Rødvin er godt for kolesteroltallet :-)

Sådan en nytårsmorgen kan man måske blive i tvivl om, hvor godt rødvin er for helbredet, men jeg har lige til min udelte fornøjselse læst på dr.dk/sundhed, at stoffet resveratrol i rødvin hindrer LDL (det er vist det lede kolesterol) i at blive optaget i blodet. Og det sku' være rigtig sandt!

System på vinreolen - og lidt strøtanker!

For en del år siden forsøgte jeg at lave et lidt avanceret system på vores vinreol (som ikke er specielt stor, men vel har plads til en 80-90 flasker - og det er faktisk mere end rigeligt at holde styr på for mig).

Med en - for mig - stor logik skulle de tørreste, letteste og pænt syrerige vine starte i øverste venstre hjørne og vinene skulle så blive sødere og sødere fra venstre mod højre og tungere og og fyldigere fra oven og ned. - - jeg skal måske lige at sige, at jeg har et tilsvarende visuelt billeder af råvarer og færdigretter, hvor jeg vist automatisk tænker dem ind i et koordinat - og prøver så at matche vin og mad.

Øverste venstre hjørne var f.ex Chablis, tør Champagne, Sancerre, Grüner Veltliner o.l.
Øverste højre hjørne var f.ex. Asti Spumante, liebliche Rieslinger o.l.
Nederste venstre hjørne var f.ex australsk "kniv-og-gaffel" Syrah, Zinfandel o.l.
Nederste højre hjørne var f.ex Eiswein, Tokay, supersøde australske Muscatvine o.l.

Nu er sådan en helt almindelig vinreol jo - vinmæssigt - to-dimensional, hvilket resulterede i, at jeg forsøgte at overbevise husbond om, at det INGENTING betød, at vi blandede hvide, røde og rosé. Bare vi havde fylden og sødmen, skulle vi nok finde ud af resten.
Han var skeptisk - og sandt at sige varede det heller ikke ret længe, før systemet gik op i hat og briller. I princippet synes jeg stadig systemet er rigtig godt, men det kræver mere disciplin end jeg besidder.

Vi gik vel så tilbage til, at vinene lå efter farve, drue eller geografi - eller måske blev flaskerne mestendels puttet ind, hvor der var en ledig plads.

Nå, engang imellem skal der jo ryddes op og reorganiseres!

Jeg har så i mellemtiden stiftet bekendtskab med Fiona Becketts ualmindeligt anvendelige bog Wine by Style, A practical guide to choosing wine by flavour, body, and colour.
Den er så lille og lettilgængelig, men for mig var bogen en fantastisk hjælp, fordi den lige præcis får grupperet en lang række vine og fordi den rammer den lavpraktiske tilgang, jeg har til vin - hvilken mad passer den til!

Lille diskurs. Da det jo er sådan, at store årgange af Bordeuax' 1. cru'er nærmest koster en månedsløn, har jeg ligesom besluttet mig for ikke at være trofæ-jæger! (Jeg har det ovenikøbet sådan, at jeg ikke - længere - gider LÆSE om, hvordan de smager, når jeg nu har dømt dem udenfor rækkevidde (og så er det lige, jeg kommer til at tænke på Jytte Hilden og hendes lyst til at se fodbold ;-))
Meget mindre kan også gøre det, uden at kvalitetsbevidstheden behøver at blive sat over styr. Med Sundhedsstyrelsen genstandsanvisninger - og jeg synes nærmest, at de er både køns- og aldersdiskriminerende! - er der ikke nogen grund til ikke at forkæle sig selv med god vin, som gerne må være fra en lille producent, som overvejer sit forhold til miljøet; Og det behøver absolut ikke koste formuer. Men tilbage fra diskursen.

Reorganiseringen af vinreolen er nu gennemført - med nødvendige forsimplinger, således at reolen nu kun indeholder tørre hvide (incl. bobler) og røde. Hvide til venstre, røde til højre, lette foroven og tunge forneden. KISS! - Nu må vi se, om det funger.
Og så må jeg jo i et skab efter rosé'erne, de sødmefulde hvidvine og dessertvinene.

Og hvorfor er det lige, jeg skriver det her? Fordi jeg synes, det er så vigtigt, at man - i madmatchningssammenhængen - er opmærksom på - først og fremmest fire ting: syre, sødme, fylde og fad.

Industrivin - eller som bedstefar lavede den ..... det optager mig!

