Almas og Fridas mormor

Viser opslag med etiketten have. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten have. Vis alle opslag

lørdag den 15. marts 2014

Forårsvejr i haven

Det var bare skønt at komme i gang med forårsarbejdet i haven i den foregående uges skønne vejr. Jeg fik hjælp af Milly-Molly, vores killing på 6 måneder.
 

 I løbet af ugen med det gode vejr blev hun mere og mere fortrolig med udelivet og ville gerne hjælpe til i drivhuset:

 
 
Milly-Molly viser tegn på at være en god jæger. Her kan hun lugte de mosegrise, der om vinteren bor under mit drivhus så det er ved at falde fra hinanden. Jeg håber hun vil gøre det af med rigtig mange når hun bliver lidt større.

lørdag den 14. september 2013

De pokkers rådyr





Et af de 5-10 rådyr der altid går på nabomarkerne og ser så søde ud, er absolut ikke søde i år. Den har fundet ud af at toppen af en rosengren er det lækreste, der findes.
I baggrunden ses årets lammeflok. Det er ikke dem, der spiser roser. De ville måske gerne, men der er et elhegn imellem.

Den kommer tidligt om morgenen og efterhånden også i løbet af dagen og tager sig lidt guf. De stakkels roser prøver ihærdigt at gro videre, men har ikke en chance. Når jeg ser den, løber jeg ud og prøver at jage den væk. Den kigger på mig (og ser så sød ud) og forstår slet ikke hvad jeg råber op om, men til sidst løber den elegant hen til elhegnet og springer over mindst lige så elegant.
 
Den er ikke interesseret i andre planter, den prøvede med nogle mundfulde af nyudsprungne høstanemoner, men har ikke rørt dem siden. Her ses den yndige Astrid Lindgren rose. Den står omgivet af lavendel og har ikke fået lov til at beholde bare en enkelt rose.
 
Men heldigvis har rådyret ikke lært at gå på trapper endnu, så de roser jeg har tæt på huset ved terrassen har blomstret så smukt

torsdag den 18. oktober 2012

Efterårstræ

 
Da jeg sad på min sædvanlige plads og spiste morgenmad brød solen igennem og fik  træet foran mit vindue til at lyse i fantastiske gyldne efterårsfarver.

Sådan ser det ud i sin helhed. Det er "bare" et selvsået fuglekirsebærtræ. Jeg elsker også at kigge på det om foråret når det er hvidt af blomster.

mandag den 8. oktober 2012

Efterår


På spisebordet står for tiden denne sammensætning af kvæder og sankt hans urt.

mandag den 2. juli 2012

Sommer

Sommer i Danmark - juli måned er kommet:


Jeg er vel nok glad for at jeg så hos Losarinas Mor hvordan man kan lave sådan en dejlig, velduftende ranke af hybenrose-knopper. Det er sommer!
Og hvor den dufter!

søndag den 22. maj 2011

Lilla snore i drivhuset


 
Når man er krea-blogger kan man jo ikke binde sine tomatplanter op med høstbindegarn som jeg plejer at bruge:


Nu er der indkøbt snor i lilla og pink farver i Tiger, og det ser jo klart bedre ud. Den pinke passer ikke så godt til tomater, så det blev kun lilla (som ser blå ud på billedet, men er skrap lilla).

fredag den 17. december 2010

Smukt snelandskab

Selvom en megaforkølelse binder mig til sofaen i disse dage kan man jo heldigvis åbne et vindue et par gange om dagen og fotografere den vidunderlige udsigt jeg er så heldig at have. Jeg elsker den snedækkede natur, ååh, så smukt
(Hvis man klikker en eller to gange på billederne bliver de STORE)

onsdag den 20. oktober 2010

Efterår # 2

Frosten har været rigtig hård ved panterne i haven, men endnu kan man da finde smukke glimt at farver.