Viser opslag med etiketten hjemme hos os. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hjemme hos os. Vis alle opslag

fredag den 24. maj 2013

Maj måned og nye pigeværelser


Maj har altid været en klar favorit hos mig. Den der 'næsten-sommer' fornemmelse, lyse lange dage og masser af fødselsdage, der giver gode muligheder for at være sammen med skønne mennesker.
At den altid sluttes af med min egen fødselsdag er jo kun et ekstra plus.

I år er maj drønet af sted. Vi har fået en lille niece i det københavnske, har brugt helligdagene på at flytte rundt og skabe plads i vores lille hus, set gode venner og brugt en masse solskinstid i haven.

Vores flytten rundt var et resultat af et akut behov for at give pigerne hver deres værelse. Alting er slet ikke på plads endnu, men nok til at de kan bruges og nydes.



















Jeg nyder at indrette børneværelserne med lækre farver og rum til leg. Men jeg kommer ind i mellem til kort - især når det gælder opbevaring. Vi har købt flere af de fine Ikeahylder, så der er til begge værelser. Og så tror jeg, at et af mine næste syprojekter skal være opbevaringsposer ud fra Lisbeths gode DIY. Jeg synes, de er ret skønne og perfekte til at gemme alt det, der nemt kommer til at ligge og flyde.
Så mangler jeg bare at finde en god måde at få plads til diverse Sylvanians/Lego Friends/Playmobil huse, uden det bliver for rodet at se på.

God weekend til jer. Vi satser på solskin ik'?

onsdag den 17. april 2013

Prinsesser. prints og weekendtanker


Jeg elsker, når vi har mulighed for at trække stikket lidt ud og holde en weekend herhjemme i lavt tempo. Det er et fantstisk afbræk til vores normalt hektiske hverdag i højt tempo og med mange bolde i luften. Mulighederne for mere nærvær i børnehøjde og tid til kreativitet.
Sådan har de fleste det nok.
Vi har lige nydt sådan en weekend med tid til prinsesseleg, tid i køkkenet, tegneri og strik. Karoline og jeg nåede også på en lille shoppetur - hun fik byttet fødselsdagsgaver og jeg fik købt et par smukke Bob Noon kort i denne skønne butik, som til mit held ligger lige over for Toys'R'Us.



Karoline guider Frida i at være prinsesse-fe..;)
 





På jagt i bøgerne efter weekendens kage
 
Chili con carne in the making
 
 
 
Spændende streg fra Bob Noon
 
Nye striber til tøserne
 
Søndag aftens set-up - tegneri inspireret herfra
 
Desværre blev afslapningen afbrudt og vi kom op i tempo, da Frida kom til skade med mund og tænder. Vi krydser fingre for, at læberne snart vil hele og tænderne sætter sig fast, og hun ikke får mén af det. Men hvor gør det ondt på hende - og det skærer i hjertet på os ikke at kunne gøre noget. Så der bliver nusset lidt ekstra i de her dage og weekenden i lavt tempo blev endnu mere nødvendig og velkommen.

Næste weekends program byder ikke på hjemmeweekend, men hygge, krea og drinks i Århus sammen med tre skønne veninder. Den slags weekender elsker jeg også..;)


tirsdag den 16. april 2013

På pigeværelset

For et par år siden fik Karoline sit legekøkken, som er bygget op af genbrugs- og loppefund. Det er stadig et hit - måske allermest hos lillesøster og de legekammerater, som kommer på besøg.
Vi har længe overvejet at flytte det ud i køkkenet, men da køkkenet ligger lidt for sig selv og pigeværelset ligger i forlængelse af stuen, er det blevet ved tanken. Så de storpige-forandringer, vi har gang i derinde bliver fortsat inklusive legekøkkenet.
Jeg glæder mig til at vise resten, når vi er tættere på målet.

haba-legemad-legekøkken-retro-annchen


haba-legemad-legekøkken-retro-annchen


haba-legemad-legekøkken-retro-annchen-hækling
Legemaden er enten hjemmehæklet eller i træ - mest fra Haba
 
haba-legemad-legekøkken-retro-annchen
 
 
haba-legemad-legekøkken-retro-annchen
 
 
Dejlig solskinsdag til jer.


mandag den 8. april 2013

Søndagsglimt og mere teak


 
sofie-børsting-kay-bojesen-kähler-indretning-annchen-aeblekinder
 
 
kitchen-aid-mint-annchen
 

annchen-aeblekinder-labyrint


annchen-aeblekinder


annchen-aeblekinder-teak-lopper-skab


annchen-aeblekinder-teak-skab-lopper-indretning

#1 Midlertidig plads til Sofie Børsting postkortet fra Boligmagasinet - og Fridas sut..;)
#2 Vi bager boller efter Annes lækre opskrift - de kan anbefales!
#3 Yndlings brætspil
#4 Spil på iPad'en
#5 Nyt skab i entréen
#6 Smuk blå farve indeni

Glimt fra en fantastisk, sløv søndag.
Den startede hos min søster og svoger, hvor pigerne og jeg endte lørdag aften efter en 70 års fødselsdag i familien. Hvorfor vi "strandede" der, skal der ikke bores meget i - men det var noget med benzin på en dieselbil - og jeg er ikke stolt af det..;) Men det var hyggeligt.

