Løbetid for løbere

Den er vist strikket til Lange Peter Madsen. Hahaha. Den ser noget pudsig ud, men det er nok fordi den skulle “strækkes lang”, mens den var våd og jeg har ikke haft den på efter den blev vasket, men bøjleophænget gør det jo heller ikke bedre. Jeg må se at få skaffet mig en gine, for I får den altså ikke live.

Den kan dog sagtens strækkes lige så lang på den anden led, så…..

Den har været behagelig at strikke på grund af dette

skjønne garn. Det er blødt og lækkert og glider behageligt på pinden. Maskerne sidder, hvor de sidder, så der er ingen fare, hvis man taber masker eller skifter pind undervejs, men til gengæld løber de altså heller ikke særligt nemt på denne løbemaskemodel. Faktisk har jeg hjulpet hver eneste maske med at løbe hver eneste pind! Det går nu let, når man først lige får taget og kommer ind i rytmen.

Jeg er vild med detaljerne

 

Det blir dog ikke i dette liv, at jeg kommer til at gå med den desværre.
Den kræver en slank krop, for den er temmelig slimline. Ikke fordi den er for lille. Det vil ikke nytte at strikke den større. Den lægger sig blødt og kærligt rundt om enhver delle, den møder på sin vej.
Jeg vejer vel 5-10 kg for meget og alle de kilo sidder fra lige under brystet til midt på hoften – lige der, hvor Løbetid smyger sig. Nogen mennesker er ligeglade med den slags, men jeg synes altså, at det ser dobbelt så proppet ud, som det gør, når jeg finder mere dækkende beklædning – altså!

Måske er den netop beregnet til at løbe i. Når den sidder pænt, har man løbet langt nok ;-)

Var jeg slank, ville jeg bruge den rigtig meget. Den er blød og lækker og med flotte detaljer.
Måske kan den strikkes i en anden type garn, som ikke smyger sig så meget om kroppen…………..

Garnkvaliteten skal bruges til noget til Birk. Børn vil elske den kvalitet.

FAKTABOKS
Model: Løbetid
Designer: Bente Geil
Garn: Geilsk 3-trådet 45% bomuld og 55% lammeuld
Pinde: Addi Lace 3½,
Størrelse: L
Garnforbrug: 125g, løbelængde 465m/100g
Fra lager: Nej
Bemærkninger og ændringer: Jeg har tilpasset strikkefastheden og har selv valgt forskellige småting undervejs, som ikke er beskrevet i opskriften
Tilfredshed: Den er hot, men not til mig.

*

Jeg er færdig med mit Tinasjal.

120 x 120 cm er det her på billedet inden udspænding.

Det ligger til blokning lige nu, men det er så stort, at jeg ikke kan finde en trappestige høj nok til, at jeg kan komme op og fotografere det i sin helhed, så I må nøjes med et udsnit.

Mere om dette sjal snarest.

Til sidst: Tak for alle de positive kommentarer til mit indlæg om awards. Det har overrasket mig, at så mange er enige – og nærmest lettede! Vi er åbenbart så mange, at vi kan medvirke til at lægge en anden stil her i blokland………tihi, jeg har vist fået alle de knappenåle på hjernen….blogland, selvfølgelig.

Lene har foreslået, at vi finder på en anden form for award, som er mere personlig, ikke er behæftet med krav, og som ikke uddeles så ofte. Det er jeg helt med på. Den koger jeg lige lidt på.

Ann

Respons og anerkendelse på bloggen

 

Jeg æææælsker den respons, jeg får på min blog.

Ros og anerkendelse varmer og konstruktive kommentarer, gode ideer og råd inspirerer. Konkrete spørgsmål og anmodninger om hjælp til ditten eller datten er fedt.

At udveksle erfaringer og deles om strikkeentusiasmen med andre spændende strikkere, har været en såkaldt eye-opener for mig.

Jeg har fået en rigtig god veninde, flere varme og inspirerende bekendtskaber og mange interessante blogkontakter på den korte tid, jeg har været her i blogland.

I de sidste dage er det igen væltet rundt med awards her i blogland.

Jeg er selv blevet temmelig begavet af disse awards ;-)
Jeg ved ikke hvorfor, men det er formentlig fordi, der er et eller andet ved min blog, der har tiltalt giverne.

