Almas og Fridas mormor

Viser opslag med etiketten patchwork. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten patchwork. Vis alle opslag

fredag den 30. oktober 2015

Triangel patchworktæppe


Langt om længe er dette patchworktæppe til mig selv blevet færdigt. Jeg synes det var på tide at tage en lille middagslur på sofaen under EGET tæppe.







Det var faktisk i januar at stofferne blev udvalgt, og i februar at trianglerne blev skåret. Så gik hele sommeren med at sy alle trekanterne sammen.





Da jeg i lang tid havde flyttet og flyttet på trekanterne på min design board spurgte gemalen, som var træt af at se på det rod, om han ikke måtte sætte trekanterne sammen. Det gjorde han, og resultatet er meget gennemtænkt, der er forskellige store trekanter lavet af små trekanter, meget fint.


Bagsidestoffet har også trekanter, men det er lidt svært at se.


Jeg har quiltet med en enkelt stikning langs alle sider af trekanterne.









torsdag den 29. januar 2015

Broken Rainbow, Fridas tæppe - en patchwork quilt

 
 Mit barnebarn Frida, på kun 3½ år, har nu også fået sit eget patchworktæppe, ligesom storesøster og far og mor.
  
 
Bagsidestoffet var Frida selv med til at vælge i Stof2000. Jeg kom til at lave alt for mange af de gule blokke, så de kom med på bagsiden.
 
 
Tæppet er næsten udelukket syet i rester. Det er en "paper-pieced string quilt". Tæppet måler 159 x 195 cm. 



Jeg har skrevet om tæppets tilblivelse her og her og her

 
Det har været et dejligt arbejde at sy dette tæppe!



 


 
 
Linking up with Crazy Mom Quilts: Amanda Jean for Finish it UpFriday.
 


søndag den 19. oktober 2014

Blokkene syet til Fridas tæppe



Nu sidder alle de færdige blokke arrangeret på min "design wall" (hvad hedder den på dansk?) Alt papiret, de blev syet på, er fjernet og her var Alma og Frida til stor hjælp. De synes det var dejligt at pille og rive.


lørdag den 27. september 2014

Fridas tæppe

Efter 14 dejlige dage i Portugal er det godt at komme i gang med Fridas patchworktæppe igen.

 
Jeg er nået til den sidste farve. Strimler er skåret og paper piece'ingen er i gang.

 
Milly-Molly vil gerne være med. Hun er nu 1 år og meget nysgerrig.

torsdag den 21. august 2014

Næste patchworktæppe


En af de få gode ting, der er ved at det fantastisk dejlige sommervejr holdt op er, at jeg med god samvittighed og stor lyst kan gå i gang med et nyt patchworktæppe.

Nu er det lille Fridas tur til at få et tæppe. Jeg viste hende billeder af forskellige muligheder, som jeg havde lyst til at sy, men der var ikke tvivl i hendes sind, det skulle være et tæppe i strimler i alle regnbuens farver - lidt ligesom Almas (se her), selvfølgelig.

Jeg har taget udgangspunkt i en tutorial hos Film in the Fridge: "a string quilt blog tutorial - a paper pieced method"














Jeg håber ikke Frida har noget imod at jeg har tænkt mig at "knække og bøje" regnbuen, som det ses på arbejdstegningen her:



Tæppet syes næsten kun i rester og stumper, som jeg stadig har masser af.


fredag den 11. juli 2014

Civil War på kryds og tværs / Civil War Crisscrossing


 
Færdig quilt: Civil War på kryds og tværs (Finished quilt: Civil War Crisscrossing)
Quilten er 155 cm x 183 cm
Inspirationen til quilten har jeg skrevet om her

 



Bagsiden af quilten er sammensat af to stykker stof: En mørkeblå med bittesmå stjerner og en rød/hvid bolchestribet. Jeg tænker på bagsiden som en slags moderne fortolkning af det amerikanske flag
 
 
Quiltningen er stitch-in-the-ditch langs den hvide strimmel, simple stikninger på kryds og tværs gennem log cabinblokkene, og stikninger på kryds og tværs gennem 9-blokkene. I den røde ramme har jeg forsøgt mig med en bladranke.

