Viser opslag med etiketten gaver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gaver. Vis alle opslag

fredag den 11. januar 2013

Blødt

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg elsker grå - og at jeg har nået en alder, hvor bløde pakker er meget velkomne. Der var flere bløde sager på ønskesedlen - og heldigvis også under juletræet. Jeg har ikke rigtig fået vist nogle af vores mange julegaver frem - så nu får I lige nogle af de bløde.

Fra mine forældre fik jeg en længe ønsket poncho fra Sibin Linnebjerg. Den er strøget direkte ind på listen med yndlinsoutfits.Fra min søster og familie fik jeg den lækreste clutch/pung fra ByStroom. I grå natürlich.. Den er perfekt som stor pung eller clutch til lige det allermest nødvendige.
Der var også en overraskelsesgave fra min skønne kollega-veninde - en fantastisk hjemmegjort strikket sag, til de kølige dage. Stilmæssigt perfekt sammen med armbåndet, som jeg fik af min mand. I mine øjne holder læder og strik hele vejen.





Frida blev også begavet med blødt - hun fik den lækreste ulddragt. Den er så usandsynligt blød og lækker og hun er i morens øjne ret nuller i den..;) Derudover fik hun i december lidt mere nyt til garderoben - en vest fra min mors strikkepinde i den smukkeste sennepsgule farve og små lækre hjemmesko fra Bykier. Ret tøset og fint.





Dejlig weekend til jer - her skal mandens fødselsdag fejres.. Måske med endnu flere bløde pakker...;)



tirsdag den 29. maj 2012

Dagen derpå..♥

Jeg nyder en stille formiddag - sen morgenmad, udforskning af mit nye legetøj og benene oppe i sofaen.
Afslapning ovenpå en skøn og travl pinseweekend og min fødselsdag i går, hvor jeg rundede et skarpt hjørne - the big 30..:)
Vi havde inviteret til picnic i byens lystanlæg - med hjemmelavede sandwiches, frikadeller, pastasalater, bløde tæpper, højt solskin, kongespil og petanque. Afslappet, hyggeligt og i de lækreste rammer. Eftermiddagskaffen tog vi hjemme i haven. Sådan en dejlig dag - min dejlige bedre halvdel og alle gæsterne sørgede virkelig for forkælelse og hygge..

Jordbær cupcakes efter denne opskrift. Ufatteligt lækre!!

Af manden og tøserne fik jeg et stykke højtønsket 'legetøj'.. Nemlig den fineste hvide iPad. Jeg kan allerede mærke, vi bliver meget gode venner. Karoline har også allerede forelsket sig..;)
Mine forældre havde også flotte flotte gaver med. Normalt er det min mor, der står for gaveindkøbene, men denne gang var det min far, der havde været på shopping. Det er nemlig ham, der deler min interesse for fotografering. Hele to nye objektiver til vores spejlreflekskamera blev det til. Jeg har kun leget en lille smule med dem indtil videre, men det lille med fast blænde tager vildt gode portrætter. Damn, det er fedt! Tak til Christina for at få mine øjne op for det..;)





Fra mine forældre var der også min børnekop, min (første?) sut med bånd fra min dåbskjole

 Billedet af Karoline er fra lørdag - skønne pigebarn

Frida og mormor fanget i et hyggeøjeblik på terrassen i går

Nu vil jeg hygge lidt om en fest-træt Frida og bare slappe af, inden vi i eftermiddag tager af sted for at fejre min mor, som fylder år i dag. Resten af mine gaver skal jeg nok vise frem senere..

Ha' en rigtig dejlig tirsdag.

torsdag den 17. maj 2012

Hjemmelavet gave

Mine forældre har været af sted på ferie - derfor har min mor først fået sin mors dags gave nu.
Jeg har syet denne toilettaske til hende.Den er ret stor, så den kan også bruges til mindre strikketøj, hæklerier eller andet.


For lang tid siden forelskede jeg mig i modellen, da Line viste en frem. Men da jeg ikke havde mønster eller vejledning, kastede jeg mig ikke lige ud i det. En sød læser henviste mig til denne DIY. Den har jeg taget udgangspunkt i, men jeg ville gerne have at lynlåsen lå 'mellem lagene' - så i min version har jeg altså lavet et par ændringer.






