at vente længere eller at køre land og rige rundt, efter noget som jeg ikke engang vidste om fandtes. Men den lyse her fungerer også fint og jeg synes, den er ræddy læks sammen med de sarte pasteller. 

Wallsticker-kalenderen fandt jeg i en rodekasse til en 10'er i netto for hundrede år siden og så har den ellers ligget i kælderen og ventet på det rette øjeblik lige siden. Og ellers er der bare blevet rokeret lidt rundt med tingene til og fra andre steder i huset og så hentet diverse billeder og småting frem fra gemmerne og det er så fordelen ved (stort set) aldrig at skille sig af med noget; at jeg bare kan gå ned i kælderen og ret hurtigt fremtrylle nærmest hvad det skal være! Det eneste jeg vist skal ha' investeret i, er nogle nye viskestykker, der passer lidt bedre i stilen.

Jeg har gået rundt med hele to hede køkkendrømme de sidste 2-3 måneder. Den ene involverede noget fedt tapet, et rundt spisebord og et lyserødt, fritstående køleskab. Den anden var ovre i noget casual, svensk Peddersen & Findus stil med kludetæpper, træ og en hvid, broderet stofdug. I stedet endte vi så med en tredje, mere tjep og knap så omfattende løsning og det er skam helt fint. Så er der stadig lidt at drømme om. 

 

storesøsters sort/hvide ungpigehybel

Pigerne fik jo nye værelser for et stykke tid siden. Har tidligere vist lillesøsters og her kommer så storesøsters. Den var lidt værre at gå til. For hvor jeg fik stort set frie hænder på lillesøsters værelse, så havde storesøster et soleklart og ufravigeligt billede af, hvordan det kommende værelse skulle se ud. 

Og når man nu føler sig familiemæssigt fejlcastet, i hvert fald på boligområdet og dagligt gi'r højlydt udtryk for hvor kikset og ikke mindst pinligt, det er at bo som vi gør og desuden også h-a-d-e-r farver og egentligt hellere ville have bo på et otte kvm. værelse med lavt til loftet i  noget ét plans 70'er villa i et gudsjammerligt parcelhuskvarter med stisystemer, nyklippede hække og vejfester, fordi det gør alle de andre, ja så ender man med nogle krav, der lyder sådan her: 

"Det skal være sort og hvidt og der skal være masser af ting fra IKEA". 

Jow jow. Spændende. Desuden skulle det være "tøset, uden at være pattet" og meget vigtigt; indeholde en smukkesere-plads.

Egentlig lød det jo meget lige til, men vi nåede hurtigt punktet, hvor der blev sagt nej til det hele. Nej, ingen puder til daybed'en under hemsen. Nej, ingen nips overhovedet. Nej, ingen kludetæpper. Nej, ikke nogen opslagstavle. Nej, ikke nogen knager. Nej, ingen sættekasse. Nej nej nej.

Men da det hele så stod og lyste sort og hvidt og bart, kunne hun godt se, at det måske kunne være bare lidt hyggeligt med en lille smule farver, så hun gik allernådigst med til, at der godt kunne være (lidt!) pink og grønt. Så vi lod den lyserøde karm omkring den gamle butiksdør ud til gaden være (det så sådan her ud før) og spiffede med lidt farveklatter hist og her. Og så syede jeg bare de skide puder uden at spørge, købte tæpper, hængte honeycomb balls op osv osv og da det først var der, syntes hun det var ok og det lykkedes faktisk til sidst at ende med noget, som hun er blevet rigtig glad for.  

Jeg har stadig masser af gode ideer og kunne godt tænke mig liiige at ordne det ene og andet, men ungen har jo sin egen mening. Desværre. 

Hvad stiller man fx op med et pigebarn der mener, at bloklys på fad med farvede pyntesten er all that..!? 

Jo, man føjer hende selvfølgelig. Og håber i sit stille sind, at hun vokser fra det og med tiden udvikler samme gode smag og stil som sin mor. Hæ.

back to normal

Jeg har vidst i et halvt år at de travle damer her ovenfor skulle komme forbi igår for at tage boligbilleder og således burde jeg jo have haft god tid til at få ordnet diverse hængepartier og få de utallige løse ender ud ad verden.. Men når nu man er et dovent rodehoved, der altid bli'r ved med at udskyde alting og aldrig liiige kan tage sig sammen og desuden er typen, der ikke bare arbejder bedst under pres, men nærmest kun under pres, ja så giver det altså bagslag på et tidspunkt.

