Trinity shawlette

Der er et par ting, jeg har færdiggjort for et stykke tid siden, men som jeg ikke har fået vist her endnu

Først Trinity Shawlette

Som navnet angiver, er det et lille skuldersjal

 

Det er det første arbejde, jeg har blokket ved hjælp af mine blokwirer.
Det var meget nemmere at have med at gøre end uden.

Enkelt mønster, der er nemt at strikke.

Klappet og klart!

FAKTABOKS
Model: Trinity Shawlette, Chart 2
Designer: Anniken Allis
Garn: Casbah, håndfarvet, merino, cashmere og nylon
Pinde: Husker ikke helt, men måske 4
Garnforbrug: 85 g
Fra lager: Ja
Bemærkninger og ændringer: Opskriften er faktisk to mønstre. Jeg har valgt version 2. Meget lækkert garn at strikke af og mønsteret er nemt at strikke.
Tilfredshed: Det er så varmt, at jeg blot behøver tage det om skuldrene kort tid, hvis jeg føler mig kølig, hvorefter jeg er varm igen. Jeg bruger det faktisk meget, selvom det ellers ikke passer særlig godt til noget af det tøj, jeg har.

*

Knæstrømper i Zauberball

Som sædvanligt er de strikket fra tåen og op og med begge strømper på een gang ved hjælp af Magic Loop teknikken.
Øverst på skaftet er der lukket af ved hjælp af Jeny’s surprisingly stretchy bind-off. Når man strikker fra tåen og op er det nødvendigt at lukke mere elsastisk af end den almindelige måde resulterer i.

Et par fotos fra processen:

 
Dimsen i garnnøglet og til højre for det er en dims, der gør det muligt at strikke, mens man går.I  “armbåndet”, som man tager om håndleddet, hænger garnnøglet i fjederen, som sidder i spænd igennem garnnøglet.
Jeg har købt den i USA, men husker ikke lige på stående fod, hvor…..
På billedet til højre sidder garnnøglet på Bente Geils “Garnfidus”. Der er andre, der laver lignende garnnøgleholdere.

Så lange kan de blive af et nøgle

Jeg har klippet en hæl og hugget en tå

 

Det er det samme garn, som jeg har strikket en Baktus i

 

FAKTABOKS
Model: Anns strømper fra tåen og op, modificeret efter denne opskrift, kaldet “You’r putting me on”. Fordelen ved denne opskrift er, at man via et størrelses- og garnskema kan strikke i alle størrelser og garntyper. Der er flere andre udgaver her.
Designer: Judy Gibson og Ann
Garn: Et nøgle Schoppel Wolles Zauberball (100 g)
Pinde: 2½
Garnforbrug: 95 g
Fra lager: Ja
Bemærkninger og ændringer: Jeg strikkede fra begge ender af nøglet. Det var faktisk ikke så svært at fange en ende inde i nøglets centrum. Der er 5 gr til overs til stopning. 
Tilfredshed: Jo, da, men jeg er nok ved at være liiidt træt af dels Zauberball, som er tyndt på godt (behagelige strømper) og ondt (p 2½ mange masker), men mest er jeg en smule træt af en hel del af det farveskiftende garn. Jeg har dog enormt meget af det i forskellige afskygninger liggende på lager, så der kommer nok mere farveskiftegarn i fremtiden her på bloggen.

Ann

Der er røget et par finker af panden

*

Det er blå mandag.

Gudskelov har jeg fri, for skulle jeg møde mennesker idag, ville finkerne hurtigt rutsche af slip-let panden og ramme dem med store klask.
Det ville ikke være noget kønt syn, og det ville slet ikke værd at høre på, så godt det samme.

Finker bliver vist ikke kønnere af, at man tramper rundt i dem, så lad mig i stedet vise de ting, jeg har strikket på det sidste.

Jeg har strikket endnu en Baktus.

Den er 125 cm langt, men strækkes jo en del, når den bindes.
Jeg har lavet hulstrik langs hele kanten med ind- og udtagninger. Det virker godt. Næste gang vil jeg også lave hul"søm" langs overkanten.

Denne gang har jeg strikket den i Zauberball fra Schoppel Wolle i farven Kleiner Fuschs, 1702 ombre - fra lageret.
Der er brugt 90 gr.