 
Som sædvanlig er der kommet en håndskrevet mærkat bagpå. Den fortæller at quilten er til min svigersøn. Jeg ønsker ham mangen en god "morfar" under den.

Linking up with Amanda Jean for Finish it Up Friday.

onsdag den 4. juni 2014

Borgerkrigstæppe: Forstykke færdigt

Selve patchworkstykket til quilten er nu færdig. Jeg har købt stof til bagsiden og kanten og går og spekulerer over hvordan tæppet skal quiltes.
Se mere her.

søndag den 18. maj 2014

Nyt tæppe godt i gang

Jeg er godt i gang med et tæppe efter ønske til Almas og Fridas far Jess.
Jeg havde lånt denne bog på biblioteket:


Jess interesserer sig for den amerikanske borgerkrig og kiggede derfor i bogen. Det blev til et ønske om et tæppe inspireret af dette:

Midterstykket indeholder lige så mange kvadrater som på billedet, men kun en slags log cabin, ikke Dear-Jane.
Jeg har købt genoptryk af de oprindelige stoffer fra borgerkrigen og har peppet op med lidt borgerkrigsrødt.

lørdag den 3. maj 2014

Patchwork-dækkeservietter / Quilted placemats


Mens jeg havde bunkerne fremme med stofrester for at sy Almas Regnbuequilt syede jeg også nogle dækkeservietter, i quiltet patchwork.

 
 
 
 
Jeg har tidligere skrevet om disse dækkeservietter her og her.

torsdag den 27. marts 2014

Regnbuequilt til Alma

 
Så er Regnbuequilten til Alma blevet færdig. Quilten er syet udelukkende af stofrester fra mit lager! Det har været helt vildt sjovt at sy det.

 
Quilten er syet efter bogen: Sunday Morning Quilts af Amanda Jean Nyberg og Cheryl Arkison - se tidligere indlæg her og her. I bogen hedder denne quilt The Missing U.

 

Bagsidestofferne og stoffet til kanten har Alma selv valgt i Stof 2000. Meget farverigt, men det er jo også et regnbuetæppe.

 
 


 


 
Efter alle kunstens regler har jeg skrevet en mærkat med en permanent pen. Hvis tæppet holder er det sjovt at kunne se dets historie i eftertiden.

 
 
Alma blev glad for tæppet. Det ser ud til at have en meget beroligende virkning...

 
Alma og Frida fandt straks på lege på tæppet

 

søndag den 22. december 2013

Penny Patch Quilt-Along 5: Færdig Quilt

 
Min Penny Patch Quilt er færdig, nogenlunde til tiden. På dansk kalder jeg det 5-øre-tæppet, og min datter skal have det i julegave. Det har lige størrelsen til en middagslur på sofaen. Jeg håber hun får tid til at bruge det en gang i mellem, men det er jo ikke let med de to livlige småpiger.



Det er den første quilt jeg har syet efter "alle kunstens regler". Jeg har tidligere lavet to sengetæpper, en babyquilt og nogle småtterier, men det har været lidt med at prøve mig frem uden at sætte mig helt ind i teknikken. Det har jeg nu, og jeg har brugt stabler af penge på at anskaffe udstyr til syningen og to dyre trykfødder til symaskinen. Men en hobby må man vel bruge penge på....


 
Det har været sjovt at følge en Quilt-Along og se hvor forskelligt udtryk der kan skabes ud fra samme forlæg. De færdige quilts kan ses på Finished Penny Patch Link Party. Der er ikke så mange endnu, men det er jo også svært at få tid til at sy ret meget i december.
 

Frihåndsquiltningen hedder Dogwood-Quilting. Jeg har aldrig prøvet frihåndsquiltning før, så jeg øvede mig en del. Det blev så nogenlunde, ikke perfekt, men pyt, det ser OK ud.  

Desværre gik det først op for mig til allersidst at jeg skulle have reguleret trådspændingen til lidt strammere, men det er der ikke noget at gøre ved.