Så i de sidste par uger har jeg været i en tilstand af konstant panik-stress i forsøget på at indhente måneders laden-stå-til på rekordtid. Jeg nåede ikke alt det jeg gerne ville og det viste sig jo selvfølgelig også at være bedøvende lige meget. Men mit hjem har aldrig nogensinde været så rent og så ryddeligt før (jeg havde sgu sågar pudset vinduer - for første gang nogensinde) og det er en rigtig, fed fornemmelse, når nu man er vant til rod, nus og nullermænd overalt og jeg prøver at bilde mig selv ind, at sådan vil jeg holde det fra nu af. Ha. Som om.

Mindst ligeså fedt er det, at det hele nu er overstået og det eneste jeg skal tænke på nu, er den ferie, der lurer lige om hjørnet.

F-i-r-e, lange dejlige uger, hvor jeg ikke skal lave noget som helst, andet end at dase, slappe af, læse bøger, spise godis og tage tingene som de kommer. Det trænger jeg til.

*damerne på billedet er selvfølgelig Tia Borgschmidt og Mette Helena Rasmussen (med lille søde Johs på armen)

lidt weekend projekter

Jeg har fået en masse længe planlagte små tapetprojekter ud ad verden her i weekenden. Tapetet her ovenfor købte jeg for vistnok et par år siden af Junette på Trendsales og siden har det bare ligget og ventet på det helt rigtige projekt og det kom så nu. 

Nogle gange bli'r jeg lidt blind og vænner mig til hvordan tingene er, uden rigtigt at se dem længere. Og sådan var det med skabet her; pludselig forleden kom jeg til rigtig at kigge på det for første gang i hundrede år og hvor var det bare grimt! Jeg havde beklædt det med noget PIP gavepapir for et par år siden og det så efterhånden hæsligt ud. Nu er det toptunet med det her fantastiske og funky tapet og det er som om hele opgangen bli'r lyst op. Skønt.

Jeg brugte det samme tapet her til min køkkenhylde og har fået monteret kroge istedet for små søm, så der nu er plads til at hænge krus der. Skabene bugner, så enhver ekstra opbevaringsmulighed er kærkommen. 

Mit kedelige hvide el-skab har langt om længe fået en omgang loppe-tapet og det pynter også rigtig fint i gangen (selvom det er svært at tage billeder idag pga. gråvejr og manglende lys)

Sidst men ikke mindst har jeg haft fingrene i lillesøsters kommode. Igen. Den var egentlig færdig, troede jeg, da den blev beklædt med rød/hvide køkkentern i sådan noget klæbeplast fra Tiger for nogle uger siden. Men jeg har gået og skumlet og skulet til den lige siden og det så slet ikke godt ud sammen med den der lyserøde Pip tapet (som jeg i parentes bemærket er virkelig ærgerlig over, men ungen er tilfreds og det må vel være det vigtigste. Trods alt. Hæ), så nu har den fået gule blomster istedet og det ser så meget federe ud. 

 Og så har jeg modtaget de her lækkerier fra Bloomers kids. Uha, hvor jeg synes de er fine. Og når nu man selv er typen, der ALDRIG selv finder lækkert retrosengetøj i genbrugser og på markeder, ja så er det jo godt at der findes andre metoder. De to nederste er dynebetræk og det nederste er til sengetæppe til lillesøsters seng og det lilla skal bruges til en masonit-tavle. Lækre, lækre sager..

voksdug - i love you

Jeg elsker voksdug og kan ikke få nok af det! Udover at det jo er helt vildt praktisk, er det også en nem og hurtig måde at spice tingene lidt op på. Jeg har et temmelig stort lager at vælge imellem, så jeg er vant til at skifte ret ofte. Langt de fleste er fra Kitsch Kitchen, men der er også et par andre mærker imellem, men det her er min første Lola og jeg er helt vild med den.

Jeg har det ellers en lille smule svært med blå. Synes farven er fed og elsker den hos andre, men synes altid den falder lidt udenfor herhjemme hos mig. Men den her er lige i øjet og den er helt forrygende sammen med dyb pink og orange og gul. Yum-my.

Tror, at den bli'r startskuddet til at jeg skal ha' syet nyt betræk til min spisebordslampe. Den er ved at være lidt fad i farven og sammen med den nye dug, ser den endnu mere trist ud. Jeg tænker, at vi skal over i noget pink eller lime istedet. Mon ikke dét kunne blive festligt..