 Undervejs blev jeg temmelig overbevist om, at jeg også hellere må sy en eller flere til mig selv. Jeg ved lige, hvilket stof den ska syes i - så nu mangler jeg bare en lidt grovere lynlås. Det, tror jeg, vil se rigtig godt ud dertil.

tirsdag den 3. januar 2012

Hjemmelavet

Jeg elsker selv at få hjemmelavede gaver - men også at gi' dem væk til andre. I år blev det til disse sager..

# Tæppe til Karoline. Som ønsket i røde, lyserøde og lilla farver og med blød fleece på bagsiden. Jeg var nødt til at sætte brunt kantbånd på for at få lidt kontrast til det tøsede.



# Kjole til Karoline.


# Juniorsengetøj til min nevø. En udfordring for en gangs skyld at sætte drengefarver sammen..



# Zentangler i ramme til min mor.


Er du til hjemmelavet..?:)

søndag den 1. januar 2012

Julens gaver og godt nytår..

Godt nytår!
Jeg håber, jeres aften var, lige som I ønskede den..;)

Når sådan et helt nyt år ligger ubrugt forude, bliver jeg let lidt tænksom - og ofte rørstrømsk. Jeg glæder mig til de ting, som er planlagt og i støbeskeen, til overraskelser og forhåbentlig mere overskud end 2011 kunne byde på.
Jeg ser frem til endnu et år med bloggeriet - det giver og sætter gang i meget. Så en stor tak for jeres 'følgen med' og feedback herinde i det seneste år. Det giver endnu mere gnist! Jeg glæder mig til at blogges ved resten af 2012.

Det er ikke meget jeg har været på bloggen den seneste uge - derfor denne ordentlige smøre af et indlæg.
Vi har i den grad holdt ferie. Julen og juledagene tilbragte vi i Sønderjylland hos min svigerfamilie og ellers har vi hygget herhjemme uden fyldt program for en gangs skyld. Nytårsaften fejrede vi her med besøg af min søster + familie. En stille og sjov aften med god mad, spil og lækker vin (til alle de andre;)..

I dag hygges i lavt tempo, med spil, tv og rester. Og jeg ser tilbage på en skøn jul og dejlig ferie. En af feriens materielle glæder var mine fine julegaver - de var så lækre og pynter allerede herhjemme.

# Den længe ønskede ælling fra Hans Bølling


Den har fået plads sammen med mine andre favoritter på den gamle ikke istandsatte kommode. Favoritterne har fået selskab af blomster i sart lyserød, der minder om forår.

# 2 Mano kopper i varm orange - elsker deres buttede udseende

# En lækker bog fra Claus Meyer - med lækre opskrifter

# Det smukkeste ur fra Casper og pigerne. Købt hos urkompagniet

# Fra mig til mig....;) Jeg forelskede mig ved første øjekast - og den passer bare fint ind herhjemme.

Derudover fik jeg cremer, mascara, en dug, henkogningsglas og ikke mindst en überanvendelig salatslynge..

Manden min starter først arbejde på onsdag, så vi har lige et par dages ferie sammen endnu. Men de skal nok gå stærkt med forberedelse og gøren klar til Fridas barnedåb på søndag.. Der skal både bages masser af brød, laves tærter, laves pynt og ikke mindst købes en fin og ammevenlig kjole til dåbsbarnets mor..

I må nyde årets allerførste aften..

torsdag den 20. oktober 2011

Bare fordi...

Tusind tak for jeres kommentarer til sidste indlæg! Tankerne varmer..
Det er stadig ikke helt nemt med det patværk - men en dag ad gangen og små skridt..;) Jeg er meget klar over, at det ikke er en undergang at være flaskemor - da jeg fik Karoline ville brysterne og mælken nemlig slet ikke samarbejde med mig.. Så der blev vi beordret på flaske, for at hun kunne tage på.
Men derfor er stædigheden måske også det større denne gang, når nu der faktisk er mælk. I hvert fald så længe babserne og vores overskud kan holde til det..;)

Tilbage til indlæggets overskrift...
I sidste uge kom en pakke med posten - bare fordi - fra den søde Christina. En bunke fine tøse stoffer - som allerede er tiltænkt et babyprojekt - og en lækker fin hårbøjle til den nybagte storesøster.
Så kan humøret da kun stige adskillige grader...

