Et af de 5-10 rådyr der altid går på nabomarkerne og ser så søde ud, er absolut ikke søde i år. Den har fundet ud af at toppen af en rosengren er det lækreste, der findes.
I baggrunden ses årets lammeflok. Det er ikke dem, der spiser roser. De ville måske gerne, men der er et elhegn imellem.
Den kommer tidligt om morgenen og efterhånden også i løbet af dagen og tager sig lidt guf. De stakkels roser prøver ihærdigt at gro videre, men har ikke en chance. Når jeg ser den, løber jeg ud og prøver at jage den væk. Den kigger på mig (og ser så sød ud) og forstår slet ikke hvad jeg råber op om, men til sidst løber den elegant hen til elhegnet og springer over mindst lige så elegant.
Den er ikke interesseret i andre planter, den prøvede med nogle mundfulde af nyudsprungne høstanemoner, men har ikke rørt dem siden. Her ses den yndige Astrid Lindgren rose. Den står omgivet af lavendel og har ikke fået lov til at beholde bare en enkelt rose.
Men heldigvis har rådyret ikke lært at gå på trapper endnu, så de roser jeg har tæt på huset ved terrassen har blomstret så smukt