Viser opslag med etiketten dampstrygejern. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dampstrygejern. Vis alle opslag

søndag den 29. januar 2012

Vest med snoning

Vest-med-snoning-forfra

Ja, den er til Storm.

Ja, jeg ved godt, han er en dreng.

Nej, jeg er ikke farveblind.

Mette har sagt, at hun ikke er fundamentalist, hvad angår pige-/drengefarver, så nu prøver vi lige denne smukke farve.

Det skal i hvert fald komme an på en prøve.

Vest-med-snoning-bagfra-2

Den har lige fået en tur med mit højt elskede dampstrygejern – eller rettere “dampstation”, som det kaldes. Jeg fik det for en slik brugt for et par år siden. Nogen gange har man lov at være heldig.
Man kan se, hvor nålene har siddet i sidesømmene. Det skal Storm nu nok hurtigt få rettet ud.

FAKTABOKS
Model:
Vest med snoning fra All you knit is love – Babystrik fra 0-18 mdr.
Designer: Susie Haumann
Garn: 1 tråd Isager Tvinni Tweed og 1 tråd Isager Alpaka 1 
Pinde: 4
Størrelse: 0-9 mdr
Garnforbrug: 40g ! IALT!
Fra lager: Ja. Det er rester fra et AD strikkekit, som jeg fortrød. Der er strikket Camomille og nu denne vest af det. 
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Særlig teknik er kun snoningerne
Bemærkninger og ændringer: Snoningerne er strikket uden hjælpepind.
Den foreslåede aflukning på skuldrene blev ikke pæn, så jeg prøvede et par andre metoder og endte med en modifikation af opskriftens:
På sidste pind ved skuldrene – både for og bag – halverer opskriften maskerne ved at strikke 2 ret sm hele pinden igennem. Derefter strikkes skuldrene sammen og lukkes ved hjælp af 3-pinds aflukning. (Linket er til en engelsk YouTube-video. Der er link til en dansk pdf-beskrivelse på denne side, men selvom man ikke er god til at forstå engelsk, kan man sagtens lære en masse af de engelske videoer blot ved at se på, hvad instruktøren gør)
Jeg har undladt den sidste pind og i stedet strikket 2 x 2 ret sm på 3-pinds aflukningspinden. Det ser en smule pænere ud, men er ikke optimalt. Måske ville opskriftens metode have været ok, hvis man lige strikker en pind mere inden aflukningen efter pinden med 2 r sm-pinden.
Det er nødvendigt, at mindske maskeantallet, fordi snoningerne afsmalner (er der noget, der hedder det mon?) skulder”stroppen”, hvorfor almindelig glatstriksaflukning vil skabe en underlig for bred skuldersøm. 
Knappen er købt hos Edith i Hønsestrik, da vi var til 1 års fødselsdagsfest i lørdags. Mona og jeg tog derned og fik daaajlig kagemand – og en smule til vores undselige lagre ;-/. 
Tilfredshed: Meget.

Ann

tirsdag den 4. januar 2011

Hættetrøje by Ann

Hættetrøje-i-Noro,-forfra

Jeg havde dette lækre Norogarn med cashmere. Det var oplagt at bruge det til Birk, så jeg tegnede denne hættetrøje.

Hættetrøje,-forfra-med-hætt

Den er jo varm, så den vil kunne bruges som overtøj forår/efterår – måske med en tynd vindtæt sag over. Derfor syn’s jeg, det ville være praktisk med en hætte på.

Hvis hætten ikke fungerer eller er mere til gene end til gavn, kan den snildt pilles op til halskanten, som så bare lukkes af. Det vil ikke kunne ses, for halskanten er strikket, så den kan “stå alene” uden hætten uden ændringer.
Halskanten er strikket i retriller, hvilket jo normalt ikke er så elastisk, at den kan stramme sig pænt til opefter. Derfor har jeg taget jævnt ind opefter på kanten. Det fungerede fint.

Hættetrøje,-bagfra-med-hætt

Bagfra

IMG_2086

Hver halve time den 21. og 22. råbte TV ud i vores stuer, at Alle, der kan køre før den 23. bør gøre det………Det bliver snestorm og totalt kaos og…….og…..og….”
Mine børn har ikke fjernesyn, så jeg ringede til dem for at høre, om de havde hørt………….Det havde de, men de mente nok at kunne klare at komme igennem den 23, som planlagt.
Men hva’ Mutter gør……....og hvorom alting er……………. Jacob, Mette og Birk kastede sig ud i bilen huhej efter arbejde den 22. (hvordan er det nu lige, det er, når man skal være væk en uge og skal have et lille barn med og skal stå for desserten juleaften og pludselig skal pakke på ½ time????? Godt, jeg ikke var til stede, siger jeg bare). De skulle køre fra Nordsjælland til Køge for at hente Sisse på een eller anden S-togsstation på vejen (hun skulle jo så også være færdig og afsted i en fart………….gu’ ve’, hvordan det har set ud).

