Aspargeshuer med kirsebær og trompetsang

Vi var til koncert igår.
Trompetisten Palle Mikkelborg, hans kone harpenisten Helen Davies og big-bandet Blood, Sweat Drum'n Bass spillede i vores område.

I sidste week-end spillede de for helt udsolgte huse i Århus Musikhus. Igår havde de godt 30 musikere så fundet vej ad snørklede små og snedækkede landeveje til den lille kro. De sad og stod nærmest oven på hinanden for at kunne være på den lille scene, men "Hvor der er hjerterum, er der husrum".
Og der var masser af hjerterum!

Der blev spillet uddrag af Palle Mikkelsborgs komposition "Aura", som han skrev til Miles Davies i 80'erne, da Miles Davies skulle modtage Leonie Sonnings Musikpris, og der blev spillet musik og arrangementer af Kim Larsen, Turid Guldin, Jens Chr. "Chappe" Jensen m.fl.

Det blev en dejlig musikoplevelse af meget høj kvalitet!

*

Min datter fik valget mellem Kirsebærhuen og Aspargeshuen.

Der var ingen tvivl. Hun valgte straks Aspargeshuen. Den klæ'r hende faktisk rigtigt godt.
Hun synes, at Kirsebærhuen er for 80'er-agtig!? Hun ser ingen mongolske nomadetelte i den, men mere farvestrålende verdensmusik!??
Hun legede dog lidt med Kirsebærhuen og glemte at levere den tilbage igen inden vi skiltes (!).

Jeg håber, den kommer tilbage igen, for jeg syn's faktisk, at den klæ'r mig selv.

God søndag, folkens!
Ann

Eksperimenter med Hønsefødder og gulerødder

Jeg har lavet en ny aspargeshue.
Jeg lavede den første aspargeshue i Hjerte alpaca og Mayflower strømpegarn til Sisse til jul. Den blev jo sjålet til en koncert og er ikke dukket op igen.

Annette Danielsens opskrift fra bogen Hønsefødder og gulerødder er lavet til børn fra 2 til 8 år.
Jeg har igen forsøgt mig med en voksenudgave.

Selvom den er koksgrå med tre andre grå farver i bieserne, er farverne på billedet alligevel lidt unuancerede.

Den er strikket i Drops Karisma og jeg har fulgt opskriften til huen for 8 år. Det betyder, at den er blevet lidt lang - lidt hip-hop-agtig, hvilket også netop var meningen.

Jeg mangler et modelhoved, så jeg lavede et grødhoved i stedet af tøj

Det virker fint nok, men jeg må nok undersøge, hvor jeg kan skaffe mig sådan et parykhoved i flamingo.

Nu må vi så se, om der er afsætning på huen.

Jeg er straks gået igang med endnu et Annette Danielsen-hue-eksperiment med Kirsebær fra samme bog.

Jeg havde noget Karisma i røde nuancer, så nu må vi se, hvordan det går.

Tralala ellers går det godt..................

Min computer, spør' I til?

Hvad er der med den? Den har det da fint!

................

Nåh, ja, der var lige et mindre problem med at den gik ned og skulle formatteres, og der var da vist også noget med, at jeg ikke kunne finde ud af at finde mine back-ups af alt det vitale og sidenhen ikke kunne finde ud af, at få det importeret igen, men det er glemt nu. Alt er fundet og importeret..............for en stor del af Torben.

Jeg mistede kun en til to dages mails.

Jeg holder meget af min lille handy HP. Den vejer og fylder ikke ret meget og er derfor nem at have med i toget. Den fungerer upåklageligt - især når jeg har Torben i nærheden til at ordne alt det, jeg ikke selv kan finde ud af, hvilket bliver mere og mere med tiden.

God week-end til alle, der kigger forbi her!
Ann

Computerens lyksaligheder og pausestrik

Jeg er halvglad.

Efter at have talt nænsomt og appellerende til computeren, er det nu lykkedes mig at sætte mailprogrammet op og importere mails og det hele fra den 18. januar.

Men så opdagede jeg, at jeg faktisk havde lavet back-up lige før mailprogrammet faldt død om, men nu kan jeg så ikke få de sidste informationer proppet ind i det nye mailprogram.

Jeg kan heller ikke få mine favoritter mast ind, for jeg kan ikke finde stedet, hvor den lagrer dem.

