Viser opslag med etiketten fest og højtider. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fest og højtider. Vis alle opslag

så nærmer vi os med ilskridt påske...

Og jeg trænger i allerhøjeste grad til at få set lidt nærmere på at få købt påskeæg...

Jeg har også været ved at lave en smule mere påskepynt (yeah)...
Jeg har både hæklet, leget med maskingtape og hamaperler...

Lidt hyggeligt med lidt fine pastelfarvede kulører her oven på en ret grå vinter...

I går fik I jo en lille påsketeaser...

For jeg fremviste ting som jeg skulle bruge til et kreaprojekt med børnene...

Egentligt, så startede det med at jeg hjembragte denne, som Arn har dekoreret med tusch i hans legestue...
Alba blev fyr og flamme da hun så den, og var yderste utilfreds med at jeg ingen porcelænstusser havde så hun også kunne lave en...

Så lørdag var jeg et smut i Kolding storcenter hvor der blev indkøbt et par glas og porcelænstusser, og søndag morgen blev Marcus og Alba bænket ved spisebordet med tusser, pyntestads, næb og øjne - og så hyggede vi ellers en stund...

Da glassene var malet blev de bagt, derefter dekoreret - fyldt med gult vat (farvet med gul frugtfarve og vand) og til sidst er karsen blevet sået....
Nu venter vi bare på at karsen vokser op, så vores tre små kyllinger får hår...

Skulle det være en hotter...

SP-103-L
En ting er sikkert - Martin ville helt sikkert sige ja, og alle andre medlemmer i husholdningen har såmænd også deres favorit hotdog...
Min har noget med syltede løg og den slags herligheder at gøre...
De små vil bare have ketchup på, og Marcus kan godt lide sin uden sennep og rå løg...

Jeg overvejer om jeg kan tillade mig bare at servere "all you can eat"-hotdogs til Marcus' nonfirmation, og på den måde alligevel slippe uden om at lave al maden selv...

Ville det ikke passe meget godt til en dansk afslappet, sommerligt hyggelig, havefest?

Og så selvfølgelig med store isvafler til dessert, og rød sodavand til alle...

...
...
...

Jeg kunne godt finde på det kunne jeg!!

-----------------

Indlægget er bragt i samarbejde med MedDetHele.dk

Sidste år fik jeg ævlet en del...

Om Arns navngivningsfest....

Man skulle tro at jeg havde gjort en hel masse ud af den - Men i virkeligheden så endte det med orkideer på bordene, genbrugsduge fra min ene storesøsters bryllup, og tre forskellige spisestel (og så havde jeg købt matchende servietter og lys)...
Det var vældigt charmerende og nede på jorden, og passede godt til det milde sommervejr (og et partytelt i haven)...

I år skal vi igang med endnu en stor fest.
Marcus (min skønherlige TEENAGER) fylder 14, og selv om han ikke bliver konfirmeret så er der tradition for i min familie at man alligevel holder en stor fest på niveau med en konfirmation...

Indtil nu er der styr på lige præcis ingenting...

Ingen gæsteliste, ingen fastsat dato, ingen invitationer lavet, ingen menu...
Vi ved at vi skal have tømt stuen for sofaer, og at vi gerne vil genbruge teltet fra sidste år - og så skal vi nok have lånt os frem til stole og borde rundt om i familien...
(og tallerkener, bestik, glas, duge, ALT...)

Jeg tror også det bliver buketter af vilde sommerblomster, og jeg har besluttet at der skal hyres noget hjælp til køkkenet (der er det praktisk at kende en lille kokkeelev)...

Maden skal jeg igen selv lave, og det skaber jo sine helt egne problemer...

Men en ting der ER styr på, det er Marcus' ønskeliste...

Jeg tror efterhånden den har været klar i de sidste tre år..!

Han ønsker sig nemlig i prioriteret rækkefølge:
1: Computer
2: Smartphone
3: Tablet
4: Kindle
5: Fjernsyn
6: Playstation
7: Gamecards til Steam
8: Penge

Og han skal nok få en del af det...

Martin og jeg er ved at se på om han skal have en computer eller en telefon af os i gave (dyrt, dyrt, dyrt) så vi bruger en del tid på at se os omkring på nettet, læse computerblade og artikler for at finde ud af hvad der vil være bedst til ham i længden...
Og så skeler vi jo også lidt til prisen på produkterne, bytteservice og om det er et sted vi har gode erfaringer med...

Derfor er det så genialt med Experts hjemmeside, hvor de har samlet computer og tablets og så kan man ellers bare gå igang med at researche - prøv bare at klikke her og se mere
Billedresultat for expert logo
Det er da nemt - og som I ved går jeg ind for lette løsninger når det kommer til shopping...

--------------

Indlægget er bragt i samarbejde med Expert

Det har været så svært denne gang...

Med planlægningen af Arns velsignelse (svarende til en barnedåb)...

Først skulle der lige være styr på Martins jobsituation 
For fik han arbejde som udelægger, så skulle datoen passe sammen med hvornår han var hjemme...
(Han har fået nyt arbejde, tilbage i tømrerfaget, og lige her i Fredericia - Jeg kan næsten ikke få armene ned af begejstring)...

Der ud over skulle vi være enige om gæstelisten...
65 mennesker startede vi ud med at have på gæstelisten - Og de blev så stille og roligt barberet ned til 40 personer...
(Undskylder til de vennepar der ikke bliver inviteret)...