Vi fulgte dem via mobilen, og det virkede, som om de lige så godt kunne have gået og sparet benzinen, for de sneeeegleeede sig afsted på grund af det glatte føre. Det tog derudover, som det vil være en del bekendt 4 timer at komme over Fyn, og herefter begyndte snevejret. Tjah………..de var fremme i det mørke nord kl 03.30 om natten!!!
Vi havde sørget for kolde øller og nyredte senge, men vi var selv gået til køjs.

Nå, men det jeg egentlig ville fortælle var, at det jo så betød, at jeg havde et døgn mindre til at færdiggøre julegaverne, så det gik liiiidt stærkt til sidst med at strikke hætten på trøjen. Jeg strikkede bare derudad og tog ud tilfældigt undervejs ud fra min indre ide. Det blev ikke helt symmetrisk, men der var ikke tid til at pille op og strikke om, men gudskelov for min højt elskede dampstrygejernsugeblæsesstation. Eva-Royal-dampstrygestation Der er en gammel talemåde, der siger: “Alt lykkes i en gasovn” (Hvordan i al verden det udtryk er kommet til veje, kan man læse her og, hvad dette indlæg førte med sig her), men jeg vil sige: “Alt lykkes med et godt dampstrygejern”.
Jeg købte det til en meget billig penge for et år siden gennem GulogGratis. Det har jeg aldrig fortrudt, og I må da indrømme, at en noget tilfældig, assymmetrisk og let flandrende hætte ligner noget næsten gennemtænkt professionelt, ik’!?
Jeg skylder nok at fortælle, at min søn ikke er imponeret over min dampstation, når han stryger skjorter. Han syn’s ikke, det stryger, som det skal. Måske er det noget med indstillingerne eller også er det bare irriterende at stryge skjorter.

Noro-hættetrøje,-foldet

Knapperne er frøer eller agurker. Det diskuterede vi en del den jul……

FAKTABOKS
Model:
Hættetrøje
Designer: Ego
Garn: NoroCash Island, 60% uld, 30% cashmere, 10% nylon.
Farve 8. Løbelæmgde 125m/50g
Pinde:
Garnforbrug: 180g
Fra lager: Ja, og nej. Garnet er købt i Ide-Stuen hos Britta fra min strikkegruppe, fordi jeg bare måtte eje det, da jeg følte på det til en strikkeaften hos hende.  Da jeg fik ideen med trøjen til Birk, måtte jeg supplere med et par fed mere.
Bemærkninger og ændringer: Det hele kan jo siges at være een stor ændring i og med, jeg selv har designet den, men den er blevet rigtig god, og den passer Birk fint – også hætten. Jo, måske vil jeg en anden gang strikke 3-4 retmasker i kanten af åbningen på hætten, så den ikke ruller så let eller bliver for lang, hvis I forstår.
Tilfredshed: Stor tilfredshed hos mig. Nu må vi se, hvad Birk og hans forældre syn’s.

Desværre nåede jeg ikke at sy mine fine etiketter/nametags på mit julestrik. Dels var der jo ikke tid, dels har jeg jo nok boet for længe i Jylland – I ved Aksel Sandemose, ik’!? Jeg kan ikke rigtigt få mig til det………….

Ann

søndag den 31. januar 2010

Mit nye klenodie

Jeg har fået mig et fantastisk apparat.
En Eva Royal 3,0 strygestation.

Jeg har ønsket mig den længe, men den koster det hvide ud af øjnene, og man kan jo altså godt klare sig uden, så...

Men så fandt jeg en brugt i GulogGratis til mindre end en tredjedel af nyprisen. Den ser helt ny ud og er da heller ikke brugt ret meget.

Den er ret fantastisk. Selve strygejernet fylder ikke ret meget til forskel fra mit ellers store gamle dampstrygejern. Det skyldes jo, at hele vand og dampapparaturet ikke befinder sig i strygejernet.

Et par pust med dampen og strikketøjet bliver flot.

Overflod og luksus, men skønt.

Jeg er enormt glad for den.