Vinverdenen er heldigvis stadig et af de områder, hvor man kan lade sin indre bonderøvs-romantiker komme til fuld udfoldelse. - Det gør jeg gerne - ved at vælge vine fra småproducenter - i den - måske romantiske - forestilling, at det håndværksmæsssige stadig er i højsædet. Også gerne ved at vælge vine fra økologer eller biodynamikere. - Selvfølgelig findes der også masser af gode, seriøse vine fra større konventionelle vinproducenter, men der er altså også en masse sprøjt på markedet.

Der er ikke mange etiket-krav til vin - udover alkoholprocent og sulfitindhold - men der er utroligt mange måder at lave vin på - og det er selvfølgelig noget af det interessante.

Forleden faldt jeg over dette blogindlæg hos Fiona Beckett: Why are red wines so soft and soupy og de efterfølgende kommentarer.  Indlægget rammer mig på flere fronter; dels omkring selve produktionen, dels omkring  mange menneskers lyst til at have restsukker 6 - 12 g/l i rødvin eller en Ph mellem 3,7 og 3,9 (og det er pænt meget og endelig kan man jo altid fundere lidt over prispolitikker.

Det optager mig - det er vand på min mølle, så derfor iler jeg med at viderebringe indlægget

P.S. Fiona Beckett kommer jeg lige tilbage til en anden dag. Hun skriver OGSÅ spændende om mad-vin.
P.P.S. Jeg gider heller ikke spise ringe, røde pølser fra fabrikkerne. - Og jeg synes faktisk, at det er helt i samme boldgade som vin! - Hva' kan man få for en tier .....

Syre, sødme eller fad - hvad gør dig glad?
Hvilke baner tænker vi I, når vi sætter vin til mad? Er det syren, sødmen eller fadlagringen - eller er det fylden og alkoholprocenten, der er afgørende? Eller tænker vi bare hvid, rød eller rosé? Eller er prisen den afgørende faktor? Det er ikke den store "Hvilken vin passer til...", jeg har gang i, men nok så simpelt opstillingskriterier i butikken - og selvfølgelig er mad/vin aspektet væsentligt.
I Årstidens Vine har jeg valgt den helt traditionelle opstilling med hvide, rosé, røde, hedvine/dessertvine, bobler, "andet" og alkoholfrit - ikke opfindsomt, men praktisk og entydigt!
Hvordan skal rækken af hvidvine, rosévine osv. så organiseres?
På computeren er det lynhurtigt at sortere efter et hav af kriterier (hvis man ellers har en systematisk database): type, land/region, producent hvis man er interesseret i det. Sødme, syre, alkohol er afgørende bestanddele i vinens karakter. Druetype - ja mon ikke det er væsentligt. Er vinen fadlagret osv. osv. En veludviklet database kunne også sortere efter producent- eller anmelderbeskrivelser: hvor kan der smages jordbær, solbær, eksotiske frugter, læder, petroleum osv.
I den fysiske opstilling i butikken må jeg lægge mig fast på et enkelt kriterium. Traditionelt opdeles vin efter tørhedsgraden (tør, halvtør, halvsød eller sød), så det har jeg også tænkt mig at gøre - ikke opfindsomt, men praktisk og funktionelt. Syren er vel det mest entydige, men smagsmæssigt kan der kompenseres for - for meget - syre i vinen med det gammelkendte trick at tilføre maden lidt citron, hvilet straks får vinen til at fornemmes mindre syrlig. Sødmen - eller TØRHEDEN - er der ikke så meget at gøre ved, så derfor er det vigtigt, at man finder den tørhed/sødme, der passer til maden - og ens smag i øvrigt! Desuden er tørhed/sødme ofte angivet på etiketten og nogenlunde entydigt defineret i EU (mere kan læses på wikipedia hvis nogen er interesserede i restsukker i vin!). - EU's intervaller er lidt flydende, fordi sødmen kan afbalanceres af syre, men nu skal det her ikke ende i den rene videnskab.
Formålet var egentlig bare at fortælle om mit opstillingskriterium - og gøre lidt opmærksom på, hvad det er for nogen kvaliteter, vi selv efterspørger i vinen. Vil vi have masser af syre eller en snert sødme; skal det være rene frugtbomber eller vil vi have noget fadlagring med de elementer, det nu tilfører vinen?
Heldig er man jo, hvis man kan lide det hele! Variationenerne i vin er så mange - så hvorfor ikke med glæde kaste sig over mangfoldigheden!