Hver gang, "man" skal skifte styresystem til et nyere og mere fantastisk, skal "man" igen-igen kæmpe med at forsøge at sætte sig ind i tusindvis af nye features, som "man" ikke kan se fordelene ved, men er nødt til at rode rundt i.

Hvorfor f..... skal hver nyt styresystem gemme alt det væk, jeg endelig var blevet fortrolig med, så jeg ikke har en chance.

ØV! Jeg er SUR!

Men jeg er halvglad over, at jeg nu kan kommunikere.
Nu skal jeg bare mase alle mine gode links ind i Favoritlisten....................Det kan jeg jo more mig med week-enden over.........Lykkes det ikke, kan jeg jo glæde mig over, at de findes i en favoritmappe på mit skrivebord.

Pia T's kommentarer igår har fået mig til at tilmelde mig 5 Gbgratis lagerplads på nettet til back-ups mm og så må jeg få undersøgt G-mail eller noget lignende.

Når jeg skal vente på, at computeren får installeret dette eller hint, får jeg strikket på en ny eksperimenterende voksenudgave af Annette Danielsens Aspargeshue i en tyk lang udgave i 4 grå farver.

Jeg har fået to nøgler Blossom tilsendt idag til Jacobs Norojakke og jeg tror sandelig, at det ene kan passe i farverne. Så må jeg vel til at komme igang med den jakke.

Nå, nu er den færdig med at lægge to mapper sammen. Så kan jeg komme videre.............
Ann

Uheldige ikke-gaver

Stop tyven!

Min datter er musiker og forleden dag spillede hun i Trinitatis kirke i København (det er den med Rundetårn). Eller...............det var ikke dag. Det var natkirke.
Da hun ville tage sit overtøj på for at tage hjem, manglede hendes hue.
Nu var det jo ikke en hvilken som helst hue. Det var den aspargeshue (fra Annette Danielsens bog Hønsefødder og gulerødder), jeg strikkede til hende i ikke-julegave i år.

Den er strikket af alpacca og bieserne er strikket af Mayflower strømpegarn, og min datter var meget glad for den.

Hun har forsøgt på alle måder at finde huen, men uden resultat, så hvis du bor i nærheden af København og ser denne hue vandre rundt på gader og stræder, så kast dig straks over den tyv, der har den på. Når du har bundet tyven grundigt, kan du enten ringe efter PET eller sende mig en kommentar her nedenfor, så skal jeg nok...........................
Der er udlovet en dusør på 2 pakker hvide eller grønne asparges efter eget valg ;-)


Hastværk er lastværk

Det er lidt pinligt.
Jeg modtog en kuvert igår.
Indeni lå et par fingerløse vanter.
Jeg har set dem før.
Jeg har faktisk selv strikket dem.
Det var de fingerløse vanter, jeg gav min datter til jul

Pludselig så de sådan ud..................................

Måske er min datter lidt hård ved vanterne. Hun trækker nok lige lovligt hårdt i dem.
Men måske var de også liiidt stramme i aflukningskanten foroven på fingrene, og så gik det måske lidt for stærkt med alle de ikke-julegaver, jeg havde gang i op til jul.
Sådan nogle vanter skal kunne tåle at blive hevet og flået i, så det er helt klart mit monteringsarbejde, der var for dårligt. Enderne var for korte og for dårligt hæftede. Min strikkestolthed har røde ører, men SÅ KAN DU LÆRE DET!


Det er en OMMER!!

Nå, jeg måtte påen  igen. Pille op og svejse og strikke igen.
Jeg vidste godt, at kanterne ved fingrene var lidt stramme, men de skulle jo gerne sidde tæt for at holde på varmen samtidig med at de skulle være til til at få af og på. Det første er lykkes, men det sidste skorter det på.
Derfor har jeg nu lukket af med Jeny Staimans superelastiske aflukning.

Den er ikke så elegant i denne sammenhæng, men den er effektiv og en god aflukning til dette formål, når jeg nu ikke har haft tid til at finde frem til en mere passende.
Vanterne skal jo frem!
Og nu, hvor huen er væk, skal hun da ha' sine vanter hurtigst muligt.
Ann

Det var så den jul..............

....................................og vi må videre.

Jeg har siden november haft travlt med julegaverne.

Dvs., jeg havde som familiens selvbestaltede overhoved bestemt, at vi ikke skulle give julegaver til hinanden iår.