Jeg har selv halset rundt for at give de 7 awards videre. Da jeg skulle vælge, hvem der skulle ha mine awards, var der for mange på listen, men det er jo da godt nok, men 7 uddelinger, 10 gange så mange i omløb, krav om at jeg skulle sige 7 ting om mig selv og livet udenfor bloggene i øvrigt betød, at - selvom det tog mig næsten et par timer – jeg ikke fik sagt noget fornuftigt endsige personligt til dem, der fik en award af mig og jeg modtog flere mere eller mindre åbenlyse afvisninger af awarden. Ikke fordi der var noget galt i, at de fik en award af mig, men fordi de var trætte af alle de mere eller mindre overfladiske awards og medfølgende krav, de får i tide og utide.
Jeg oplevede, at awarden var til utidig besvær.

I de godt 5 måneder, jeg har blogget, har der været flere af den slags award-bølger, hvor bloggere indenfor samme kreds giver hinanden awards, som så skal gives videre til andre samtidig med, at man skal sige en masse om sig selv.

Det har været lidt forskelligt, hvor mange andre, man har skullet gi awarden videre til og hvad og hvor meget, der har været medfølgende krav om, at man skulle gøre, vise eller fortælle om sig selv.

Er der noget, jeg har lært her i blogland, så er det, hvor enormt dejligt, det er, at få respons på sine projekter eller blot på skriverierne, og hvor sjovt det er, at høre også fra folk, man slet ikke har mødt før i blogland.

Jeg er selv blevet meget bedre til at sørge for at skrive kommentarer, når jeg faktisk mener noget om det, jeg ser rundt omkring – stort eller småt.

Tanken om at gi en award til en blog eller et indlæg, fordi der er noget særligt, man gerne vil værdsætte med lidt større bogstaver end en almindelig kommentar, synes jeg er sympatisk, og jeg går meget ind for anerkendelse, ros og opmuntring i stort og småt. Alle har brug for de vitaminer og enzymer, respons og anerkendelse er.

Men der er et eller andet, der ikke fungerer rigtigt for mig med den måde disse awards vælter rundt på. Der kommer for mange i omløb, så det nærmest er et ræs om at få dem afsat, og man oplever at møde – oftest berettiget - irritation og afvisning fra dem, der nu igen fik en award påduttet.

Jeg har det også liiidt underligt med sammenkoblingen af anerkendelse og krav – hvad enten det drejer sig om krav om at fortælle om sig selv eller til at sende awarden videre – måske oven i købet til 7 ! forskellige.
Mange blogger om et eller andet tema – f.eks strikning, men ønsker ikke at blande sit privatliv i øvrigt ind i det eller vil gerne nøjes med at skrive lidt om sig selv hist og pist, hvor det har relevans for bloggen med det resultat, at mange i forbindelse med en award sørger for at skrive relativt ligegyldige ting om sig selv.

Gaver og anerkendelse er en dejlig ting, men bør i mine øjne være begrundedei en anledning eller årsag, og skal ikke være behæftet med krav.

Når det, der skulle være en personlig særlig anerkendelse devalueres til en ubegrundet award for awardens skyld med vedhæftede krav om noget modtageren måske slet ikke har lyst til, så fungerer det ikke for mig.

Jeg vil derfor i fremtiden

1 Blive ved med at ta mig tid til at give respons på blogindlæg, der vækker positiv respons i mig

2. Blive ved med at linke med rund hånd til andre blogge i mine indlæg

3 Hvis jeg efter denne svada nogensinde skulle få en award igen, vil jeg kun give den videre til 1 eller 2 blogs, som særligt inspirerer mig på det pågældende tidspunkt

4 Jeg vil begrunde min award personligt og konkret

5 Jeg vil ikke vedhæfte krav til modtageren

 

Ann

Hat-trick!

 

 

3 awards på een gang!

Jeg er nooooget benovet.

Tusind tak til Ingerlise, Birgitte og Lin.

Men så let går det dog ikke. Der er regler for sådan en award…….

Man skal kopiere awarden på sin blog. Den vinger vi af. Det har jeg jo gjort.

Man skal sige tak og linke til den, der har givet een awarden. Det er også – og med stor glæde – gjort.

