Jeg har været på strikkekursus.
På smukke Thurø.
Her er mit yndlingsmønster fra kurset – rib med løbemasker -, strikket i 3 tråde hør.
Og sådan ser bagsiden ud
Kurset drejede sig om komplicerede strikketeknikker og krævede en masse koncentration, tålmodighed og en tunge, der skulle holdes helt lige i munden – hele tiden.
Der blev tabt masker, og der blev pillet op så det stod om ørerne på os, men for det meste lykkedes vores projekter.
Vi var 4 kursister, der strikkede fra 9 til 18 hver dag i 4½ dag. Det sluttede i tirsdags, men jeg har været helt og aldeles flad siden…………….. for det kræver sin quinde at strikke på strikkemaskine.
Ja, det var et maskinstrikningskursus.
“Nogen” mener, det er snyd at strikke på strikkemaskine, ik’ Lene!?
Det forstår jeg jo ikke.
Det er vel bare noget andet og forskelligt fra håndstrik.
Det er vel som forskellen på at cykle eller køre i bil – begge dele er transportformer, men meget forskellige at benytte - Hver ting til sin rette tid.
Jeg kan godt lide udfordringer og gerne nogle, der ligger lidt ud over kanten af, hvad jeg kan klare. Jeg kan godt lide at knække koder, og jeg er vild med teknologi, der kan noget smart.
Og så har jeg et perfektionsgen.
Der er nogen, der syn’s det er meget vigtigt, at man kan se på deres strik, at det er hjemmelavet.
Sådan har jeg det ikke.
Jeg vil gerne strikke så jævnt og pænt, som muligt.
På maskinen kan jeg få styret alle disse lyster……….altså, hvis jeg kan finde ud af det, forstås.
For det kræver jo sin quinde at få monsteret til at fungere og så kræver det uanede mængder
T Å L M O D I G H E D!
Det sidste har fået mig til at beundre mennesker, der underviser i maskinstrik, for selv de mest flegmatiske mennesker kan finde på at råbe ord, de ellers aldrig ville tage i deres mund, smide med ting og sager og snerre af medkursister og underviser, når maskinen for gud-ved-hvilken-gang smider alle maskerne – hele arbejdet – på gulvet med et stort bump.
Der sidder tunge lodder i strikarbejdet for at holde det strakt, mens man strikker. Lyden af strik med lodder, der ryger på gulvet, er meget karakteristisk og skaber total stilhed i lokalet indtil humøret hos den, der tabte, er registreret og akut nødhjælp sat ind.
Det var et enormt godt kursus hos Ulla Milling på Thurø.
Jeg fik rigtig meget for pengene må jeg sige.
Ulla forhandler Junogarn
og havde før en butik i Svendborg, hvor hun solgte garn og strikkemaskiner og symaskiner og holdt kurser. Nu er hun flyttet “hjem”, som hun siger, til huset på Thurø, hvor der er bygget en pavillon, hvorfra hun sælger garn, strikke- og symaskiner og holder kurser og strikkeklubber.
Hun og Knud-Erik tager også gerne ud i landet og holder kurser, når der er nogen, der arrangerer det.
Ulla er en guldgrube af viden om funktionen af alle mulige modeller af strikkemaskiner lige fra min oldgamle Knitmaster fra 60’erne til de moderne Brother og Siver Reed inklusiv computerprogrammet DesignaKnit.
Der var aldrig ventetid på hjælp og Ulla evnede lynhurtigt at skifte fokus fra en type maskine med et projekt til en helt anden med et helt andet projekt. Hun blev aldrig stresset.
Ulla har stort set alle reservedele og ekstraudstyr til strikkemaskinerne, og har hun det ikke, kan hun skaffe det.
Og passede størrelserne eller modellerne ikke helt til det, vi ville strikke, så vupti, havde hun ændret mønstret og printet det ud til os.
Jeg fik rigtig godt gang i mit ribapparat og ud over ½ bluse, fik jeg strikket 3 strømper
Ja, monteringen havde jeg ikke nået inden fotograferingen.
Og så har Ulla også Knud-Erik, som har haft motorcykelforretning i mange år, men nu er han pensioneret.
Han reparerer maskinerne, hvis der er behov for det.
Een af kursisterne havde købt sig en brugt maskine med ribapparat, men ribapparatet fungerede slet ikke, så hun måtte give op første dag. Da vi kom igen næste morgen fungerede ribapparatet perfekt. Knud-Erik havde repareret det i løbet af aftenen!
Knud-Erik stod også for forkælelsen på kurset. Han lavede kaffe til os, og bagte hver dag til eftermiddagskaffen, blandt andet en enormt lækker rabarberkage,
som han havde fundet på nettet, hvor jeg har lånt fotoet,
og skønne hindbærmuffins.
Jeg har hørt rygter om hans skønne serviceringer udi al slags mad på de internatkurser, de holder i Sønderjylland.
Jo, det var dejligt at tilbringe en ferieuge på Thurø, og jeg boede jo dejligt i Svendborg, som jeg har fortalt om før, men der blev ikke overskud til at strikke een eneste maske håndstrik.
Ann