Tusind tak, Christina!! Det var virkelig sødt af dig...
Karoline er allerede faldet pladask for det grønne og ønsker sig nu endnu et  lavet af mor - i lyserød..


Dejlig aften til jer..

mandag den 12. september 2011

Jeg ser rødt.. Ny farveleg i gang..

Både her, her og her blev jeg fanget af lækre røde indlæg (lige ugen til at understrege den farve..;) og fandt derved frem til Rosalinas fine blog. Det er nemlig hende, der har sendt en ny udfordring afsted.
Denne gang handler det om farver - tag et kig lige her, og læs mere om udfordringen..

Det har været lidt svært at få taget fine røde billeder i dagens mørke.. Herude vestpå er det nærmest storm og det regner så der er helt tåget udenfor.. Det kalder på sofahygge i aften...;)
Jeg fandt enkelte røde detaljer herhjemme, selvom det ikke er den mest dominerende farve.

Et lille rødt ø på Karolinemælken

Røde papirer i samlingen


Røde detaljer fra legekøkkenet

Den røde hylde i bogreolen

Et af mine yndlingsalbums

Karolines nye natkjole fra Milk Copenhagen - elsker de røde stjerner

Og krudtuglen selv er også tosset med den "Den er blød at lege i, mor!"..:)

Dejlig aften til jer...

mandag den 29. august 2011

Forsinket begavelse...

En travl weekend er fløjet forbi.
Lørdag holdt min mor, min svoger og jeg forsinket fødselsdag for resten af familien.. Dejlig dag i rigtig godt selskab og jeg fik skønne gaver, som i den grad lige er mig..


Mine gamle billige røjsere gik i stykker på sommerferien, så med tidens vejr er det i den grad tiltrængt med et par nye. Og denne gang ville jeg gene ha' nogen, som var kvali og passede perfekt (læs: ikke strammer om en bred lægmuskel!;)
De her er fra Viking og er skønne! Jeg kunne ikke vælge mellem turkis og sort - så jeg skrev begge farver på og gav valget videre...;)


Derudover fik jeg også dette lækre fad, som jeg længe har ønsket mig.. Det er SÅ fint - og burde stå fremme hele tiden..


Ikke dårligt med gaver lidt fordelt henover året...;)

I går stod den på lidt bagning, hygge og ikke mindst Milk Copenhagen arrangement.. Jeg fik shoppet lidt af den fine nye kollektion - og så havde jeg den store fornøjelse at møde en dejlig blogger IRL da Rakel kiggede et smut forbi.. Rigtig hyggeligt at sludre lidt, mens vi lurede og fik rørt lidt ved tøjet..;) Håber der bliver endnu en lejlighed, hvor der er lidt mere ro til hygge..

Ha' en dejlig regnfuld mandag - der er vist dømt indehygge i stor stil ...

tirsdag den 14. juni 2011

Pinse...

Tænk sig at ha' dobbelt op af en lørdag.. Sådan føltes det i hvert fald, fordi søndagsfølelsen blev skubbet til mandag. Rigtig lækkert og tiltrængt i den her tid, hvor hjerne og krop har sat kursen mod sommerferie og allerede er ved at drosle ned..

Lørdag stod i tøsetegnet - jeg havde besøg af en flok skønne veninder og blev begavet både med dejligt selskab, hygge, gode grin og ikke mindst fine fødselsdagsgaver. Jeg fik både keramik, lækker make-up fra Nilens jord og skøn skøn the..

En lækker lækker fin Anne Black skål - der passer godt til yndlingsvasen


Lækker keramik fra Helbak - det skal nok byttes til noget i farver, så det passer til samlingen;)

Tapasbordet var heldigvis en succes med de mange små lækkerier - mums, det er ikke sidste gang, det skal på bordet..:)

Så det var en skøn dag - og jeg lever stadig højt på den energi, jeg fik ladet op..