*****

Jeg er - endelig - blevet helt færdig med Nicolais pude.

Der skulle købes lynlås, og så skulle den jo også sættes i.
Man skal jo ikke forhaste sig, vel?
Først skal lynlåsen jo sættes i med nåle og ries - det sidste gad jeg nu ikke. Doven skrædder syr med lang tråd, så det gør jeg også! I disse tider med alt for meget stress, er det sundt med lidt dovenskab. Jeg vil gerne ride med på sundhedsbølgen, så jeg sørger for at være doven så ofte og så længe som muligt. På det punkt føler jeg mig frelst!

Ind imellem skal der jo også være tid til at drikke lidt kaffe, ik'?
Og det tager jo mindst 3 minutter, at stille en symaskine an, ik'?
Og så skal der findes tråd, og der skal trådes, og det skal jo også være den rette nålestørrelse, forstås!
Det tager alt sammen tid, ik'?
..............
Vupti! Så var den syet i. Det gik måske liige hurtigt nok, så jeg måtte bruge en del tid på at overveje, om knappen i midten skulle sys igennem til den anden side, så puden fik en indkærvning på midten. Det er jo som bekendt detaljen, der sætter knappen over i'et, ik'?
Nå, jeg kom frem til, at Nicolai måske ikke ville komme til at ligge blødt nok i sin sofa, hvis puden fik skål i midten, så det droppede jeg.

Og så var puden lige pludselig færdig!

Så lang tid for så lidt!

Nu skal jeg så bare ha Nicolai til at komme og hente den.

Puden er hæklet delvist i lagergarn, delvist i nyindkøbt sort, da der ikke var nok sort til resten af bagsiden. Lageret er gammelt - flere år, men indfarvningen i den sorte var nøjagtig ens. Heldigt!
Der er brugt Hjerte Bom-mix (det farvede) og Hjertegarn, Mandarin Petit (det sorte).
De to garner har ikke samme tykkelse, men med lidt behändigkeit fik jeg det passet til.
Der er brugt 350 gr
Diameteren er 60 cm.

*****

Julius har som bekendt fået noget atopisk ekzem, så han skal undgå uld. Alt uld inklusive det, jeg har strikket til ham er derfor pakket væk.
Derfor har jeg strikket et par nye veste til ham i bomuld.

Det var helt rart, at strikke i bomuld igen. Det er længe siden.
Ja, Nicolais pude er i bomuld, men den er jo hæklet. Det er ikke det samme.
Det er behageligt, at strikke i bomuld, men det falder ikke helt så jævnt, som uld.

Opskriften har jeg lavet med udgangspunkt i den sædvanlige, jeg altid bruger fra Hjertegarns Baby no.3
De er begge strikket af bomuld fra lageret.
Der er brugt ca 120 gr til hver.
Den brune er strikket i Mariposa - noget Julius' mormor og jeg købte en sommer for 6-7 år siden i et eller andet lavprissupermarked, fordi Lotte ville prøve at strikke dominostrik. Nu kommer det til sin ret, fordi Julius' mor godt kan lide chokoladebrunt. Knapperne er i træ.
Den råhvide er strikket i økologisk bomuld fra COOP. Jeg husker ikke, hvornår det er købt. Knapperne er i håndlavet keramik. Jeg husker desværre ikke, hvad kunsthåndværkeren hedder.

Nå, jeg må videre med de igangværende projekter: Spøgelsestrøjen til Birk, en sjælevarmer i alpaca of Kalenderhalsduken (den forbandede Kalenderhalsduk.............den vokser i munden)

Lad ikke din mandag blive en blå mandag ;-)

Ann

Moebius

Så blev min moebius færdig.

Jeg har brugt Zauberball strømpegarn i farven Schatten nr 1508. Zauberball har samme strikkefasthed, som det meste andet strømpegarn, ca 30 masker=10 cm, men dette garn virker lidt tyndere i det end andre strømpegarner. Jeg har slået ialt 450 masker op. Det vil sige, at min moebius er ca 225 masker bred. Jeg har strikket den meget løst på rundpinde 2½, 120 cm lange.

Jeg har som tidligere omtalt brugt Cat Bordhi's metode til opslagning til moebius, som er en videreudvikling af Jenny Beckers Magic cast-on, som egentlig er skabt til brug ved opslagning til strømper, der er strikket fra tåen og op. 