Resten af søndagen blev brugt på daseri, leg og på at lade op til endnu en uge med lockout. Vi har også fået hængt mit lille skab op i entréen. Det er længe siden, jeg fandt det hos en lokal loppe-dame, men nu har det endelig fundet en plads. Jeg er vild med kombinationen af den lyse mintblå farve og det mørke træ. Det er planen, at Karolines familietegning må vige til fordel for et par fine knager til pigernes overtøj.

Dejlig mandag til jer.

tirsdag den 2. april 2013

Smukt.. og hverdag


Påskeferien blev afsluttet på bedste vis med masser af hjemmehygge, afslapning og små ture ud i det lækre solskin. Lige som vi havde brug for ovenpå en skøn, men også godt booket ferie.
Jeg nåede også et smut omkring mine forældre og fik det smukkeste sybord med hjem. Min mors seneste loppefund - som heldigvis tilfaldt mig. Helt perfekt til de små kreative projekter, som gerne må være inden for sofarækkevidde. Det er også min mor, der står bag den søde lille tunika med ugler i Frida-størrelse. Vi elsker hjemmestrik - og nyder godt af, at begge bedstemødre er ret ferme med strikkepindene.

teak-sybord-loppefund-annchen-aeblekinder-wegner


teak-sybord-bord-loppefund-genbrug-annchen-aeblekinder-wegner


strik-ugler-hjemmestrik-mormor-annchen-aeblekinder


strik-ugler-hjemmestrik-mormor-annchen-aeblekinder


patchwork-liberty-leopard-stof-stjerne-pude-annchen-aeblekinder


I dag ramte hverdagen os så igen - eller i hvert fald en form for hverdag. Pigerne har været afsted, manden er stadig nedlagt og jeg er som så mange andre lærere ramt af lockout'en. Godt nok har jeg haft lidt større mulighed for at være ude i solskinnet, end jeg ellers ville med mine 7 undervisningstimer. Men det ændrer ikke på, at det jeg allerhelst ville var at passe mit arbejde.
Det eneste positive, jeg kan se i situationen, er, at jeg som noget nyt ikke skal bruge mine aftener på forberedelse og derfor har haft tid til både at strikke lidt og lave flere lapper til mit langsommelige patchworkprojekt.

søndag den 31. marts 2013

Når der er for længe til maj



Det smukke print af Trine Struwe har længe stået på min ønskeseddel. Og pludselig var der alt for længe til min fødselsdag i maj.


trine-struwe-print-indretning-interiør-annchen-aeblekinder-kubus
Jeg er vild med Trines streg og de enkelte men meget effektfulde farver, som passer perfekt ind i vores hjem. Her i selskab med Kubus stagen og tre fine huse, som Karen har lavet. Indtil vi kommer forbi rammemanden, er printet kommet i en af vores mange Ikea-rammer. Det giver mig også en mulighed for at få afgjort med mig selv, om rammen skal være hvid eller i træ.

lørdag den 30. marts 2013

For godt fem år siden...


... kørte vi af sted mod Skejby midt om natten igennem en masse nyfalden sne og vendte hjem seks dage senere med en lille smuksak på armen. En lille guldklump, der vendte op og ned på vores tilværelse og som har beriget os på så mange måder.











Lagkagen var et stort hit hos den 5-årige - inspireret af Ulla

Karoline blev 5 år i tirsdags og vi har fejret hende ad flere omgange. Med gæster og dejlige besøg - nogle blev endda til et par overnatninger og gik ned i ferietempo sammen med os. Og når man ikke ses så tit, er det da klart den foretrukne form for hygge og samvær.

I dag har vi bare været os fire - min mand har plejet sin hjernerystelse og vi andre har fået leget, hygget og daset med bøger og tv.. Også¨skønt og tiltrængt.. Programmet for de sidste feriedage ser ikke meget anderledes ud..;)

God påske til jer..

mandag den 25. marts 2013

Påskeferie


Der er gået påskeferie i den....


 
 

 



 
 




 
 

Vi har brugt weekenden herhjemme i et forsøg på at få alle mand på toppen til den kommende uges hyggelige indslag. Karoline bliver fem år i morgen og vi har udnyttet den gode anledning til at fylde huset med dejlige mennesker. Ikke uden udfordringer, når manden er 'nedlagt' af tilbagevendte gener fra efterårets hjernerystelse. Men takket være mine dejlige forældre, der træder til, når overskuddet er ikke-eksisterende, er jeg næsten klar. Gaven er i hus, menuen er lagt og huset er præsentabelt..;)

I dag får vi også gæster, men det er 'bare' til en god gang kreahygge med min kollegaveninde og hendes piger. Dagens program er syning af penalhuse, strikkeri, afslapning og snak. Ferie er skønt!

Også dejlig dag til jer.