Så skal man selv give awarden til 7 andre for at gøre dem glade (det må vi så håbe, de bliver)

Jeg sender en   til

Lene
Gitte
Irene
Vivi
Bodil
Monika
Asplund

Og til sidst skal man fortælle 7 ting om sig selv, og det er det værste…….

Jeg er sød, ligefrem og kontant
og meeeeget blødt polstret ;-)
Jeg har 50 millioner strikkeprojekter igang og har drømme om mindst 10 gange så mange.
Jeg er videbegærlig og har brugt tusindvis af kroner i mit liv på kurser
Jeg elsker mit arbejde lige rigeligt meget
Det var 4………….
Jeg har verdens dejligste barnebarn, der er ved at kvæles i strik
Jeg har en usædvanligt velopdragen og kærlig flatcoated retriever, der selv ordner det der med ulden.
Det var 6……………..
Jeg synes det er enormt hyggeligt at blogge, og jeg har lært en masse søde mennesker at kende, men hold da op, hvor bruger jeg meget tid på at læse og linke og savle og købe. Hvad jeg ikke kunne have strikket, hvis jeg ikke havde computeren………….

Hoho. Nu er det så de næstes tur ;-))

Ann

Jeg har fået en award!

Hold da helt op!

Jeg har fået en award!

Jeg er målløs.

Jeg har fået den af Irene.

Jeg ved ikke hvorfor, jeg har fået den, men jeg er temmelig smigret.

Det viser sig, at man efterfølgende skal gøre sig fortjent til sin award, og det er jo da rimeligt nok.

Jeg skal fortælle 7 ting om mig selv......................Øhh,

Først tænkte jeg, at jeg måske bare kunne copy-paste Irenes fine liste, men jeg er bange for, at det hurtigt ville blive afsløret.
Jeg tror mine børn ville undre sig noget, hvis jeg pludselig bildte jer ind, at jeg går til vandgymnastik to gange om ugen ligesom Irene gør.
Jeg må nok hellere se, om jeg kan få gang i min hjerne og finde på noget selv.

1. Jeg taler med fjernsynet. Jeg skælder ud på og diskuterer med politikerne og kommenterer alt, der interesserer mig. Min mand har måttet lære at lukke ørerne. Jeg ville ikke have venner, hvis vi så TV, når vi har gæster, så det gør vi aldrig.
2. Jeg elsker at synge, og min mand synes, jeg synger godt (!).
3. Jeg elsker musik af enhver art, bare det for mig er kvalitet. Klassisk, nyere jazz og dansk rock er det, der tiltrækker mig mest. Klassisk musik er meditativ for mig og kan få mig til at gennemføre tandlægebesøg og finde mig selv igen, når livet udsætter mig for store prøvelser. Lige nu hører vi Billie Holiday
4. Jeg holder meget af billedkunst. Af een eller anden grund falder jeg ofte for musikeres kunst. F.eks. Leif Sylvester, Johny Madsen, Erik Clausen og Knud Odde. Min store favorit er dog Mikael Kvium. Jeg opfatter ikke hans kunst som ulækker, som mange gør. Jeg ser humoren, ironien og paradokserne.
5. Jeg elsker at lave mad og går op i, at lave mad fra grunden og undgå forarbejdede fødevarer. Ja, jeg er ikke fanatisk, men bare "..så vidt muligt..". Når man skal ha' en hot-dog, skal man jo ha en hot-dog, ik'? Da jeg tager på bare der er en tube mayonaise i køleskabet, er jeg også ekspert i fedtfattig, sund mad.
6. Jeg er vild med mit drivhus. Det kan jeg lige overskue, og jeg kan finde på at se til det med ½ times mellemrum, for det gror så hurtigt, at jeg lige skal se, om agurkerne er groet siden sidst. Jeg går højt op i chili og går lidt agurk med dem. I år har jeg haft ca 20 forskellige sorter i drivhuset, gårdhaven og i havestuen. Jeg har stadig nogle planter i havestuen.
7. Jeg kan godt li' realityTV. Jeg synes, jeg lærer en masse af det. Ellers kan jeg li' Bonderøven, Anne-mad, Frilandshaven, Deadline og gode engelske serier.

Det var 7!
Det gik da endda.

Tak for den fine award, Irene. Jeg vil give den videre til Vivi, som laver en skøn blog.
Ann