Ca 5 cm før aflukningen har jeg strikket ret stramt og lukket af med Jeny Staimans særligt elastiske aflukning, her demonstreret af Cat Bordhi.
Den aflukning er også egentlig udviklet til strømper, der er strikket fra tåen og op til den øverste ribstrikkant, men den fungerer perfekt til min moebius. Jeg har lukket af i ret og har derfor naturligvis kun anvendt metoden for retmasker. Kanten er rigtig pæn. Virker fast, men er samtidig meget elastisk. 

Jeg vil blandt andet gerne kunne bruge min moebius som hovedtørklæde, der samtidig er halstørklæde. Derfor er det strikket så bredt - ca 45 cm, at det går godt ned under frakken i nakken. For at det ikke skal sidde og flabre om hovedet  var det vigtigt med en fast, men elastisk kant. Derfor strikkede jeg de sidste 5 cm ret stramt og lukkede elastisk af.
Lagt 2 gange rundt om halsen bliver den til et dejligt tykt halstørklæde, og sat omkring skuldrene er det en behagelig stola.

En moebius er vanskelig at presse eller spænde op på grund af snoningen, men det må man jo så leve med.

Som jeg har talt om i mit tidligere indlæg om moebius, strikker man en moebius fra midten og ud, således at man strikker på begge sider på een gang. Når man har strikket 1 omgang, har man strikket en pind i hver side af arbejdet. I den ene side vender forsiden ud og i den anden side bagsiden. Derfor er det vigtigt, at man vælger et strikkemønster, man selv kan leve med på både retsiden og vrangsiden, for moebiussen kommer til at vise begge sider lige meget.
Jeg har temmelig ubehjælpsomt forsøgt at illustrere det på nedenstående elendige billede.

Hvis man ser rigtig godt efter, kan man skimte strikkepindene til højre på arbejdet ved siden af garnspiralen. Til venstre på arbejdet sidder en maskemarkør med turkis perle i. Det er markøren for begyndelsen af hver runde. Pindene i højre side er nået til midten af rækken på modsatte side af begyndelsen. Den sorte tråd i den midterste sorte stribe markerer stedet, hvor opslagningen begyndte. Markøren med den hvide perle og en sort pil til højre på arbejdet er sat på på forsiden af arbejdet, men det er den markør, man måske med lidt god vilje kan se en krog af bagsiden af nederst på arbejdet ud for den lange pil. Det er bagsiden af markøren, der netop kan ses hæfte sig. Den nederste korte pil markerer markøren.s vedhæng, der lige kan skimtes nedenfor arbejdet. Dette for at illustrere, hvordan både forside og bagside bliver synlig på samme side af arbejdet.
Hold da op, hvor er det svært at forklare, men det er også ligemeget, bare man husker, at strikketøjet skal kunne ses både fra retten og vrangen.
Ann

Sagde de klimaforandringer??

Ja, her er det i hvert fald både koldt og snefyldt.
Vi er sneet inde og da der jo altid er nogen, der liiige skal prøve, om ikke de - i modsætning til alle andre - kan køre deres superbil ud i sneen, er vi sneet inde i mere end een forstand, for indkørslen er spærret af en bil, der er kørt fast på vores lille smalle private grusvej. Nå, det får da folk ud af hytterne, eller rettere mændene, for der er flere igang med sneskovle og kloge råd til den kvindelige chauffør.
Politiet har lukket alle indfaldsvejene til Hobro, for bilerne kan ikke klare bakkerne i byen. Lastbilerne især står på tværs af vejene og glider tilbage af (eller hedder det ad?) bakkerne.

I Randers ser det vist næsten lige så slemt ud. Jeg hørte lige, at bilerne ikke kan komme op ad bakken til sygehuset.
Gu' ve', hvordan der ser ud i Århus. Bakken nordom ud af byen er en sikker vinder, når der er sne. Der plejer at stå 10 lastbiler på tværs eller småglidende ned ad og rundt på bakken. Pudsigt, at der er så mange nyansatte lastbilchauffører, når det bliver snevejr. De kan jo ikke have prøvet det før, for så ville de jo nok holde sig væk...............

