Tidligere på året rykkede vi rundt, så Alma fik nyt værelse. -Så skal Villum have Alma's gamle værelse, og det har vi så syslet med siden.. Tingene går ret langsomt, for vi har også haft gang i projekter i kælderen samtidig, og Villum mangler ikke et værelse lige nu. Hans seng står stadig i soveværelset, op af min seng, og det bliver den ved med noget tid endnu, tænker jeg. Det fungerer fint for os alle.
Men jeg har da fået sat tapet på et par bogkasser jeg havde til overs, og de er også kommet op at hænge. Så mangler vi bare alt det andet.. Lige nu er jeg på jagt efter en fin lampe til værelset, men synes det er svært at finde en der er pæn og som kan hænge direkte fra lampestedet i loftet. Har i nogle idéer?
Villum sover med en almindelig voksenpude, og indtil nu har betrækket været lilla eller lyserødt-mønstret, da det lige var det vi havde. -Det syntes moderen ikke var god stil, så jeg købte for nogle uger siden lidt retro-elefanter hos Ulla i hendes Etsy-shop, og de blev på 10 minutter syet om til et pudebetræk. Det kom på i fredags, og Villum synes de er sjove. -Så kan vi jo passende synge Mon du bemærket har, hvad der på loftet var.. -Det er nemlig ydnlings-sangen lige i øjeblikket.
Det er så godt at se, at du er i gang med "almindelige" ting. Følger dig, du er en inspirationskilde for os andre. Knus fra S.
SvarSlet