Så skulle stedet aftales...
Det er blevet til at vi låner min søsters partytelt som bliver slået op på terrassen, og så bliver havedørene åbnet op - Jeg tror det bliver SÅ sommerskønt..!

Borde og stole låner vi rundt om...

Derefter stod det på valg af menu... 
Jeg foreslog indisk - Det kan jeg tilberede og fryse ned i foliebakker, så det bare lige er hurtigt at tage op og varme...
Min mand begyndte at sk*de grønne grise som svar på det forslag...

 Så vi er endt på bruschetta til forret, lasagne, tomatsuppe, pasta bolognese, salat og flütes til hovedret, og ??? til dessert (måske springer jeg desserten over og går direkte til serveringen af det store kagebord med gulerodskage, banankage, jordbærlagkage, cheesecake, brombærcrumble, kiksekage og rabarberkringle )...
Størstedelen af denne menu kan også laves i god tid i forvejen - fryses ned, og varmes op på dagen...
Jeg må finde en eller anden der har lyst til at være primus motor for maden på selve dagen...

Nu er der kun beslutningen om oppyntningen tilbage
Og jeg har IKKE tænkt mig at arbejde mig en pukkel til, i forsøget på at lave alt selv - Så jeg klikkede ind på Gag.dk, som ud over kostumer også har masser af partytilbehør...
Jeg tror bare det bliver lidt balloner og noget konfetti drysset ud over bordene, med nogle enkle små blomsterdekorationer imellem
Og så i farverne mint, lyseblå og hvid...
Står I også og skal holde en form for fest - så tjek også deres kostumer ud på Gag.dk - det kunne jo være i havde en lille pirat eller prinsesse derhjemme som ville elske en temafest hvor I giver den hele armen...
------------------

Indlægget er lavet i samarbejde med Gag.dk

Velkommen 2014...

Det bliver spændende at se hvad du har at byde på..!

2013 har været et interessant og modsætningsfyldt år.
Jeg fik en søn mere...
Men året var også fyldt med dårligdom, først en måned med manglende balance pga af virus på balancenerven - Så med en sygemelding pga graviditetskvalme...
Og til sidst alt bøvlet med mit bækken og svangerskabsforgiftning...

Ud over det har der også været andet at slås med...

Men det år bragte også positive ting med sig...
Det var året hvor jeg virkelig begyndte turde kaste mig ud i kreative projekter - Og jeg har virkelig fået lavet en masse til børnene...
Det var også året hvor min blog begyndte at få en del læsere... Alle som én er I værdsatte, og jeg er så taknemmelig for at I har lyst til at følge med...
Og så var det året hvor min mand snigløb mig, hvilket resulterede i den mest vidunderlige lille familieforøgelse...

Min familie betyder alverden for mig, og jeg ved at de nok skal komme til at fylde en del på bloggen fremover også :0)

Jeg vil gerne ønske jer et rigtig godt nytår, og glæder mig til at følge jer og jeres færden, og selv være en del af det skønne blogland i det næste års tid...

Året som jeg har besluttet, er året hvor skuden bliver vendt - og overskuddet til bare at nyde mine børn og min mand øges...
Og forhåbentligt bringer det også en masse nye kreative tiltag med sig ;0)
Vi holdt en rolig nytårsaften med et dejligt vennepar, hvor vi spiste god mad, fyrede fyrværkeri af, og spillede spil...
Alba holdt sig vågen til klokken 1 - det havde vi alligevel ikke regnet med. men hun var så vild med fyrværkeriet, at det var det værd med en lettere overtræt pige...
Hun var så skuffet i morges da hun stod op, og vi forklarede hende at der ikke var mere "bang"

Menuen bestod af kartoffel/jordskokkesuppe til forret
hamburgerryg med fløde-, og brune kartofler + diverse tilbehør til hovedret
og citronfromage til dessert...
Ikke avanceret mad, men hvad fryseren og haven kunne byde på...
Men det er jo heller ikke hvor avanceret det er der tæller, men om det er velsmagende, veltilberedt og noget der falder alle i smag..!

Som I kan se fik jeg også brugt lidt tid på at dække bord...
Der skulle virkelig være flere begivenheder i dette hjem der byder på pæn borddækning, måske det også skulle være noget jeg arbejder lidt med i 2014..?

Dagen i dag har bragt på ren sofahygge, og aftensmaden består af rester fra i går...

Endnu engang, godt nytår alle sammen..!

Vi havde en vældigt hyggelig...

Og meget stille og rolig nytårsaften...
Men stadset op efter alle kunstens regler...
Og med et veldækket nytårsbord...
Det er godt nok sjældent at der bliver gjort så meget ud af borddækningen - Men hvor er det da hyggeligt at få gæster, og gøre noget ud af det hele...
Det må jeg til at gøre noget mere i ;0)
(Og ingen kommentarer om den krøllede dug - akrylduge er så besværlig at glatte ud...)
Til sidst et actionpic fra aftenen..
Vi nød den i selskab med gode venner, brætspil, fjernsyn, god mad, børnefyrværkeri og et gammelt abe-buzz spil på ps2'eren

Nu er AL pynten pakket væk (inkl juletræet - som ellers har stået fra lillejuleaften og til i dag)...
Huset er ved at være gjort helt rent, og dagplejebørnenes højstole er sat rundt om spisebordet igen...

Tilbage er kun at sige godt nytår til jer alle igen...
Og jeg håber virkelig det bliver et godt og lykkebringende år for jer alle!