Når man nu så er hjemme i sin lune bolig og ikke kan andet, kan man jo lige så godt nyde vejret fra en blød lænestol.

Og, når jeg nu alligevel ikke kan komme nogen steder, kan jeg jo få strikket lidt på min moebius

Moebius er et magisk matematisk bånd. Magiske strikkedesignere har konstrueret sådan et bånd på rundpinde. Det bliver til et tørklæde med en halv snoning på, hvilket gør det fantastisk anvendeligt, fordi konstruktionen gør det fast elastiskt. En moebius strikkes med rundpinden snoet en halv omgang, hvorved man begynder på midten og strikker ud fra den til begge sider. Begge strikkesider bliver retside (eller vrangside), så enten må man se på ret- og vrangsider med nye øjne, eller også må man vælge et mønster, hvor retsiden og vrangsiden er næsten ens eller spiller godt sammen.

En moebius kan bruges om halsen, om skuldrene, om hovedet som tørklædehalstørklæde, om en gravid mave - eller bare en mave eller om hofterne. Er den lang nok, kan den lægges dobbelt om halsen f.eks. På Ravelry kan man se mange eksempler.

Judy Becker har opfundet en smart opslagningsmetode The Magic cast-on, der bliver fuldstændig usynlig på arbejde i en cirkel. Hun har oprindeligt kreeret metoden til opslagning til strømper, der strikkes fra tåen og op. Det gir en helt usynlig kant i tåen.
På mit foto her af min moebius kan man måske lige skimte en sort tråd i den midterste sorte stribe. Det er opslagningsstarten.
Cat Bordhi har gjort et stort arbejde for at udsprede metoden, og har foreviget den i hendes mange smukke magiske moebius strikkedesigns, blandt andet som kanter på tasker og kurve.

Jeg har valgt at strikke retstrikning og hulrækker på denne moebius. Retstrikningen er ikke retstrikning. Det ser bare sådan ud. Det er glatstrikning med hver anden pind, eller runde om man vil, ret og hver anden vrang. Ligesom man ville strikke et rillestykke på almindelige rundpinde. Hulrækker ser næsten ens ud på ret- og vrangside, så denne moebius bliver ens på begge sider. Da den er snoet, ser man halvt retsiden halvt vrangsiden udenpå tørklædet.

Jeg har brugt noget Zauberball strømpegarn fra Schoppel Wolle (distribueret gennem skacel) i farven Schatten, som jeg havde liggende.
Jeg er igang med at strikke et par lårlange strømper med snoninger i en regnbuefarvet Zauberball. Jeg kan godt lide farveforløbet i dem, men jeg synes, at det sorte garn i moebius'en er blevet lige lovligt straight stribet med mere skarpe overgange mellem farverne, end jeg havde tænkt mig. Jeg havde nok forestillet mig, at det ville blive med lidt mere glidende overgange i farverne.

Når man strikker med Zauberball, er det ikke muligt at finde en central garnende at strikke med - med mindre, man vinder det om -, så det er et garnnøgle, der som en bold (ball! hhmm) uafladeligt vil drøne rundt på gulvet og samle alle hundehårene op. Det gir selvfølgelig et pænt rent gulv, men det gir også et lige lovligt langhåret strikkearbejde.

Nu er jeg i den heldige situation, at jeg har købt en garnspiral af Bente Rønberg. Den er jeg enormt glad for. Den står fast på sin brede fod, den er nem at lukke op og få igang, og så er den smuk, synes jeg.

Med garnnøgler, der har en hul midte, kan man også anvende Bente Geils Garnfidus. Den står fast , fordi den har jern i foden.

Jeg er ikke bare vild med strik og garn i aaaalt for lange baner og store bunker og mange regninger, jeg ææælsker også strikkekit. Snart vil jeg skrive et indlæg om det. 
I det hele taget tiltrækkes jeg kraftigt mod dimser, der kan noget smart. Det har jeg fra min mor. Hvad jeg ikke har arvet af smarte og uundværlige køkkendimser fra hende! Og hvad jeg ikke har suppleret med selv hen ad vejen!
Mens jeg har strikket dette indlæg, er min lænestol blevet endnu blødere og har fået en dejlig nakkestøtte.

Mit Belle de Boskoop æbletræ er da også smukt idag