Resten af pinsen stod bare på familiehygge. Søndag besøgte vi mine forældre til lækker mad og afslapning. Min far er lige hjemvendt fra studierejse i Kina, så der var masser af oplevelser at høre om og rejsegaver at studere. Utroligt spændende med et så anderledes land - jeg får helt rejsefeber og lyst til at se lidt mere af verden..
Hjemme igen blev der mandag regnvejrshygget i ægte søndagsstemning med hule, gummistøvlegåtur, masser af bøger, middagslur, kage og lidt kreative sysler.. Jeg elsker de der småferier, hvor der også er tid til bare at være - at gå i hyggetøj det meste af dagen og bare dase.. Nogen der sagde sommerferiekuller og -længsel..?:)

Dyr på besøg i hulen...

Højtelskede vandpytter...


Kaj kom forbi...

Lige nu har jeg gang i et større - og mit første af slagsen - projekt med mine retrostoffer, så det er en laaaaang proces uden de helt store fremskridt - men jeg glæder mig til at vise det frem, når det engang er færdigt...

En masse forarbejde, der tager tid.

Dejlig aften til jer..

mandag den 30. maj 2011

Maj-snue og den fineste gave...

Jeg har underlagt mig feber, snue og massiv ondt i halsen.. Ingen energi og et hoved, der føles så stort som en badebold.. Jeg undrer mig over, at denne vintersygdom føler sig velkommen her i maj/juni overgangen...
Så I må lige få detaljerne om min allerdejligste fødselsdag - og nogle skønne loppefund - når jeg er lidt oven vande igen..

I er ikke glemt - bare gemt..:)


Indtil da får I et glimt af den skønneste gave, jeg fik af datter og mand som starten på en skøn lørdag.. Den er fra dygtige Mettes hånd og er sikkert kendt af mange herinde - men den har stået på min ønskeseddel længe.... ELSKER den allerede - og ikke mindst de smukke ørestikker der fulgte med..

onsdag den 11. maj 2011

Maj ønsker....

Maj er min måned.. Jeg elsker maj der spirer, maj måneds blomster, den måde hvorpå denne forårsmåned bebuder sommer og løfter en flig af de glæder, der hører til en skøn sommer. Jeg nyder vejret i maj, som ofte er lunt og lækkert men ikke overdrevet varmt. Udsigten til skolernes sommerferie (og dermed ferie for hele husstanden) er inden for rækkevidde, godt hjulpet til af de mange små dejlige helligdags'ferier'.

At maj også er min fødselsdagsmåned gør det jo kun bedre..;) Jeg er én af dem, der elsker at have fødselsdag - og elsker når andre har fødselsdag - og glæder mig altid til at hygge og være i selskab med dem, der står mig nær. Lige nu er jeg i den grad i underskud på den sociale front efter de sidste par måneders stilstand - og bl.a. af den årsag har jeg inviteret alle mine skønne gamle veninder til fødselsdags-tøse-komsammen. Jeg glæder mig allerede som et lille barn..

Min fødselsdag altid været fulgt af liljekonvaller fra forældrenes have - jeg elsker de fine linjer i de blomster.

Men i år er det ret svært at finde på de efterspurgte ønsker.. Vi fik mange lækre gaver til hjemmet til brylluppet, tøj er ikke så aktuelt til den gravide trunte og parfumer, makeup og lign. bliver heller ikke brugt op i denne tid..
Så nu er jeg gået i tænkeboks.
Der må da være mere til listen end de to dejlige, 'let' egoistiske ønsker:
1. Full body massage til den brugte krop
2. Et weekendophold (gerne spa - inkl. masser af massage;) med min skønne mand, inden vi bliver spædbarnsforældre igen..

Måske lidt flere lækkerier til det lille hus - kan man få vaser, billeder, lækre lamper og lysestager nok..??;)

Det kunne være sådan en skønhed fra Finndottir..
Måske en ny fin stol (okay... ret meget over budget)


Idéer modtages med kyshånd...