Tærtedej - Frøken Jensens uovertrufne

Da jeg - way back - startede med at lave desserttærter, syntes jeg tit, at de anvendte tærtedeje ikke duede. På et tidspunkt prøvede jeg Frk. Jensens "Mørdej I, med sukker" og den har fulgt mig siden til hvad som helst - selvom den er lidt skrøbelig.

Mørdej I, med sukker
5 dl mel (250 g)
150 g smør
1½ dl flormelis (75 g)
1 æg

Jeg laver nu i min food-processor sådan her:
Mel og smør (skåret i 5-7 stykker) kører 10-15 sekunder på højeste hastighed - til det ligner revet parmesan!
Flormelis og æg piskes sammen og tilsættes. Jeg bruger intervalknappen til at samle dejen. Det tager ikke mange øjeblikke før dejen bliver en sammenhængende klump. Dejen tages op - man passer på fingrene! - og man skal røre mindst muligt ved den - altså ikke noget med at ælte! - Halvdelen af denne portion passer til en almindelig tærteform. Dejen klappes lidt flad, så den er klar til at rulle ud efter ½ time køleskabet. Der skal lidt mel på bord og kagerulle - og der skal rulles med LET hånd - og den skal vendes et par gange, så den ender med at blive et par millimeter i tykkelse - den skal være ret tynd for at blive rigtig sprød og lækker. (Dejen skal ALDRIG føles klistret)

Bages ved 200 grader; små medaljer 7-8 minutter; tærter i porcelænsform nok ca. 15 minutter

Den anden halvdel putter jeg i fryseren til senere brug.

Har man ikke en foodprocesser laver Frøken Jensen dejen sådan her:
Fedtstoffet smuldres i melet. Florsukkkeret sigtes i, og dejen samles med det hele sammenpiskede æg. Dejen hviler køligt mindst en hakv time, før den udrulles og bages.
Denne dej anvendes til medaljer, linser og lignende kager.

Jeg bruger den desuden som min standard tærtedej

Childhood revisited!

Denne formiddags lykkelige flash-back til barndommens sommerferie hos mine bedsteforældre kom sig af, at jeg skulle bage en kage. Det er ikke noget, jeg gør ret tit, så jeg googlede en kage.

Opskriften var med 150 g smør, 150 g sukker, 3 æg og 150 g mel (+ en del mere) - og så kom jeg selvfølgelig til at tænke på, at basis i kagen er den gode gamle pund-til-pund kage; bare med lidt upraktiske mål!
Opskriften har jeg fra den rigtigt dejlige blog Newyorkerbyheart - og det ser absolut ud til, at hendes kage blev bedre end min!

Men det kan jo ikke blive lige godt hver gang!

Næste gang skal jeg ikke stå og veje - nej da laver jeg bare lidt ekstra, for bliver opskriften RIGTIG NEM:
1 pakke smør = 250 g
 3 dl sukker = 250 g
4 cirka store æg = 250 g
4 del mel (+ 1 tsk bagepulver) = 250 g

Nå, mens jeg gik i gang med piske det blødgjorte smør med sukkeret, huskede jeg, hvordan det foregik på en gård på landet i 50'erne.
Der var ingen håndmikser, så det var en lerskål, som man så holdt i venstre arm, støttet mod hoften. Det var lidt tungt at få massen rørt sammen og hoftemetoden virkede meget lettere end have skålen stående på bordet.
På dette stadium var sukkeret stadig knasende og smørret for fedtet til at det var rigtig fristende at stikke fingrene i. Min bedstemor var ret streng med, at der skulle røres godt, men hun var også supergod til at bage.
Når smør og sukker var blevet nogenlunde hvidt skulle æggene tilsættes 1 ad gangen. Æggene var (selvfølgelig) lige blevet samlet ind - det gjorde jeg sammen med min bedstefar og det var ikke altid helt ufarligt! - Processen med at røre æg i var forunderlig: først blævrede de rundt, men langsomt indgik de i en homogen alliance med smør og sukker. Efterhånden som æggene blev tilsat, gik der på en eller anden måde "kemi i kagen". Sukkeret blev opløst - og det blev ALT for fristende at stikke fingrene i dejen - Mums! - Når melet først var vendt i, ventede kagen kun på at komme i ovnen.

Min aktuelle kage var en del mere kompliceret, idet der både var crumble-bund (som ikke blev RIGTIGT sprød), crème og kanel remonce. Den blev ikke helt top-god, men OK.

Men jeg skal til at bage pund-til-pund kager - hvor svært kan det være!