Tjaahh, billedkvaliteten er ikke den bedste, men sådan er Storms ene puttetæppe kommet til at se ud.
Det er min fotografering, der er skæv – ikke tæppet!
Jeg har tænkt meget længe over, hvordan jeg skulle strikke tæppet.
Hvis Storm skal ha lige så meget glæde af sit, som Birk har af sit (Puttetæppe I) – nu på 4. år –, så skal det være meget blødt og uden tykke sømme og tråde på bagsiden. Derfor blev sjove og flotte intarsia-figurer hurtigt sorteret fra, og sammensyede firkanter eller baner ligeledes.
Jeg ville dog gerne ha lidt mere spræl i det, end Birk fik i sit, så jeg har eksperimenteret lidt frem og tilbage.
Jeg overvejede at strikke ensfarvede og stribede firkanter, men nu ved enhver, der har fulgt min blog, at jeg har det meget svært med intarsia (også kaldet gobelinstrik), så jeg eksperimenterede med at strikke baner og en anden måde, at strikke dem sammen på end “normal” intarsia.
Jeg eksperimenterede med at strikke en bane, tage masker op langs den ene side, slå masker op til en ny bane og så sammenstrikke banerne efterhånden, som jeg strikkede den næste bane – ligesom man blandt andet oftest strikker kanter på sjaler.
Om det skulle være på den måde, afhang af, om jeg kunne strikke banerne sammen uden for tyk en søm på bagsiden og med et rimeligt pænt resultat på forsiden.
På billedet herover er der 6-7 forskellige metoder, men det er jo tydeligt, at den sidste – den øverste på den tredje bane – er den pæneste – på forsiden.
På bagsiden så den sådan her ud:
Sandelig, om den ikke også er den pæneste på bagsiden, så sådan blev det.
Det bliver derudover pænest og lettest at tage masker op efterfølgende, hvis den frie kant på banerne strikkes med lænkekant.
Hyperblødt bomuldsgarn af meget høj kvalitet var jeg ikke så velbevandret udi. Det jeg brugte til Birks puttetæppe, er stadig superblødt efter en million omgange i vaskemaskinen, men det var en rest af noget garn, der ikke længere kan købes.
Jeg er medlem af webstrik, så jeg spurgte mig for der, og vupti – i løbet af nul komma fem, kom der mange gode bud på det, jeg efterspurgte.
Billedet er lånt på Tante Grøns hjemmeside.
På Strikkefestivallen på Fanø købte jeg så en del af Tante Grøns Blomsterfrø. Noget af det er økologisk, noget ikke.
Det er bare såååååå blødt og lækkert – også efter vask.
Sådan blev sammenstrikningen på forsiden på selve tæppet.
Og sådan ser bagsiden ud.
Og sådan ser det ud, når banerne strikkes sammen.
Da jeg var kommet godt igang med tæppet, blev jeg mere og mere ked af det tæppe. Det var grimt. Bomuldsfarver er så hårde og døde i forhold til uld, og mit sammenstrik blev slet ikke så pænt, som planlagt. Der blev ikke rigtigt strikket på det.
Men så tog jeg på ferie hos Birk og Storms forældre, og så kunne jeg godt se, at jeg måtte se at blive færdig med det tæppe.
Jeg valgte så, at lave de 3 sidste baner magen til de første 3, så det ikke blev helt så voldsomt forvirret.
Kanten kostede også en del eksperimenteren med både strik og hækling, men endte med en retstrikket kant efter maskeoptagning hele vejen rundt. Antallet af masker blev beregnet efter strikkefastheden på glat- og retstrik.
Øgningen i hjørnerne er lavet ved at slå om, så der kommer små pæne huller. Jeg fik ideen fra Nicky Epsteins “Knitting beyond the edge”. Den er i øvrigt på tilbud i øjeblikket.
Der er lukket af med I-cord – en pæn og elastisk aflukning.
Da tæppet endelig blev færdigt, var jeg ikke nær så ked af det længere, som i begyndelsen.
FAKTABOKS
Model: Puttetæppe II
Designer: by-Ann
Garn: Blomsterfrø fra Tante Grøn
Pinde: Addi 2½
Størrelse: 80cm x 80cm
Garnforbrug: 300g
Fra lager: Nej, købt til formålet
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Det er let nok at strikke, hvis man kender teknikkerne ved sammenstrikningen af banerne, retstrikningskant på glatstrik, I-cord-aflukning, og teknikkerne ved hjørnerne på kanter og I-cordaflukning.
Tilfredshed: Farver og mønster er ikke, som jeg kunne ha tænkt mig, men det er ok.
*
Jeg er færdig med to nye, større body’er til Storm. De mangler kun knapper og vask, og jeg er igang med et puttetæppe til, så der altid er et, der er rent, og et, der - når den tid kommer -, kan ligge i dagplejen/vuggestuen.
Ann