I kender godt typen, der siger til sine børn: "Skal vi ikke aftale....", "Vi har jo aftalt.....", "Vi HAVDE en aftale!!". Men det har aldrig været en aftale og slet ikke noget, der stod til diskussion. Det er et dekret, som pakkes ind i et forsøg på at få det til at ligne en ligeværdig aftale.

Sådan en "aftale" påduttede jeg lige mine "børn".

Jo, selvfølgelig skulle Birk ha julegave. Det er jo børnenes jul.

Altså de små børns jul. Jeg har børn, der på trods af, at de er over 30 (jeg siger ikke hvem ;-)) fra tid til anden fastholder, at de aldrig er blevet mere end 12 år, så alle børn under 12 år skal ha julegaver, selvfølgelig, men ikke alle dem over.

Ikke iår.

Når det så er sagt - var sagt og proklameret og "aftalt" - så kunne jeg jo roligt komme i tanker om alt det, jeg gerne ville strikke til den og den og den.

Så det gjorde jeg, og siden november har jeg strikket det, jeg ikke kaldte julegaver, men kærlighedsgaver. Så var jeg dækket ind, når jeg nu selv forbrød mig mod aftalen.

Sisse ønsker sig altid mine hjemmestrikkede strømper, og hun har længe håbet på, at jeg ville reparere eller strikke en erstatning for de udendørs-vinter-basist-vanter, jeg strikkede til hende for mange år siden, men som nu har ligget i stoppekurven i mindst 1 år. Hun manglede en hue, men hun syn's ikke de huer, der sidder tæt rundt om hovedet, klær hende. Der skulle lidt top på.

Strømperne var ikke noget problem. Jeg har længe haft noget Mayflower strømpegarn liggende til formålet. Det er med såkaldt nanoteknologi, så der ikke er risiko for ensomhed på grund af fodsved ;-))

Fingerløse vanter kunne man vel egentlig også godt strikke ud af det strømpegarn, men så skulle der også være et par varme luffer til at tage udenpå, når det er ekstra koldt, for strømpegarnet er jo lidt tyndt.

Huen var en lidt vanskelig opgave. En "høj" hue til en voksen kvinde, der ikke lige er til pæne eller moderigtige damehatte/-huer. Sisse har en dejlig sjov-skør side, og hun er rytmisk musiker, der ikke har glemt de gode sider af en legende barndom. Hvordan finder man en hue, der er sjov, skør, voksen, cool og "pæn"?

Det var svært med den hue. Jeg har købt Anette Danielsens "Hønsefødder og gulerødder". En skøn bog med rigtig mange attraktive opskrifter. Jeg faldt for Aspargeshuen. Den er sjov og lidt høj og sjov at strikke med bieser og vendestrik på langs. Jeg havde købt alpacagarn til luffer og hue i een af farverne fra strømpegarnet, så jeg modificerede opskriften, så den passede til alpacagarnet og så klippede jeg de enkelte farveforløb ud af strømpegarnet og strikkede bieserne med det. Det krævede udtagninger og indtagninger ved biesernes start og slut, fordi der jo er stor forskel på tykkelsen af de to garner, men det gik fint.

Jeg var - og er - usikker på, om den hue er for fjollet, men den var sjov at strikke og Sisse siger, at hun er glad for den.

Strømperne er strikket fra tåen og op på Magic loop og med begge strømper på en gang, som jeg efterhånden altid strikker strømper. Jeg har min egen måde at starte strømperne på, fordi min måde giver en rigtig pæn bort i tåen. Om den måde en anden gang. Der er flere billeder på min  flickr, hvor man kan følge processen.
Jeg har lukket af med Cat Bordhis superefleksible aflukning, så de kan bruges uden på bukserne, som Sisse gerne vil.

De fingerløse vanter blev strikket efter mål og strikkefasthed og med lidt gode råd ved fingrene af Ruth Sørensens "stribede fingervanter" opskrift. Jeg har mange fingervanteopskrifter, men hendes var bedst. Jeg købte en hel bunke rigtig flotte og gennemarbejdede opskrifter for næsten ingen penge, da hun holdt et meget inspirerende og lærerigt foredrag i vores lokale forsamlingshus i oktober måned.

Det er Ruth til højre og hendes datter til venstre.

Lufferne er bare strikket - derudaf - ud af hovedet.

Da jeg var færdig med Sisses ting, fik jeg lyst til at strikke en Baktus til hende i strømpegarnet. Som sagt, så gjort.