For lige før weekenden fik jeg en dejlig mail om at jeg havde vundet 500,- til at shoppe for på Trendsales...
Allerførst tænkte jeg at jeg ville have noget til mig selv, men da jeg puttede Alba om aftenen vidste jeg bare, at jeg skulle bruge pengene på den væglampe fra Ferm Living som jeg har ønsket mig til hende i evigheder - Og her tirsdag fik jeg hentet den på posthuset...
Jeg må se om jeg kan få min dejlige mand overtalt til at den skal hænges op med det samme... Jeg er så glad for den lampe!
I forbindelse med turen på posthuset, tog vi også lige et smut i Hannerup skov med Albas grandfætter for at fodre dådyrene...
Der er kun 8 måneder mellem min nieces dreng og Alba - og min storesøster er rigtig god til at tage sit barnebarn med på besøg, så han og Alba kan få leget sammen...
De er da kære sammen - ikke?
Alba besluttede sig for at spise det æble selv, i stedet for at fodre dyr med det
Desværre hr. kronvildt - vi er løbet tør for æbler og gulerødder (de fleste af dyrene kan håndfodres - lidt vildt egentligt, når man ved hvor sky de normalt er...)