mandag den 12. oktober 2015

Whale med blomstermave





Man kunne da også lige sy en hval. når nu man havde lidt stofrester. og havde forelsket sig i en hval. og blive overrasket glad over at det samlet set ikke tog mere end en times tid. yay!

Hvis man godt kan lide hjemmelavede hvaler, kan det helt sikkert anbefales at google "syet hval" - der kommer nogle virkelig fine frem som f.eks. denne her, eller en hæklet en som denne her.

tirsdag den 29. september 2015

Fancy frø








Den her lille friske fyr hoppede af hæklenålen på bestilling af et par søde venner. De havde selv valgt farverne, og han skulle være krammefrø til en babybebs. Han er kraftigt inspireret af YARNFREAK's hæklede frø. Kunne du også tænke dig at hækle en frø i samme stil, er der gode nyheder, for opskriften findes helt gratis lige HER 

 

fredag den 11. april 2014

Vores dejligste lille niece...



 ... har en super dygtig mor, som både syr og hækler og laver mange andre kreative ting. Hun laver bare de fineste ting! Så jeg blev ret beæret, da hun sendte mig de her billeder, hvor hun har hæklet en vest til baby ud fra opskriften på bloggen. Hun har lavet lidt ændringer i den. F.eks. er den hæklet i stangmasker og på nål 3, så der er slået hhv. 55 masker op til rygstykket og 18 masker over skulderen. Kanten rundt er hæklet i krebsemasker i samme farve som vesten.



På ryggen har hun tilføjet en lille hjertedetalje. Jeg synes, den er blevet virkelig sød! Bemærk også lige den fine kjole under vesten, som også er hjemmesyet! Hvis du også har lyst til at prøve kræfter med den nemme opskrift, kan den findes lige her. Man er også velkommen til at linke eller sende mig et billede på mail af resultatet, så lægger jeg det op på bloggen til inspiration for andre.


Her kommer lige lidt flere billeder af vesten uden baby (som er 4 mdr.) farven er lidt misvisende pga. lyset:






fredag den 27. december 2013

Blød fredagslyd



Smuk lille perle af Gotye, som mange nok kender for det store radiohit "somebody that I used to know" med Kimbra. Det her nummer er dog, efter min mening, også noget for sig, og giver en dejlig rar og drømmende følelse indeni - og så er videoen også ret sød.

søndag den 15. december 2013

Så flovt....



... at jeg er en hel uge for sen på den mht. at trække vinderen af mobil-vintervarmeren. Jeg beklager virkelig. Kan kun sige, at det virkelige liv kom i vejen, sådan er det jo nogle gange Ü
Men den heldige er TRINE. Der er en mail på vej til dig Ü

Tusind tak til alle jer som havde lyst til at deltage, og rigtig god søndag! Ü

søndag den 24. november 2013

GIVE AWAY - vintervarmer til en smart fon




Synes det var ved at være tid til endnu en lille Give Away, nu hvor udelivet nærmer sig de nul grader (brr). Så hermed udloddes en hæklet vintervarmer*sleeve*blødt cover til smartphonen i valgfri farve.


1 lod 
bare læg en lille kommentar med hvilken farve du kunne tænke dig, samt mailadresse hvis du ikke har en blog.

5 lodder
hvis du også linker til konkurrencen med ovenstående billede enten via din blog, facebook eller instagram (#avi_giveaway)


Husk at skrive, hvor mange lodder du deltager med.

Du behøver ikke have en iPhone for at deltage. Jeg sender en mail til vinderen, og så finder vi bare ud af målene på din telefon, så coveret passer Ü








søndag den 3. november 2013

Lidt hjemmegjorte sager....



... til en helt speciel lille bebs, som snart kommer til verden Ü


















Den hæklede kjole/vest er den bløde undertrøje fra Sidsel Sangilds "blødt til baby", bare med et lille twist på ærmerne, og sengetøjet er syet af stof fra Stof2000
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...